Det skriver Lars Hedegaard her
Taget herfra
Marine Le Pens Rassemblement National kom ikke i nærheden af et flertal under anden runde af valget til den franske nationalforsamling. Der skal 289 til et flertal, og RN vandt kun 143, mens koalitionen af socialister, kommunister og andre venstreorienterede under navnet Den Nye Folkefront med 182 mandater må betegnes som valgets vinder. Præsident Macrons Renaissance-koalition opnåede 168 mandater. Ingen af blokkene har altså flertal, så der venter vanskelige regeringsforhandlinger.
Når RN ikke klarede sig bedre, skyldes det hovedsageligt, at socialisterne og Emmanuel Macrons borgerlige rottede sig sammen for at holde Le Pens folk ude. I valgkredse, hvor Rassemblement National havde en chance for at vinde, opgav kandidater for Den Nye Folkefront eller for Renaissance at opstille, således at alle sejl kunne sættes til for at spænde ben for deres fælles hadeobjekt. Kommunister ville hellere stemme borgerligt, og borgerlige hellere socialistisk end se Le Pens indvandringskritiske parti komme til magten.
Vi må nu se, om de også vil gå sammen om at danne regering.
Tilbage står, at det næsten er umuligt at forestille sig, at Frankrigs islamisering nogen sinde stopper.
Venstrefrontens sejr har naturligvis ikke afholdt Folkefrontens gadekæmpere fra at foranstalte voldsomme optøjer i Paris og andre franske byer.
Le Pens parti blev Frankrigs største
Jordan Bardella, lederen af Rassemblement National, kalder lokumsaftalen mellem det yderste venstre og Emanuel Macrons nominelt borgerlige ”vanærens alliance”. Den har i hvert fald berøvet Bardellas og Marine Le Pens parti sejren.
Ifølge det franske indenrigsministerium fik RN flere stemmer end noget andet parti ved søndagens anden valgrunde til nationalforsamlingen, nemlig over 8,7 millioner lig med 32,05 pct. af samtlige afgivne stemmer. Lægger man hertil de 1,4 millioner stemmer, der tilfaldt det andet ledende højrefløjsparti, Les Républicains, står den samlede højrefløj tilbage med over 10 millioner stemmer og lige godt 37 pct. af samtlige afgivne.
Til sammenligning fik Den Nye Folkefront af kommunister, socialister og grønne under ledelse af den venstreradikale Jean-Luc Mélenchon kun ca. 7 millioner stemmer og 25,7 pct. af samtlige. Emmanuel Macrons alliance fik 6,3 millioner stemmer eller 23,15 pct. af samtlige.
Desuagtet vandt både Den Nye Folkefront og Macrons alliance betydeligt flere parlamentspladser end RN som følge af deres valgtekniske aftale.
RN’s præsidentkandidat, Marine Le Pen, prøver at se situationen fra den lyse side og bemærker, at for to år siden havde partiet kun syv parlamentsmedlemmer. Nu har det 143.
Spørgsmålet er imidlertid, hvad mandaterne kan bruges til, når venstreekstremister og pæne borgerlige har vist sig villige til at gå i fælles front mod en tredjedel af landets befolkning.
Taget herfra
opdateret:
ham her stemte franske idioter ind i det franske parlament:
En anakistisk antifa-fascist må da lige være det, det franske parlament har brug for …
I de mange valgkredse hvor kommunisterne og Macon trak sig,
fik de vel nul stemmer. Hvordan kunne det give dem flertal?
Og når national samling havde disse hundreder af valgkredse
for sig selv, var det vel en fordel for dem, eller hvad?
Kan nogen forklare hvad der egentlig foregik?
“Kan nogen forklare hvad der egentlig foregik?”
Ja-da!
Det gik som EU, WEF, UN, NWO & Golbalisterne ønskede og ville!
DEmokratiske, fair/retfærdige valg til for eller andet formål, med deraf bestemmende politisk magt findes ikke længere!
Et eksemnpel? Se på hvem der bestemmer i EU, var det den europæiske befolkning der valgte Ursula, Santos og Evika, til de ledende, bestemmende poster i EUs mafia.
Til jer derude der stadig tror vi har demokrati.(hahahaha) Så vågn dog op f.h.!
Direkte Demokrati NU! ForfatningsDomstol NU! Støt Danske Patrioter og Orban!
P.
Kandidaterne trak sig inden anden valgrunde, hvorved man ikke kunne stemme på dem til valget.
Det franske valg foregår via to runder. Ved første runde kan man vinde ved at komme over målstregen, med over 50% af stemmerne i en kreds. Da der normalt ikke er ret mange som det lykkedes for, har de en anden runde hvor kun de tre kandidater som fik flest stemmer er opstillet. Da Macrons og kommunister/socialisternes koalitioners vælgere ikke ville stemme på Le Pens koalition valgte de altså at den af parterne som havde fået færrest stemmer trak sig. Herved blev det en af disse to koalitioners kandidater som fik flest stemmer i de fleste kredse og de undgik altså at Le Pens parti fik magten.
Man kan kalde det for en form for stemmeoptimering, da de undgik at miste stemmer til hinanden.
Du kan sammenligne det med præsidentvalget i USA, hvor en uafhængig kandidat kan trække nok stemmer fra en af de to store partiers kandidater, hvorved dennes modkandidat vinder. Dette er sket flere gange og demokraterne frygter også at Kennedy vil kunne gøre det denne gang mod Biden (eller hvem de i stedet opstiller).