Det skriver Kasper Støvring om her
Taget herfra
Når danske medier taler om Donald Trumps Amerika, handler det altid om Ukraine, om told, om Iran og om en retorik, man ikke bryder sig om. MAHA – Make America Healthy Again – hører vi næsten aldrig om. Og det er en skam, for det er ikke kun en nødvendig sundhedspolitik, men også et af de mest interessante fænomener på den amerikanske højrefløj lige nu. Det handler om mad, motion og kroppens genrejsning.
For nylig lagde sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. en video ud sammen med skuespiller Rob Schneider, hvor de to opfordrede amerikanerne til at spise rigtig mad, bevæge sig og “tage deres sundhed tilbage”. ( Kennedy lod budskabet ledsage af den nu velkendte parole: “Eat Real Food, Get Active, and together we can Make America Healthy Again.” MAHA har tilmed fået sit eget kommissorium under Det Hvide Hus.
Kommissionen blev nedsat, kort efter Kennedy blev sundhedsminister og med det erklærede formål at løse den kroniske sygdomsepidemi blandt amerikanere, især børn. Sidste sommer offentliggjorde kommissionen sin seneste strategirapport med mere end 120 konkrete anbefalinger, alt fra reduktion af ultraforarbejdet mad til kontrol med medicinering af børn.
Sundhedskrisen bag sloganet
Der er en grund til, at bevægelsen har fået sådan et tag i amerikanerne. Ultraforarbejdede fødevarer udgør mellem 53 og 58 procent af de kalorier, amerikanske voksne indtager, og hele 62 procent af, hvad børn og unge spiser. Mere end 40 procent af skolebørn og unge har mindst én kronisk lidelse som astma, fedme eller indlærings- og adfærdsproblemer, mens under 1 procent af børn spiser en kost, der lever op til de anbefalede standarder.
Blandt voksne har tre ud af fire mindst én kronisk sygdom som fedme, forhøjet blodtryk eller diabetes. Forskningen peger i stigende grad på selve forarbejdningsgraden som problemet, ikke blot kalorier eller sukker isoleret set.
Det er denne epidemi, som MAHA er sat i verden for at løse. Men der er også bredere perspektiver.
Det konservative vibe shift
Det perspektiv angår forandringen af den amerikanske højrefløjs selvforståelse. Whiskyglasset, steaken og cigaren, konservatismens gamle rekvisitter, er lagt på hylden og tilbage på grillen til fordel for håndvægten og løbeskoen.
Det gamle billede af konservatismen er ved at blive afløst af en helt anden æstetik: disciplin, styrke og kropslig selvbeherskelse. Trump selv drikker ikke alkohol, og selvom det sjældent nævnes som en politisk pointe, passer det fint ind i det nye billede.
Omkring vicepræsident JD Vance og en bredere online-kultur florerer der i disse år en optagethed af styrketræning og en udbredt skepsis over for industrielt fremstillede madvarer. Det er en kultur, der ofte forbindes med den mere maskuline del af den nye højrefløj, men som MAHA nu har givet et officielt, regeringsbåret udtryk.
Den nye højrefløjs fokus på kroppen er en modvægt støbt i jern mod en civilisation, der dyrker sofaer og skærme. Man kan se det som en genfortolkning af den gamle amerikanske frontier-ånd: erobringen er ikke længere det åbne land mod vest, men helbredet. Frontier-ånden har altså fundet et nyt, uopdyrket land: kroppen selv.
Vitalismen som filosofisk fundament
Bag det hele ligger noget, der minder om en vitalistisk livsfilosofi, selvom amerikanerne næppe selv formulerer det sådan.
Nietzsches opgør med det, han kaldte slavemoralen, og hans krav om livsbekræftelse frem for resignation, giver et sprog for, hvad “tag din sundhed tilbage” i grunden handler om: et opgør med civilisationens træge overflod, en civilisation, der har vænnet sig til at administrere livsstilssygdomme fremfor at dyrke livskraft.
Den ultraforarbejdede fødevare er ikke længere dyrket, men støbt, den er et industriprodukt i madklæder, konstrueret i et laboratorium af ingeniører, hvis mål er maksimal appetitvækkelse frem for næring. Parolen “Eat Real Food” bliver dermed et forsøg på at unddrage sig denne teknificering af madkulturen.
MAHA-bevægelsens dyrkelse af lokal, hjemmelavet og ubehandlet mad er en variant af det, Roger Scruton kaldte oikofili: en kærlighed til det nære og det dyrkede, som står i skarp kontrast til den globaliserede, anonyme supermarkedsvare.
Den industrialiserede fødevarekæde er liberal globalisering ført ud i det ekstreme, uendelig valgfrihed, ingen binding til egn, tradition eller fællesskab omkring måltidet. MAHA kan ses som et forsøg på igen at indføre former og begrænsninger dér, hvor liberalismen har opløst dem.
Og endelig: Konservative som Christopher Lasch kritiserede, hvordan velfærdsstatens eksperter gør borgeren til en passiv klient, snarere end et myndigt menneske med ansvar for eget liv. Netop dette er kernen i MAHA’s opfordring til selvansvar. Ikke patienten som administreret genstand for medicinsk ekspertise, men borgeren som herre over sit eget helbred.
National styrke og korporatisme-kritik
Der er også en klassisk konservativ pointe i det hele, som let overses: kritikken af fødevareindustriens magt over lovgivning og kostvejledning er reelt en korporatisme-kritik.
Sundhedsminister Kennedy har selv peget på, at de tidligere amerikanske kostråd bar præg af at være udformet af fødevareindustriens egne lobbyister.
Opgøret handler derfor ikke kun om enkeltpersoners valg af morgenmad, men om at bryde et sammenfiltret bånd mellem stat og industri, som en sund konservatisme bør have en naturlig modvilje imod.
En stærk nation, lyder tankegangen, kræver stærke, selvstændige borgere, ikke en befolkning holdt fast i afhængighed af industrifremstillede produkter og en stat, der har overladt sin sundhedspolitik til den storindustri, der tjener på sygdommen.
MAHA-bevægelsen er en genopdyrkning af en forsømt mark i den amerikanske folkesjæl, der fortjener en langt mere seriøs behandling, end den tavshed eller skuldertrækning, den hidtil er mødt med.
Af Kasper Støvring
Taget herfra
Leave a Reply