Mere om copygate
Jeg ser, at enkelte kommentatorer vil gøre sagen til et spørgsmål om ytringsfrihed, bagvaskelse eller injurier.
Én henviser til, at jeg har været formand for Trykkefrihedsselskabet og derfor må tåle, at andre stjæler mine skriftlige arbejder. Implikationen er, at jeg ikke nyder samme retsbeskyttelse som folk, der ikke har været formænd for Trykkefrihedsselskabet.
Andre taler om injurier og bagvaskelse.
Det kan de godt glemme. Hvis man er udnævnt til højreorienteret, kan man ikke forvente at få ret i danske domstole, der er bemandet med venstreorienterede.
Så min sag drejer sig hverken om bagvaskelse eller injurier, men om hvorvidt ophavsretten kun gælder for folk med de anerkendte meninger. Eller om den også omfatter de få, der bliver beskyldt for at være højreorienterede.
Jeg skriver ikke du må tåle andre stjæler hvad du har skrevet.
Kommentaren lød: https://snaphanen.dk/2021/03/20/lars-hedegaard-hitler-og-mig/
Som tidligere formand for Trykkefrihedsselskabet er der vel ikke det store i at have fokus på ophavsret.
Sætten ens argumenter i en uønsket forbindelse, hvor man ser dem, brugt på en måde hvor man ikke selv ser de skildres i en korrekt sammenhæng og belysning, imødegås bedst med overbevisende argumenter.
Set herfra.
Der imnplikeres ikke, fra min side anskuet, noget om retsbeskyttelse. Der skrives der, i min vurdering, ikke er det store i at have fokus på ophavsret. At du skulle have været tidligere formand for Trykkefrihedsselskabet er nævnt som rent fyld, i forbindelsen ganske uvæsentligt.
Argumenterne tæller.
Men man vælger naturligvis selv sine sager.
At se det store i det små-
dertil vil jeg gerne nå.
At se det små udi det store-
lær at lære og- at more.
På vegne af de altid og specifikt på dette felt, med disse personer, forlag etc. opositionelle, de forfjamskede , de forvirrede, de distraite, de demente, diverse mindretal og Det Tavse Flertal, der aldrig er til at få en stillingtagen ud fra-
for Selskabet til Indførelse af Ytringsfrihed i Danmark og Resten af Verden-
Peter Buch.
Min anden kommentar lød:
Frygt ikke du søges placeret i et selskab du nødig befinder dig i.
Der er hengivne og der er dæmoner som det blev sagt i Radio Krishna i morges.
Et sådan syn påvirker næppe skattebegunstigelsen organisationen som andre med diskriminatoriske ytringer registrerede religioner har opnået.
Hver har vel sit i velfærdssamfundet.
At opretholde en mediestruktur hvor der er statsstøtte til nogle og ikke til andre, er som det er. Et billede af virkeligheden.
Noget/nogle støttes med offentlig støtte og bred politisk opbakning- andet/andre støttes ikke.
Vil der ikke altid være en opposition?
Organisationer og holdinger hos flere og individer der ikke får bred støtte og har mange tilhængere.
Jo, det vil der jo nok.
Frygt ikke. Argumenter- eller gør det ikke.
The drift away from traditional morality weakens the social fabric. This drift leans toward disorder in everyday life. Where personal responsibility is diminished by sexual license, laziness, dissipations of every kind, heightened criminality, perversions, diluted respect for private property rights, disdain for acquiring knowledge, and lessened literacy (visual experiences prioritized over literacy skills, logical thinking, and analytic and synthetic thinking skills), we see a lessening of social order and cohesion. And disorder in everyday life leads to government justifying itself as needed to bring order out of burgeoning chaos. This vacuum produces an authoritarian mindset.
Those governed are seeking increasing structure as their ability to sort out the complexities of life grows weaker. And those who seek power increasingly do not see themselves as accountable office-holders, but as vultures who can prey on the popular need to have life increasingly structured by external strictures…
The police state is a totalitarian state.
udsnit fra:
https://gellerreport.com/2021/03/the-american-police-state.html/
Udsnittet specifikt valgt sat her da kriminalitet, i form af overtrædelse af andres copyright søges modsvaret med bringen retsstrukturen på banen.
Domstolen, hvis mål i udgangspunktet bør være udøven af ret, men hvis placeren i sammenhængen udover det væsentlige i at søge tvisters løsen, skaben arbejde til diverse, medfører en fatal fjernelse af selve perspektivtet, der, set herfra, bør være hvilke argumenter der har bedst belæg- til et hvor uoverensstemmelse i tolken af lov har førsteprioritet.