Medier gengiver ukritisk anti-Trump-hysteri og er med til at skabe en amerikansk løgn

OLE BRUUN professor (MSO), Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet skriver et enormt godt debatindlæg i JP. Det er desværre betaling, men man bør læse det, hvis man har adgang. Der står alt det, vi her på bloggen og andre har påpeget i årevis, brillant formuleret.

Her er konklusionen:

Når man ser på den ringe forståelse for amerikansk politik, der hersker blandt den del af den danske befolkning, der kun følger de gængse medier, er den mest nærliggende konklusion, at disse medier fylder os med løgn.

[…]

Hvis den danske befolkning fik information, der levede op til konventionelle journalistiske værdier, ville almindelig sund fornuft få dem til at betvivle det demokratiske partis aktuelle evne til at lede USA.

De ville tvivle på demokratiske ledere som Joe Biden, Nancy Pelosi og Adam Schiff, og de ville gennemskue demokraternes obstruktion af den politiske process, deres interne splid og det politiske teater, der præger Repræsentanternes Hus.

De ville chokeres over demokraternes manipulationer af lokale valgprocesser, såsom ballot harvesting.

Og de ville kunne se, at ”anti-Trump” har været en farlig og destruktiv politik for demokraterne selv, ligesom for demokratiske medier.

Men vi er ikke der, hvor hovedstrømmen af journalister og kommentatorer tilskynder den danske offentlighed til selvstændig stillingtagen.

Én af de sandheder, som identitetspolitiske og anti-realistiske meningsdannere ikke vil acceptere, er, at den vestlige verden står over for en konfrontation med Kinas autoritære og hensynsløse regime – både en værdikamp og en økonomisk kamp på globalt plan.

Hvordan vi kommer ud af coronakrisen, kan vise sig afgørende for udfaldet.

Vi er umådeligt dårligt stillet i det opgør, hvis vi samtidig skal slås med politiseret misinformation, der obstruerer såvel borgernes almindelige dømmekraft som Danmarks relationer til USA.

3 Kommentarer

  1. Det kan ikke siges bedre, Ole Bruun. Du har 100% ret. Jeg er overrasket over at JP bragte din kronik, der ikke stemmer overens med “journalisternes” forsøg på hjernevask og misinformation. JP’s korrespondent Heidi Plougsgaard er en af dem.
    At JP fortsat bringer hendes artikler er mig en gåde. Er der ikke længere en voksen til stede på redaktionsgangen ?
    LAD OS SÅ FÅ EN NY UAFHÆNGIG TV-KANAL.

  2. Der er muligvis også “demokrater ” i Danmark der manipulerer med valgprocesser. Det ser ihvertfald mærkeligt ud med Astrid Krags behandling af Stram Kurs vælgere. Deres stemmer og vælgererklæringer synes at blive kasseret i stort omfang under diverse påskud. Hvad fanden er det der foregår?

    Er hun ude på at forhindre Stram Kurs (Hard Line) i at stille op? Hvis ja, er det ulovlig og skruppelløs sabotage af demokratiet.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.