“Kære Rasmus Jarlov. Tak for dit forsvar for Grønland over for USA”

Jens Kristian Bech Pedersen takker her ironisk Rasmus Jarlov for hans Trump Derangement Syndrome…

Taget herfra

Kære Rasmus Jarlov. Tak for dit forslag om at lukke USA’s konsulat i Nuuk – som BERL beskriver dine udtalelser i en artikel 27 MAR 2025. Hvorfor forlader du Folketinget efter næste valg? Det er jo netop folk som dig, vi har hårdt brug for.

Debatindlæg af Af Jens Kristian Bech Pedersen

Og endnu mere tak for dine tanker om at skærpe DK’s holdning over for USA. Det nytter ikke noget at ligge død, og håbe på, at bjørnen lusker væk. Det er rigtigt, at der skal handles med omtanke og klogskab. Og også en vis form for forsigtighed. Men forsigtighed vil være en eklatant misforståelse, en katastrofe og et oplagt signal til USA om at fremture, hvis en sådan forsigtighed skulle betyde, at Danmark ikke tør stå fast på sin ret. Og hvis forsigtigheden skulle betyde, at Danmark ikke tør markere på den skarpeste måde og med alle tænkelige praktiske modforanstaltninger og forsvarsforanstaltninger, at det er Danmark, der har den statslige overhøjhed over Grønland. Det er ikke uforsigtigt at forsvare sig, når der tydeligt er behov for det både juridisk, moralsk og praktisk.

Vi skulle nødig igen komme til at sige: ”De tusind år med Grønland, så var de væk, i morges klokken fem af Skræk” (omskrivning af Kaj Munks kendte strofe).

Hvis DK skal lide nederlag i denne sag, så er det allervigtigste, at det sker med ære. Hvis vi ikke forsvarer Grønland af al magt, har vi ingen ret og ingen ære. Når det er ulvetider og når jungleloven hersker, kan suverænitet kun opretholdes, når den forsvares med alle de midler, som selv et lille land kan mobilisere. Forhåbentlig sammen med allierede. Rigsfællesskabet skal jo under ingen omstændigheder dø, fordi DK ikke turde gøre modstand, forsvare Grønland, og ikke turde holde på sin ret med alle de praktiske foranstaltninger, der kan opdrives og sættes i værk for at understøtte denne ret. Det ville være en skændsel!

Uanset hvor små vi er, er det vigtigt, at DK protesterer med alle de former for protester, som vi kan mobilisere både nationalt, internationalt og juridisk. Lider DK nederlag, skal det ske på en sådan måde, at det kan stå klart for hele verden, hvilken forbrydelse og hvilket overgreb USA har begået. Det er vigtigt!

Der skal øjeblikkelig oprettes et nyt dansk Grønlandsministerium i Nuuk, bemandet med både danske og grønlandske embedsmænd. For at markere, hvilken internationalt anerkendt statsmyndighed (Danmark), der har suveræniteten over Grønland. Der skal snarest iværksættes andre praktiske og tydelige markeringer af suveræniteten over Grønland.

Blandt andet kan man også sagtens udstationere et, to eller tre kompagnier danske soldater på forskellige steder og på eventuelt nyoprettede militære baser i Grønland, for at markere suveræniteten over for både USA og resten af verden. Selvfølgelig også med grønlandske soldater med arktisk uddannelse. En sådan udstationering af dansk militær er netop nu vigtigere end alle andre steder i verden, inkl. Baltikum.

Det, der ganske tragisk er sket i de senere år, er jo netop, at der med Selvstyreloven og med Mette Frederiksens uhyrlige udtalelser både i 2019 og i den seneste tid om, at Grønland ikke er dansk, men grønlandsk, er opstået en helt utilstedelig international usikkerhed og tvivl om – også juridisk – hvem der har suveræniteten over Grønland. Der er tale om en helt fatal statslig markeringsfejl. Selvstyreloven og Mette Frederiksens udtalelser signalerer til hele verden, at en fremtidig dansk indenrigsplan (lovens §21) allerede nu gælder internationalt. Og dog er det helt modsat: Ifølge national og international ret er Grønland ikke selvstændigt, førend Grønland er selvstændigt. Og det sker først, når de rigsdanske myndigheder, dvs. regering og Folketing, har besluttet det – uanset hvad planen er. Indtil da gælder kun én ting: Grønland er dansk og under de danske statslige myndigheders overhøjhed.

Derfor er det helt afgørende, at DK slår ganske markant ud med foranstaltninger, der markerer den danske suverænitet. Det er Danmark, der har den internationale ret på sin side. Det er Danmark, der i forhold til international ret har den suverænitets-anerkendelse, som betragter Danmark, inkl. Grønland, som et samlet selvstændigt rige. Ikke et eneste land i verden har anerkendt Grønland som selvstændigt land. Vi skylder hele Danmark og især den grønlandske befolkning at forsvare Grønland og at trække Grønland ud af denne status af ingenmandsland – og markere, at det er Danmark, der har suveræniteten.

Selvstyreloven bør i den nuværende situation øjeblikkeligt ophæves. Selvstyreloven placerer Grønland i et totalt misforstået limbo. Udviklingen hen imod Grønlands selvstændighed bør øjeblikkeligt afbrydes og trækkes tilbage. At kaste Grønland og de 50.000 grønlænderne alene, magtesløse og uden nogen internationalt anerkendt statsrettighed ud i en usikker verden ville være et dansk svigt, uanset hvor stolte og selvbevidste grønlænderne er som folk. Netop nu er det tydeligt, at USA er parat til at sælge mennesker og folk for at samle sig økonomiske kræfter og råstofressourcer overalt i verden. Det ville ikke tegne godt for Grønland og den grønlandske befolkning. 

Verden er hård. Udviklingen af Grønlands selvstændighed må vente til senere, ti eller femogtyve år eller mere, om man vil! Eller aldrig, om man vil!

for er det helt afgørende, at DK slår ganske markant ud med foranstaltninger, der markerer den danske suverænitet. Det er Danmark, der har den internationale ret på sin side. Det er Danmark, der i forhold til international ret har den suverænitets-anerkendelse, som betragter Danmark, inkl. Grønland, som et samlet selvstændigt rige. Ikke et eneste land i verden har anerkendt Grønland som selvstændigt land. Vi skylder hele Danmark og især den grønlandske befolkning at forsvare Grønland og at trække Grønland ud af denne status af ingenmandsland – og markere, at det er Danmark, der har suveræniteten.

Selvstyreloven bør i den nuværende situation øjeblikkeligt ophæves. Selvstyreloven placerer Grønland i et totalt misforstået limbo. Udviklingen af Grønlands selvstændighed bør øjeblikkeligt afbrydes og trækkes tilbage. Og vente til senere, ti eller femogtyve år eller mere, om man vil! Eller aldrig, om man vil!

Taget herfra