Det skriver Michael Pihl, næstformand i Trykkefrihedsselskabet her om SHITHOLE UK: “Når statsbetalte medier og et politiseret retsvæsen slår kreds om den anarkotyranniske stat, er det ikke længere blot Tommy Robinson, der sidder på anklagebænken — så er selve ytringsfriheden og retsstaten på skafottet.“
Taget herfra
Når statsbetalte medier og et politiseret retsvæsen slår kreds om den anarkotyranniske stat, er det ikke længere blot Tommy Robinson, der sidder på anklagebænken — så er selve ytringsfriheden og retsstaten på skafottet.
Dobbeltmoralen stinker til himlen: Når statsbetalte medier sætter skydeskiver på ryggen af en uafhængig journalists familie, kaldes det ‘undersøgende journalistik’. Når offeret konfronterer dem med deres egne metoder, kaldes det ‘chikane’. Hvis statsmedierne havde det mindste gran af faglig stolthed, ville de dække retsmøderne i Southwark Crown Court med kritisk distance i stedet for ukritisk fra England at gylpe den anarkotyranniske stats propaganda op.
Ofte har vi i Trykkefrihedsselskabet måttet skrive om det engelske retssystems politiske forfølgelse af ytringsfrihedsaktivisten og dokumentarfilmskaberen; Tommy Robinson. Sidst var i november 2025, hvor han blev tiltalt og frifundet for en opdigtet politisk anklage efter en terrorparagraf, fordi han af hensyn til sine journalistiske kilder nægtede britiske betjente adgang til sin mobiltelefon. Hver gang er vi nødt til at dække disse sager, fordi vi af bitter erfaring nu ved, at statsbetalte mediers dækning af Tommy Robinson er énsidig, politisk manipuleret, dårligt researchet, ufunderet og simpelthen desværre også ofte fuld af løgn. Det gælder ikke blot Englands-korrespondenterne Poul Høi (Berlingske) og Lone Theils (TV”), men også de øvrige statsbetalte medier. Således f.eks. Bjarne Nørum fra Kristeligt Dagblad, der ud af luften griber den falske påstand, at: ”…Tommy Robinson … vil af med alle muslimer” (KD 16.10). Et synspunkt, som Robinson aldrig har udtalt.
Nu er den så gal igen.
I en ny politisk retssag har Tommy Robinson fra mandag (19.10) i denne uge igen været kaldt til retsmøder i Southwark Crown Court, anklaget for ”chikane” mod to journalister fra Daily Mail. Robinson nægter sig skyldig.
Sagen går tilbage til august 2024, hvor statsbetalte medier var på jagt efter en syndebuk i England for folkelige optøjer efter den muslimske terrorist Axel Rudakabanas mord på to små børn i Southport. Den syndebuk fandt de i Tommy Robinson, som statsbetalte medier uretmæssigt beskyldte for at ”stå bag” optøjerne. Dermed udspredte statsmedierne – i England og i Danmark – en falsk nyhed, og vildledte offentligheden, fordi Tommy Robinson dengang bevisligt faktisk kun opfordrede demonstranterne i 2024 til en fredelig og nøgtern optræden. Daily Mail, BBC, Channel 4, ITV, The Guardian og deres danske kopistmedier; Lone Theils på TV2, DR og Poul Høi på Berlingske fandt intet citat eller screenshot, hvor Robinson opfordrede til vold. Tværtimod. Og journalisterne lavede ingen selvstændig research om sagen. Fremstillingen understøttede dog ukritisk Labour-regeringens tendentiøse udlægning af begivenhederne, som blev brugt til at retfærdiggøre yderligere indgreb i ytringsfriheden og autoritære arrestationer af meningsmodstandere og politiske dissidenter.
I dette ærinde opsøgte Daily Mail- journalisterne Robinson på et feriehotel på Cypern, hvorfra de offentliggjorde uslørede fotos af Robinsons familie og deres opholdssted. Mail offentliggjorde ikke hotellets navn, men billederne gjorde det let for folk at identificere stedet. Det er imidlertid velkendt i England, at Tommy Robinson og hans familie lever med konstante dødstrusler fra muslimske terrorister og bandekriminelle. Så sent som i foråret 2026 advarede engelsk politi om konkrete mord-og terrorplaner mod Robinson, hans 12-årige datter modtog trusler om at blive voldtaget for at par år siden, mens hans kone blev truet mod syreangreb.
Derfor var rendestensjournalisternes offentliggørelse af Robinson-familiens billeder og opholdssted også en skydeskive på ryggen af dem. Daily Mail udsatte direkte Robinsons familie for fare. Da Tommy Robinson blev vred over Daily Mail-journalisternes handlemåde, kontaktede han dem og spurgte dem, hvordan de ville reagere, hvis han gjorde det samme med dem? Robinson truede på intet tidspunkt journalisterne med vold. Han udsatte dem ikke for det samme, som de gjorde ved ham, for han offentliggjorde ikke deres adresser og familier. Men han spurgte dem, hvad de ville gøre, hvis han gjorde mod dem, som de havde gjort mod ham?
Derfor bliver han nu slæbt i retten i endnu en politisk retssag, hvor Daily Mail-journalisterne Andrew Young og Jacob Dirnhuber beskylder ham for ”chikane og trusler om vold” og for det risikerer han nu en fængselsstraf på 10 år.
Det engelske retssystem er efterhånden velkendt og berygtet for ulige og dybt politisk justits og der er igen lagt op til en hård fængselsstraf, fordi Robinson stillede kritiske spørgsmål til Daily Mail-journalisternes arbejdsmetode.
Det er vigtigt at understrege, hvordan ingen statsbetalte medier er til at stole på, når man søger saglig information om den engelske stats evindelige retschikaner mod Tommy Robinson.
Pressedækningen af den aktuelle sag afspejler det tydeligt:
Statsmedierne rapporterer stort set kun fra retssagens første dage, hvor det kun er anklagemyndighedens påstande, der fremlægges, mens de bliver væk og stort set ingenting skriver om sagen, når forsvaret fremlægger sin udlægning. Dermed har statsmedierne på forhånd taget stilling og vinklet sagen.
Og det er forventeligt, at Southwark Crown Court gør det samme.
Det var også Sothwark Crown Court og dens politiske nævninge, der i august 2025 frikendte Labour-politikeren Ricky Jones, der offentligt ved en demonstration havde udtalt ønsket om at ”skære halsen over” på politiske modstandere.
Fordi retssystemet i England er dybt politisk og understøtter den anarkotyranniske stats autoritære indgreb mod borgere, dissidenter og uafhængige medier, der vil fastholde ytringsfriheden til kritik af sociale problemer forbundet med den masseindvandring, kriminalitet og voksende usikkerhed, som er skabt af den anarkotyranniske stat.
Dermed er statsmedierne med til at understøtte anarkotyranniet og den engelske stats misbrug af retssystemet til disse åbenlyst politiske retssager.
Vores opgave i Trykkefrihedsselskabet er dog klar: Vi nægter at se stiltiende til, mens sandheden fordrejes og ytringsfriheden trædes under fode. Når statsmedierne svigter deres demokratiske forpligtelse og gør sig medskyldige i politiske forfølgelser, må vi råbe op.
Kampen for Tommy Robinsons ytringsfrihed er også kampen for vores egen.
Taget herfra
Jeg har checket de 3 navne i illustrationen og det stemmer – altid strafferabet til muslimer i Shithole UK
shaun tuck
https://www.bbc.com/news/uk-england-merseyside-68438322
sam melia
https://www.bbc.com/news/uk-england-leeds-68448867
al soaimi
https://www.bbc.com/news/uk-england-tyne-68446855
Leave a Reply