“Ligebehandlingsnævnet misbruger skattekroner til fremme af muslimsk forskelsbehandling”

Det skriver Michael Pihl her

Taget herfra

Af Michael Pihl, Folketingskandidat for Dansk Folkeparti på Sjælland

Over 650.000 kroner. Så meget har den statslige institution Ligebehandlingsnævnet indtil videre brugt af offentlige midler på en sag, der – i mine øjne – reelt handler om, hvorvidt religiøse særhensyn skal vinde indpas i det danske samfund. Det fremgår af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad.

Sagen tager udgangspunkt i Egelundskolen i Albertslund, hvor to muslimske, kvindelige lærerstuderende i 2022 nægtede at give hånd til en mandlig praktikvejleder. Skolen krævede håndtryk som en del af praksis, blandt andet med henvisning til kommunens værdier om ligestilling og gensidig respekt – uanset køn. Da de studerende fastholdt deres religiøst begrundede afvisning, afbrød de selv praktikforløbet og klagede derefter til Ligebehandlingsnævnet. Nævnet gav dem medhold og tildelte dem hver 25.000 kr. i godtgørelse – betalt af Albertslund Kommune.

Det interessante er, at havde andre – uanset baggrund – nægtet at give hånd, ville konsekvensen også have været, at praktikken blev afbrudt. Her virker det derfor misvisende at tale om “indirekte forskelsbehandling”, som nævnet gør. Tværtimod havde skolen og kommunen en konsekvent linje for alle.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse blev derfor anket til Østre Landsret, som gav skolen medhold. Nu har nævnet valgt at tage sagen hele vejen til Højesteret – igen finansieret af skattekroner. Og her rejser sig det principielle spørgsmål: Skal en statslig instans aktivt føre sag for, at religiøse normer – i dette tilfælde islamiske – skal sættes over fælles samfundsnormer som ligebehandling og sekulære værdier?

På den ene side står ønsket om at bevare et demokratisk, sekulært samfund, hvor alle mødes lige og med gensidig respekt – som f.eks. gennem et håndtryk. På den anden side står religiøst motiverede krav, som risikerer at skabe parallelle regler i det offentlige rum.

Ligebehandlingsnævnet har i denne sag tydeligt valgt side – og det til fordel for et religiøst særhensyn. Det bør give anledning til debat: Hvorfor bruger staten skattekroner på at fremme særkrav baseret på religiøs overbevisning? Og er det i tråd med regeringens erklærede mål om “ligestilling og fælles danske værdier”?

Kaare Dybvad er blevet spurgt direkte om, hvordan nævnets ageren hænger sammen med disse mål. Den del af spørgsmålet forholder han sig – måske ikke så overraskende – slet ikke til.

Den Korte Avis skrev om sagen i august

Taget herfra

16 Kommentarer

  1. Det såkaldte “Ligebehandlingsnævn” vil såmænd nok tage “sagen” helt til den såkaldte “European Court of Human Rights”, når de taber i Højesteret.
    Efter min bedste mening, burde sagen ende med, at de 2 praktikanter udelukkes fra alle læreruddannelser, da de tydeligvis i Folkeskolen ikke vil formidle Danske værdier til børnene.
    Og i det mindste burde Nævnet have afvist den som åbenlyst ubegrundet. Og Lamdsretten afvist den som “unødig trætte”.

    “Sagen” har iøvrigt en prinicipiel side, som vi bør lære af. Den er et eksempel af mange på, hvordan Danske offentlige og halvoffentlige organisationer, der ikke har nok fornuftigt at tage sig til, bruger skattebetalernes penge på at føre retssager imod hinanden, uden nogen som helst samfundsnytte – alene for at retfærdiggøre egen eksistens.
    SKAM JER!

  2. Hvis vi havde en anstændig fri presse i Danmark, ville et par journalister (altså rigtige) drage til Pakistan for at afdække bumzens meritter. Hvad er op og ned på drabsanklagen mod ham? Hvorfor blev han pludselig løsladt? Hvad lavede han i Afghanistan blandt muhamedinerne?

  3. Hvis ellers Højesteret kan læse grundloven rigtigt, så står der tydeligt i paragraf 67 at man ikke kan bruge sin religion som undskyldning for at opføre sig udansk.
    Jeg er dog ikke sikker på at Højesteret kan læse grundloven sådan. Tidligere professor, dr. jur. et phil. Alf Ross forstod tydeligvis ikke paragraffen; han gjorde sig lystig over den i en radiosamtale med Karl Bjarnhof først i 1960’erne! Ja, så gammel er jeg desværre, at jeg husker emnet fra samtalen.
    Alf Ross tolkede det med sædeligheden som om det havde noget med prostitution at gøre, og kun det! Sædelig var man imidlertid først i 1800-tallet, hvis man var en god kristen, opførte sig ordentligt, var pligttro og ikke deltog i vold, klammeri, drikkeri og den slags – og ja, hor f.eks. også.

    Selve samtalen er vist desværre ikke gemt hos DR. Jeg tror kun de har de gamle oversigter over programmerne de udsendte.

  4. Forløbet rejser naturligvis også spørgsmålet: Hvorfor eksisterer ligebehandlingsnævnet overhovedet, når det aktivt modarbejder ligebehandling?
    Hvor mange årslønninger (=skattekroner) kunne man spare ved at nedlægge dette indlysende overflødige nævn? Og sikkert rigtig mange andre lignende snylteorganisationer.

    • Tilbage ved valgsejren i 2001 lovede den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen som bekendt et opgør med de såkaldte “smagsdommere”.
      Og her næsten 25 år efter er antallet af smagsdommere og kommissærer eksploderet.
      Erich Honecker ville føle sig godt hjemme i det socialistiske “paradis” Danmark.

  5. Ja, vi er nok nået til det punkt i dramaet hvor ingen i offentlig ansættelse tør pege på en lovs hensigt af fare for at miste sin forsørgelse. Det er set før i historien så vi nærmer os derfor en ny begyndelse med hastige skridt.

  6. Ligebehandlingsnævnet når frem til ligegyldigt, h ad det skal være og skønner så ligegyldigheden i religiøs diskrimination som ligeværdigt.

  7. Unna, jeg er ret sikker på at jeg forstår hvad du mener.
    “At ligestillingsnævnet vurderer gyldigheden af forskelsbehandling som irrelevant.”
    Det er jo i tråd med hvad enhver offentlig instants måtte finde under en intern granskning efter kritisk. Nothing to see here, move on.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.