Margrete Auken siger sandheden om EU-afstemningen

Ifølge SF går den eneste vej til et fælles asylsamarbejde gennem et ja ved afstemningen, og statsminister Lars Løkke Rasmussen og S-formand Mette Frederiksen forplumrer vandene ved at påstå, at afstemningen overhovedet ikke handler om asyl.

”De siger hele tiden, at det ikke har noget med flygtninge at gøre. Det fører til, at de, der gerne vil have Danmark med i det fælles flygtningesamarbejde, tror, at de skal stemme nej. Det er ikke smart,” siger SF’s garvede europaparlamentariker Margrete Auken.

For hende er der slet ingen tvivl om, hvad man skal vælge, hvis man er tilhænger af, at Danmark på et tidspunkt tilslutter sig det fælles asylsamarbejde:

”Et ja kan skabe en vej til at deltage i det fælles flygtningesamarbejde. Ved et nej er der slet ingen vej,” siger Auken. ”Det er meget dumt af Løkke at blive ved med at påstå, afstemningen intet har med asylsamarbejdet at gøre. Man behøver ikke være særlig intelligent for at opdage, at det er fup. Det er destabiliserende for ja-kampagnen, for folk kan høre, det ikke passer.”

Mere på Altinget

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.