“Irland, Norge og Spanien viser, at det internationale samfund er villigt til at overse, underkaste sig eller endda tolerere terrorisme.”

Af Bassam Tawil, Gatestone institute

Israel skulle svare de tre hams-zombie-statsledere med at anerkende den katalonske stat og den laplandske stat 🙂

Godt nok findes de stater ikke, men det gør “palæstina” jo heller ikke !

Taget herfra

I de seneste dage har Hamas, og andre terrorgrupper, jublet over Irlands, Norges og Spaniens beslutning om at anerkende en palæstinensisk stat. Tyskland, som ikke ville udelades, sagde, at de ville “arrestere Benjamin Netanyahu, hvis han satte sin fod på tysk jord, og hvis Den Internationale Straffedomstol (ICC) udstedte en arrestordre.

Irlands, Norges og Spaniens beslutning om at anerkende en palæstinensisk stat, har glædet terroristerne så meget, at de har udsendt flere erklæringer, hvor de roser de tre lande og siger, at palæstinenserne ser anerkendelsen som et direkte resultat af palæstinensiske terrorangreb mod Israel.

Den symbolske anerkendelse af en palæstinensisk stat, sender et signal til palæstinenserne om, at terrorisme mod jøder er berettiget og det hele værd, for i stedet for, at straffe terroristerne, vil verden belønne dem for deres forbrydelser. ANNONSE

Et andet signal er, at palæstinenserne ikke behøver at forhandle om vanskelige spørgsmål med Israel, som f.eks. grænser og Jerusalems status, fordi det internationale samfund vil servere alt for palæstinenserne på et sølvfad.

Irland, Norge og Spanien burde have fortalt palæstinenserne, at hvis de ville have noget fra Israel, skulle de sætte sig ned og forhandle med israelerne, og ikke forsøge at påtvinge dem en løsning gennem det internationale samfund.

De burde også have fortalt palæstinenserne, at der ikke bliver nogen fredsforhandlinger med Israel, medmindre palæstinenserne først afviser og giver afkald på terrorisme, og anerkender Israels ret til at eksistere.

Men Irland, Norge og Spanien valgte ikke at stille krav til palæstinenserne, før de bekendtgjorde deres beslutning om, at anerkende en ikke-eksisterende palæstinensisk stat. Disse lande synes at have været mere motiveret af et ønske om at stikke Israel blår i øjnene, end af en oprigtig bekymring for palæstinenserne.

Repræsentanterne for Irland, Norge og Spanien er tilsyneladende ikke engang klar over, at de netop har styrket terroristerne i deres egne lande. Da muslimer demonstrerede i Hamborg i sidste måned og krævede, at sharia og et kalifat skulle erstatte demokratiet i Tyskland, sagde politikerne, at de skulle fængsles og fratages deres statsborgerskab.

Måske vil et par lande også anerkende staten Catalonien?

De palæstinensiske terrorister har al mulig grund til at være håbefulde. De ved, at en palæstinensisk stat vil blive kontrolleret af det iranske regime og dets palæstinensiske terrorister, især Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ).

Meningsmålinger foretaget før og efter Hamas’ massakre på israelere den 7. oktober 2023 viser, at de fleste palæstinensere foretrækker terrorgruppen Hamas, frem for Det Palæstinensiske Selvstyre og den regerende Fatah-fraktion. Desuden viste en meningsmåling i marts, at 71 % af palæstinenserne mener, at Hamas-massakren var berettiget.

“Denne anerkendelse [af en palæstinensisk stat] kom som et resultat af de enorme ofre, som det palæstinensiske folk har bragt, og efter mange årtiers kamp og modstand,” sagde Hamas. “Den historiske og modige beslutning, som Spanien, Norge og Irland har annonceret, er en beslutning i den rigtige retning.”

“Kampen” og “modstanden” henviser til palæstinensernes årtier lange anti-israelske terrorisme, som nåede sit højdepunkt den 7. oktober 2023 med mord, voldtægt, halshugning og levende afbrænding af 1.200 israelere, herunder spædbørn, og tilfangetagelsen af mere end 240 gidsler, hvoraf mange nu menes at være blevet dræbt.

Palæstinensiske terrorgrupper i Gazastriben har sagt, at de ser Irlands, Norges og Spaniens beslutning som en belønning for blodbadet den 7. oktober og de mange års terrorisme mod Israel.

“De [palæstinensiske] modstandsgrupper i Gazastriben hilste Norges, Spaniens og Irlands meddelelse om anerkendelse af staten Palæstina velkommen, og betragter det som et stort skift i den globale holdning til støtte for den palæstinensiske sag, og som et resultat af palæstinensernes standhaftighed og mod, til at forsvare deres rettigheder og klamre sig til deres land,” rapporterede det palæstinensiske nyhedsbureau Safa.

Fraktionerne opfordrede også alle verdens ledere og regeringer til at følge trop, og hjælpe palæstinenserne i deres kamp for at “befri” hele deres land. Fraktionerne, som omfatter Hamas, PIJ og Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP), anerkender ikke Israels ret til at eksistere. Så når de taler om at “befri” landet, mener de i virkeligheden, at de vil dræbe alle jøder eller fordrive dem fra Israel, og erstatte landet med en iransk-støttet palæstinensisk terrorstat.

Det Hamas-tilknyttede Palestine Information Center (PIC) sagde, at det betragtede de tre europæiske landes anerkendelse af en palæstinensisk stat, som et af resultaterne af massakren den 7. oktober, som palæstinenserne kalder “Al-Aqsa-oversvømmelsen”.

“Det er Al-Aqsa-oversvømmelsen alene, og intet andet, der har ændret ligningerne og bragt det palæstinensiske spørgsmål tilbage øverst på verdens dagsorden,” sagde PIC og tilføjede, at massakren banede vejen for oprettelsen af en palæstinensisk stat.

I en kommentar til Irlands, Norges og Spaniens beslutning sagde PFLP i en separat erklæring, at anerkendelsen af en palæstinensisk stat “kom som et resultat af det palæstinensiske folks modstand” – en henvisning til massakren den 7. oktober og andre forbrydelser begået af palæstinensere mod israelere i de seneste årtier. PFLP udtrykte håb om, at anerkendelsen af den palæstinensiske stat ville markere begyndelsen på at “besejre” Israel og “fordrive” jøderne fra “vores land”.

Timingen af anerkendelsen af en palæstinensisk stat, kun få måneder efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023, sendte et budskab til terroristerne – som bør sendes til europæerne i deres egne lande – om, at jo flere mennesker de slagter, herunder gazanere, som Hamas bruger som menneskelige skjolde, jo mere støtte vil de få fra europæerne og resten af det internationale samfund.

Irland, Norge og Spanien viser, at det internationale samfund er villigt til at ignorere, underkaste sig eller endda tolerere terrorisme. Denne holdning vil ikke fremme nogen fredsproces mellem Israel og palæstinenserne – eller blandt nogen, der forsøger at ændre andre lande. I stedet opmuntrer den dem, der ønsker at genskabe Vestens lande helt fra bunden.

Endelig: Hvem ved sine fulde fem forestiller sig, at Mellemøsten vil være sikker og fredelig med en palæstinensisk stat ved siden af Israel? En sådan stat ville kun tjene som springbræt for flere angreb mod Israel. Det sagde palæstinenserne åbent i deres ratificerede “10-punktsprogram” fra 1974, kendt som “Faseplanen”, hvor ethvert land, der erhverves, vil blive brugt til at erobre resten.

Det var netop denne plan, der blev ført ud i livet den 7. oktober 2023.

Under Hamas’ og PIJ’s styre havde Gazastriben faktisk været en suveræn og uafhængig stat – angiveligt under overholdelse af en officiel våbenhvile, der allerede var på plads. Hamas og palæstinenserne i Gazastriben havde deres egen regering, parlament, retsvæsen, sikkerhedsstyrker, militær og grænseovergange (til Egypten og Israel) – uden en eneste jøde eller israeler på deres territorium. Gaza havde mulighed for at blive et “Singapore ved Middelhavet” – og alverdens udenlandsk bistand til at skabe det.

I stedet valgte Hamas og andre palæstinensiske terrorgrupper, at bruge midlerne til at bygge “en by under en by” – 400 kilometer terrortunneller, hvorfra de kunne angribe Israel – fordi deres egentlige mål altid har været at erstatte Israel, ikke at leve side om side med den jødiske nationalstat. Som Hamas åbent erklærer i sit charter, er deres mål i bund og grund at eliminere det jødiske folks eneste hjemland og myrde så mange jøder som muligt. Det ser ud til, at europæerne ønsker at fuldføre den opgave, som Hitler påbegyndte, hvilket er den hemmelige grund til, at de hjælper palæstinenserne med at nå dette mål.

Taget herfra

I

3 Kommentarer

  1. Læste på en spiseseddel, at Lars fadbums er meget bekymret over udsigten til, at Trump sætter sig bag det victorianske skrivebord. Måske er lille Lars, Bidens eneste ven i lyst og nød…

  2. Irland og Spanien har jo historisk en forkærlighed for det terroristiske teater.
    At Norge ikke har lært noget af Brevik sagaen kan man jo så undre sig over, gu’ ve hvad Norge vil sige til hvis Israel og en del andre lande hyldede Breivik som en helt, jeg mener han følte sig jo også undertrykt.

  3. Det er tilsyneladende nu et faktum at Europa har mistet sit moralske kompas og skive for skive falder fra hinanden,hvad tror de europaeere der er behjaelpelige med processen, deres beloenning will blive i den sidste ende ,den “islamiske” revolution i Teheran kunne maaske faa nogen til at taenke sig lidt om men det er nok for besvaerligt, for saa maa man jo ty til historie studier

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.