Skriver Lars Hedegaard her
Taget herfra
Efter fire års undersøgelser af baggrunden for FBI’s og Justitsministeriets spionage og intriger mod Donald Trump med afsæt i hans påståede sammenrotning med Vladimir Putin op til præsidentvalget i 2016, konkluderer den respekterede statsadvokat John Durham i en 300-sider lang rapport, at der ikke var ringeste hold i beskyldningerne mod den tidligere præsident.
Stik imod de dominerende mediers vedholdende fortælling om Trumps slyngelagtige adfærd skriver Durham, at såvel Justitsministeriet som FBI svigtede deres forpligtelse til at behandle alle ens uanset politisk opfattelse. De var med andre ord forudindtagede i deres behandling af den republikanske præsidentkandidat og senere præsident og optrådte i realiteten som politiske aktører og som Hillary Clintons og det demokratiske partis agenter. FBI’s Trump-Rusland-undersøgelse og spionage mod Trump skulle aldrig have været iværksat, fordi den fra første færd hvilede på frit opfundne beskyldninger. Durham bekræfter dermed, at Trump og hans støtter havde ret, når de hævdede at være ofre for en ondskabsfuld løgnekampagne.
Som man kunne forvente, har de samme medier, som år ud og år ind har bombarderet amerikanerne med fantastiske historier udtænkt af Hillary Clintons inderkreds, gjort deres bedste for at affærdige Durham-rapporten som ligegyldig eller som Trump-propaganda. Disse medier har ingen skam i livet. Nogle af dem er tilmed gået så vidt som til at bruge FBI’s tidligere vicedirektør, Andrew McCabe, og den tidligere FBI-agent, Peter Strzok, til at miskreditere Durham, selvom de var blandt de hovedansvarlige for udbredelsen af Ruslands-løgnen
De fleste af de etablerede medier har aldrig været interesserede i at berette om kendsgerninger, men har optrådt som venstrefløjens politiske aktivister, og da de fortsat nægter at forholde sig til sandheden, vil millioner af amerikanere blive ved med at tro, at Trump vandt præsidentvalget i 2016, fordi han havde rottet sig sammen med Putin.
Det samme gælder naturligvis i Danmark, hvis medier slavisk har gentaget det demokratiske partis løgne. Så hvordan burde de i dag vinkle deres historier om Durham-rapporten og den sump af frit opdigtede beskyldninger mod Donald Trump, som den afdækker? Hvad med overskrifter som:
Russia-gate var løgn fra ende til anden
FBI deltog i sammensværgelse mod Trump
Hillary Clinton taget i grove usandheder
Danske medier gav et falsk billede af amerikansk politik
Men den slags rubrikker skal vi ikke forvente, for det ville jo indebære, at de danske medier ville stå med bukserne nede og indrømme, at de ikke er til at stole på.
Derfor vælger Berlingske i dag at bringe et Ritzau-telegram under følgende overskrift:
”Tung kritik af FBI giver Trump skyts til valgkamp”. Bemærk fokus, som ikke længere er på FBI’s rolle i Ruslands-skandalen, men hvad den nederdrægtige lømmel til Trump vil understå sig i at bruge den til.
Nede i artiklen læser vi:
”Rapporten her kommer til at spille en stor rolle. Fordi Trump vil bruge den til at male med den her pensel om, at han er uskyldigt forfulgt.” Det siger en dansk ”ekspert” i amerikanske forhold. Trump kan også udnytte rapporten til at ”understøtte sin fortælling om, at han er udsat for en heksejagt”.
Berlingske læsere må forstå, at det er grimt gjort af Trump, hvis han påpeger, at han har været udsat for en heksejagt, selvom det præcis er, hvad han har været udsat for de seneste otte år.
Efter denne vinkling kan Berlingske i den kommende tid atter gå over til det, som avisen er bedst til, nemlig at lyve om amerikansk politik. Og det vil organet garanteret ikke blive ene om.
Rasmussen rapport: Amerikanske vælgere om 2020-valget
Taget herfra
Gå til kilden og læs selv Durham rapporten. Læg mærke til, at påstandene om “Hillarys plan” stammer fra russiske efterretningskilder. Prøv at overveje, hvor meget (eller rettere lidt) af alt det, der står i rapporten, der er dokumenterede fakta – og hvad der er politisk propaganda.
Hvis FBI handlede kriminelt, som Durham påstår … hvorfor i alverden har han så ikke sigtet nogen? Efter 4 års efterforskning med nærmest ubegrænsede midler og redskaber? Han fik en underordnet jurist til at erklære sig skyldig i at have ændret en mail. Desuden førte han to tynde retssager, som han begge tabte. Mere kom der ikke ud af det.
Konklusionen må være, at der ikke var noget at komme efter.