Hans Rustad her om det danske folketingsvalg
Taget herfra
Hvad gør man, når vælgerne ikke giver nogen partier en chance for et flertal? Mette Frederiksen udskrev valg, men vælgerne indvilligede ved at sende hende og hendes regeringspartner, Venstre, ned på deres svageste niveau. Sidste gang Socialdemokraterne lå så lavt, tjente en arbejder 1 krone i timen.
Det er ikke så let at sammenligne med Venstre, da partiet er splittet i tre dele. For den ene af dem, De Danske Demokrater anført af Inger Støjberg, gik det ikke så godt. En skam. Men den anden, Moderaterne, anført af hovedmanden Lars Løkke Ramussen, trådte frem og er nu vægten på vægtskålen. Ingen kan danne regering uden hans deltagelse.
Dette kan afgøres, fordi valgets vinder, Dansk Folkeparti, har udelukket samarbejde med Lars Løkke. Morten Messerschmidt sagde i sin sejrstale, at han vil spise Lars Løkke hver eneste dag.
Dansk Folkeparti skabte sig et navn ved at kræve, at for hver muslim ind i landet, skulle der én ud af Danmark.
Den anden vinder er Socialistisk Folkeparti anført af Pia Olsen Dyr, som under valgkampen omhyggeligt undgik at udelukke et samarbejde med Lars Løkke. Det hjælper ikke, når Lars selv ikke ønsker at samarbejde med de socialistiske partier.
Mette Frederiksen sidder dermed fast.
12 partier er kommet ind i det nye Folketing. Dette har gjort dansk politik ustyrlig. Kommentatorer forudsiger måneders forhandlinger for at teste de forskellige kombinationer. I alle dem med en sandsynlighed for et flertal sidder Lars Løkke Rasmussen som kongemager.
Resultater og mandatfordeling efter at 100 procent af stemmerne var blevet talt op. (Procenttallene er ændringer fra valget i 2022)
* Socialdemokraterne: 21,9 procent (-5,6), 38 mandater (-12)
* Socialistisk Folkeparti: 11,6 procent (+3,3), 20 (+5)
* Liberale: 10,1 procent (-3,2), 18 mandater (-5)
* Liberal Alliance: 9,4 procent (+1,5), 16 mandater (+2)
* Dansk Folkeparti: 9,1 procent (+6,4), 16 mandater (+11)
* Moderate: 7,7 procent (-1,6), 14 mandater (-2)
* Konservative: 7,6 procent (+2,1), 13 mandater (+3)
* Enhedslisten: 6,3 procent (+1,2), 11 mandater (+2)
* Radikale Venstre: 5,8 procent (+2), 10 mandater (+3)
* Danmarks Demokrater: 5,8 procent (-2,3), 10 mandater (-4)
* Alternativet: 2,6 procent (-0,7), 5 mandater (-1)
* Borgerpartiet: 2,1 procent (+2,1), 4 mandater (+4)
Dette giver 84 mandater til den røde blok og 77 mandater til den blå blok, hvor Moderaterne er på nippet med deres 14 pladser. Derudover kommer to pladser fra Færøerne og to pladser fra Grønland.
Kilde: TV 2 Danmark (NTB)
Taget herfra
Tja, den ender vel med et S/SF/R/M-regime og gammelkommunisterne fra Enhedslisten som støtteparti, og med den klamme feltmadras Zenia Stampe som “Integrationsminister”.
Fy for satan!🤮
Der findes ikke en rød og en blå blok i Danmark. Det er en terminologi med rødder i 1970’erne, som dovne og livstrætte journalister stadig holder fast i.
Sandheden er, at fraset de sølle 30 mandater, som Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti tilsammen kan mønstre, så er det danske Folketing en stor omgang rødgrød fordelt på 9 partier, alle med en eller anden grad af socialisme som den bærende kraft. Og ja, det gælder også venstre og konservative.
Thi ingen af disse ni partier har foreslået at afskaffe regeringskontrol med alle landsdækkende medier. Tværtimod har Folketinget netop besluttet også at lægge bånd på ytringsfriheden for netmedier. Ingen af de ni partier har foreslået at opsige alle de konventioner, som forhindrer en dansk regering i at bremse muslimsk indvandring. Ingen af de ni partier har ytret ønske om, at gøre den offentlige sektor mindre. Ingen af de ni partier har arbedet for at sænke skattetrykket. Ingen af de ni partier har ønsket at frigøre Danmark fra EU, der som bekendt forhindrer, at dansk lovgivning igen bliver til i Danmark efter normale demokratiske principper. Ingen af de ni partier har gjort tegn til at ville stoppe, eller i det mindste bremse, “den grønne omstilling”, som helt formålsløst brandbeskatter hele den danske befolkning og truer landbrugets eksistens. Det burde med rette hedde “den røde omstilling”.
Det er skandaløst, at så mange partier og så mange mandater i det danske Folketing de facto hører hjemme i den socialistiske lejr. Og at flere af dem sejler under falsk flag som borgerlige partier. De skulle skamme sig, skulle de!
PS: Når jeg ikke tæller Dansk Folkeparti med, så er det fordi partiet i 2015 efter et kanonvalg, og efter 20 års konstante valgløfter om at stoppe muslimsk indvandring, svigtede fuldstændigt. Da horder af muslimer fra Afrika og Mellemøsten kom vandrende op ad de europæiske og danske motorveje, forholdt DF’s ledelse sig fuldstændigt tavst og passivt. Det samme gjorde Morten Messerschmidt fra sin EU platform i Bruxelles.
De viste sig at være til salg for en formandsstol i Folketinget, og partiets ledelse udgøres i dag af Morten Messerschmidt, et koryfæ og fremtrædende medlem også i 2015. Heller ikke han sagde dengang et kvidder. Et parti, der i den grad kan svigte, kan man ikke medregne i nogen konstellationer.
.
Virkeligt godt skrevet, HW.
Det er næsten som om Mette Minks lynvalg var ment som endnu en måde at lade Danmark i stikken.
Mettetrunten har fået ordre fra EU og de Globalistiske rotter om at danne en midter regering, så “højrefløjen” holdes ude.
Hele menageriet styres ordentlig af Chaufføren i Klovnebussen.
Hej Henrik
herlig præcis beskrivelse: “en stor omgang rødgrød fordelt på 9 partier”
mvh TrumfEs