Det skriver Karen Jespersen og Ralf Pittelkow her
Taget herfra
Der ulmer en uenighed i regeringen om at skaffe udenlands arbejdskraft til Danmark.
Socialdemokratiet vil gerne hente arbejdskraft i udlande. Men partiet vil udelukke en række land – især muslimske lande. Borgerne fra disse lande er svære at integrere og få i arbejde.
Moderaterne mener, at man skal finde arbejdskraft i en brede kreds af lande.
De to partier var allerede uenige i SVM-regeringen.
Men efter lange svære forhandlinger blev SVM-regeringen enige om en liste på 16 lande, hvorfra lønmodtagere får langt lettere adgang til det danske arbejdsmarked. pio.dk
Der var tale om de 10 tredjelande, som Danmark investerer mest i/lande som investerer mest i Danmark. Og yderligere seks EU-kandidatlande.
Top ti-landene er: USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien og Malaysia.
De seks EU-kandidatlande er: Montenegro, Serbien, Nordmakadonien, Albanien, Ukraine og Moldova.
“Også hvad angår udenlandsk arbejdskraft, betyder antallet noget – især når vi taler om personer, der kommer fra Mellemøsten og Nordafrika,” sagde Mette Frederiksen dengang ifølge pio.dk.
Mette Frederiksen mente dengang ikke, at Mellemøsten og Nordafrika, hvor landene overvejende er muslimske, er et godt match for Danmark:
Men det var Lars Løkke tilsyneladende ikke enig i.
Lars Løkke Rasmussen har gentagne gange slået til lyd for, at Danmark i højere grad skal tiltrække international arbejdskraft uden for EU og Norden – herunder fra tredjeverdenslande og afrikanske nationer som Kenya – for at dække den store mangel på hænder. Han mener, at der skal skabes lettere vilkår og bedre overhalingsbaner for virksomheder, der rekrutterer globalt, men det er ikke ensbetydende med en ukontrolleret åbning mod absolut alle verdens lande uden filtre eller regler. (Børsen)
Lars Løkke kunne nok have gavn af at læse en ny rapport fra Frankrig.
Fransk rapport gennemhuller myte
Den franske rapport konkluderer, at personer født i udlandet systematisk har mindre sandsynlighed for at være i beskæftigelse end dem født i Frankrig – selv når der justeres for alder og uddannelsesniveau.
Den 9. juli offentliggjorde Observatoire de l’Immigration et de la Démographie (OID) rapporten Immigration and employment in France: radiography of a deficit (Immigration og beskæftigelse i Frankrig: Røntgenbillede af et underskud).
Rapporten afliver nogle vedvarende myter. Især myten om, at udlændinge udfylder job, som franskmændene ikke ønsker, afkræftes grundigt. Det skriver det norske netmedie rights.no.
Rapporten giver et unikt øjebliksbillede af beskæftigelsessituationen for personer født i udlandet og bosiddende i Frankrig, baseret på deres nationalitet ved fødslen, deres uddannelsesniveau samt deres alder og køn.
Væsentlige forskelle baseret på oprindelse
OID beregner beskæftigelsesfrekvensen blandt personer over 15 år, eksklusive studerende og pensionister. Resultaterne viser:
Franskfødte: omkring 79-81 procent beskæftiget.
Portugisiskfødte: højest, med 81,7 procent – den eneste gruppe over franskfødte.
Folk fra Maghreb (Nordafrika): omkring 60 procent.
Tyrkiskfødte: 53-57 procent.
Comorerne, Haiti og Pakistan: ned til 51 procent.
De ti nationaliteter med de højeste beskæftigelsesrater er næsten udelukkende vesteuropæiske eller vestlige. De med de laveste rater findes primært i Afrika, Mellemøsten og dele af Asien. Undersøgelsen fremhæver, at forskellene er særligt store for kvinder. I en alder af 40 år er forskellen mellem franskfødte kvinder og tyrkiskfødte kvinder over 40 procentpoint.
Nu kan man sige, at det var som forventet, men rapporten viser noget andet, der er meget interessant. Beskæftigelsesgabet fortsætter også, når man justerer for alder og uddannelsesniveau.
En almindelig forklaring på så lav arbejdsstyrkedeltagelse er, at indvandrere er yngre eller har lavere formelle kvalifikationer. OID viser, at dette argument ikke holder vand. I de mest aktive aldre (25-54 år) er forskellen omkring 20 procentpoint mellem Maghreb-fødte og franskfødte.
Selv med identiske uddannelsesniveauer er beskæftigelsen lavere for flere indvandrergrupper. En person fra Maghreb med en kandidatgrad (det, rapporten omtaler som Bac+5) har i gennemsnit lavere beskæftigelse end en franskfødt person med kun gymnasial uddannelse.
Undersøgelsen påpeger også, at andelen, der aldrig har arbejdet, er tre til fire gange højere blandt personer fra Maghreb, Tyrkiet eller Afrika syd for Sahara end blandt franskfødte.
“Paris-effekten” forvrænger billedet
OID advarer om, at beslutningstagere i Paris overdriver behovet for arbejdskraftindvandring. I Île-de-France (Paris-regionen) er andelen af udenlandskfødte i nogle “erhverv med mangel på arbejdskraft” meget høj – for eksempel 66 procent af restaurantarbejdere og 59 procent af ufaglærte bygningsarbejdere. Uden for Paris er tallene dramatisk lavere (henholdsvis 21 procent og 19 procent). Dette skaber en “boble”, hvor de nationale behov overdrives.
Rapporten udfordrer direkte argumentet om, at indvandring er nødvendig for at “udfylde huller” på arbejdsmarkedet. Når store grupper har vedvarende lav beskæftigelse – selv efter mange år og med formelle kvalifikationer – er nettobidraget til økonomien svagere, end de optimistiske fortællinger antyder. OID understreger, at dette ikke er midlertidigt, men et strukturelt træk ved visse indvandrergrupper.
Resultatet er relevant langt ud over Frankrig. Når beskæftigelseskløfterne er så betydelige og vedvarende, svækker det argumentet om, at arbejdsindvandring automatisk er en økonomisk gevinst, skriver rights.no.
Det er en opfordring til blandt andre Lars Løkke.
Taget herfra
Det er da imponerende af det er gået op for Socialdemokratiet at muslimer lande er svære at integrere og få i arbejde…
Så mangler vi bare at SF , de radiGALE og moderaterne også opdager det og gerne hurtigt … Fat Chance
Leave a Reply