DEN FORDREJNING af historiske facts i folkeskolen, som Morten Messerschmidt så rigtigt peger på i JP 24/7, når det gælder idylliseringen af kommunismens massemord, har desværre en parallel i visse mediers og partiers holdning til islam og hvad deraf følger.
Så det er ikke blot folkeskolen, der ligger underdrejet og skvulper rundt i feltet mellem forbrydelse og dumhed.
Derfor undrer det ikke, at man i disse dage hører en sammenligning af den danske modstandsbevægelse, altså den fra 1940-45, med terroristerne i Irak. Faktum er den afgørende forskel, at i Danmark gjaldt det om at genetablere en retsstat, hvorimod terroristerne og deres venner søger at skabe destabilisering og kaos og derefter politisk-religiøs ensretning.
Danske modstandsfolk dræbte heller ikke tyske soldater undtagen i kamp omkring sabotagemål.
Kun stikkere blev likvideret, ikke mindst for at beskytte den almindelige tillid mand og mand imellem, en tillid, som Enhedslisten åbenbart ikke sætter højt.
Tiden har ikke brug for tvetunget eller tilsløret tale.
Læserbrev i Jyllands-Posten
Leave a Reply