K: Eksklusionssag mod Safia Aoude indledes

”I min egenskab af formand for Københavns Konservative Vælgerforening har jeg besluttet at indstille til bestyrelsen, at der indledes en eksklusionssag mod Safia Aoude.

Som et første skridt på vejen i denne proces har jeg tidligere afholdt et møde med Safia Aoude, hvor jeg orienterede hende om, hvorledes en eksklusionssag forløber, og hvilke rettigheder hun har,” siger Svend Bergstein.

Udtalelsen falder på baggrund af den senere tids skriverier om Safia Aoude.

”Jeg skal ikke lægge skjul på, at de oplysninger, som efterhånden er kommet frem i sagen under ingen omstændigheder er forenelige med konservative værdier og holdninger. Er de korrekt gengivet, ser jeg derfor også kun én udvej, og det er eksklusion af partiet”, fortsætter Svend Bergstein.  

”Som formand er det mig dog også magtpåliggende, at eksklusionssagen forløber, som den er beskrevet i partiets vedtægter. Det betyder også, at Safia Aoude har ret til at blive hørt i sagen, inden der træffes en endelig afgørelse. Det er normal procedure i et retssamfund. Et retssamfund, som Det Konservative Folkeparti værner om”, slutter Svend Bergstein.

e-mail fra Det Konservative Folkeparti

I Nyhedsavisens debat på ovenstående link kan man finde følgende kommentar:

[…] “Når du nu ikke selv har gidet at undersøge sagen, så kan jeg fortælle dig at det altså ikke er “et øjebliks utilregnelighed” der ligger bag Safias skriblerier. Den retorik der bliver omtalt i disse dage er absolut ikke noget særtilfælde fra Safias side.

Jeg skrev personligt et brev til de konservative for ca. et år siden og gjorde dem opmærksomme på den retorik der blev ført på den obskure hjemmeside. Specielt fordi der fra tid til anden blev henvist til hendes medlemskab af de konservative. Jeg fik selvfølgelig intet svar og jeg har senere erfaret at andre også har skrevet til de konservative uden at få svar.” […]

Så de Konservative er blevet gjort opmærksomme på problemerne for længe siden, men har intet gjort ved sagen.

1 Kommentar

  1. Den ENESTE grund til, at eks-CD’eren Bergstein udtaler sig sådan er, at han ved, at alt andet koster stemmer ved næste valg. Inderst inde græder han blodige tårer over, at det ikke var islam som fik overtaget i denne sag.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.