“Myten om Danmark som attraktiv karrieredestination (2021)”

Copenhagen, Denmark on the Nyhavn Canal.

Sådan skriver André Rossmann i denne artikel,

som jeg har tyvstjålet

herfra

Der går ikke en dag uden at politikere, erhvervsfolk og brancheorganisationsfolk taler om behovet for at tiltrække udenlandske specialister, men sandheden er, at danskerne helst vil være fri for udlændinge, både på arbejde og i fritiden.

De skændes om udenlandsk arbejdskraft

Det rødglødende arbejdsmarked har sat dansk erhvervsliv i en seriøs rekrutteringsklemme. Virksomhederne leder desperat efter medarbejdere og er tvunget til at takke nej til ordrer og kunder. Der er derfor behov for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Og det grunden til, at politikerne på Christiansborg skændes om, hvilken aftale, der kan laves på området.

Arbejdsgiverne og de borgerlige partier fremhæver, at ledigheden er kommet så langt ned, at der ikke er ret meget mere arbejdskraft at hente derfra. De danskere og indvandrere, der stadig går ledige, er meget langt fra arbejdsmarkedet og mangler de kompetencer, der skal til for at kunne træde ind i de ledige job, der er slået op.

På nuværende tidspunkt kan udenlandske specialister fra landene uden for EU komme til Danmark og arbejde, hvis de har et job med en løn på 448.000 kr. om året. Arbejdsgiverne og de borgerlige partier ønsker at sætte denne beløbsgrænse ned til 360.000 kroner om året. Fagbevægelsen med formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, Lizette Risgaard, i spidsen mener derimod, at de ordninger, Danmark p.t. har for udenlandsk arbejdskraft, er gode nok, og at arbejdsgiverne bør arbejde på at få endnu flere danskere i arbejde.

Virkeligheden er imidlertid, at selv hvis Danmark fik sænket beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft fra 448.000 kr. til 360.000 kr. om året, ville det ikke resultere i en kraftig tilstrømning af højtuddannede udenlandske specialister. For ude i den store verden opfattes Danmark ikke som en attraktiv karrieredestination.

Og samtidig med, at man i Danmark drømmer om at tiltrække flere udenlandske talenter, forlader flere og flere dygtige og højtuddannede danskere landet. Ifølge en forskningsartikel i det prestigiøse tidsskrift The Economic Journal rejser de særligt talentfulde og veluddannede danskere til udlandet og efterlader Danmark med et såkaldt “brain drain” – et fænomen, der ellers mest kendes fra ulande.

Udlændinge fravælger Danmark

Danmark markedsføres som et hyggeligt, veldrevent, lykkeligt og åbent skandinavisk land, men landet rangerer lavt som ønsket karrieredestination blandt unge globale talenter. Det bekræfter bl.a. en rapport fra World Economic Forum, der peger på, at Danmark ligger som nr. 105 ud af 140 lande, når det gælder evnen til at tiltrække udenlandske specialister.

HR-direktører på store danske virksomheder siger samstemmende, at det internationale kendskab til Danmark som karrieredestination er begrænset. En god illustration heraf er de over 10.000 læger, som i perioden 2005-2015 har forladt Italien for at finde arbejde i udlandet. Langt de fleste har valgt at slå sig ned i Storbritannien, Tyskland, Schweiz og Frankrig. Ingen af dem har søgt arbejde i Danmark.

Ikke overraskende virker den høje danske skat direkte afskrækkende på de fleste udlændinge. Kandidater fra andre vestlige lande er nemlig vant til en langt lavere marginalskat end den danske på ca. 59 pct. I Schweiz er marginalskatten eksempelvis ca. 37 pct. Skatteprocenten og disponibel indkomst er derfor altid centrale punkter i kandidaternes overvejelser, når de skal vælge mellem jobtilbud i udlandet. Især for topledere og bestyrelsesmedlemmer er der tale om store beløb. Schweiziske kandidater til topjobs i den danske medicinalindustri skal betale 20 pct. mere i skat i Danmark end de gør i Schweiz.

Danmark ses således ikke som en særligt attraktiv karrieredestination, og det går faktisk den forkerte vej, viser en ny undersøgelse fra Boston Consulting Group. Siden 2014, hvor undersøgelsen blev gennemført første gang, og frem til 2020, er Danmark gået fra at være det 13. mest attraktive land at søge beskæftigelse i for globale talenter til en 25.-plads. Danmarks tiltrækningskraft som en karrieredestination for udenlandske arbejdstagere er med andre ord faldet markant.

Verdens dårligste sted at falde til

Mens undersøgelser viser, at åbenhed over for udlændinge er meget væsentlig i forhold til at tiltrække og fastholde udenlandske talenter, er det ude i den store verden velkendt, at danskerne ikke tager med åbne arme imod de efterspurgte eksperter og specialister fra udlandet. Danmark er nemlig et af de lande, som tager mest køligt imod udlændinge. Dette bekræftes bl.a. i en undersøgelse “Expat Insider 2019”, som placerer Danmark i bunden af kategorien “Ease of Settling In”. Det er ekstremt svært at falde til i Danmark, og derfor rejser mange hurtigt videre.

Alle i Danmark taler om behovet for at tiltrække udenlandske talenter, men inderst inde vil alle danskere helst være fri for udlændinge, både på arbejde og i fritiden. Undersøgelser viser også, at Danmark er ”verdens dårligste sted at få venner,” hvis man er udenlandsk udstationeret arbejdskraft. I 2019-opgørelsen over, hvilke lande det er godt at være udstationeret i, placerer InterNations, der undersøger sociale aktiviteter for udstationerede over hele verden, Danmark som nr. 63 ud af 64 i kategorien “hvor nemt er det at falde til”. Det kan derfor ikke undre, at socialt omgås de herboende udlændinge, der enten er udstationeret eller arbejder i Danmark i længere tid, næsten udelukkende andre udlændinge.

Stort set alle udstationerede udlændinge i København siger, at danskere er venlige nok, men dybest set slet ikke interesserer sig for andre end sig selv. Danskerne inviterer aldrig nye kollegaer fra udlandet med hjem til middag eller mødes med dem efter arbejde. Det skyldes, at når danskerne har fri, passer de deres familie, deres danske venner og deres fritidsaktiviteter. Danskere, som har udlænding i deres omgangskreds, kan derfor tælles på én hånd.

Danskernes selvopfattelse er, at vi er åbne og hjælpsomme. Men det er vi ikke. Danskerne er rædselsfulde kolleger og venner overfor udlændinge. Den danske hyggefest er en lukket fest“, sagde den tidligere direktør i DI’s Consortium for Global Talent, Tine Horwitz, til Børsen i 2019.

Bureaukratiske barrierer er et benspænd

Bureaukrati og uendelige sagsbehandlingstider gør det næsten umuligt for danske virksomheder at få de nødvendige ekstra medarbejdere til Danmark, som der er brug for til at løfte yderligere opgaver. Når internationale medarbejdere ankommer til Danmark, løber de spidsrod mellem mange forskellige myndigheder, fordi der ikke findes ét sted, hvor de kan henvende sig om formalia. Mange føler sig overladt til sig selv i forhold til sundhedsvæsen, forsikringer, kørekort, bank og skat.

Senest har man i medierne debatteret det urimelige danske krav om, at udlændinge skal have en dansk bankkonto for at få udbetalt løn, samt kravet om brugerbetaling på danskundervisning for udenlandske medarbejdere og deres ægtefæller. Der er mange bureaukratiske barrierer, der gør, at udenlandske medarbejdere i Danmark ikke kan komme hurtigt i gang med at arbejde. Det siger sig selv, at for den højtkvalificerede arbejdskraft er det ikke tiltrækkende at søge til et land, der som Danmark helt officielt viser sin modvilje imod udlændinge. Denne gruppe arbejdstagere vil søge uden om Danmark.

Udlændinge er ikke velkomne i erhvervslivet

Erhvervslivet tager heller ikke med åbne arme imod dygtige udlændinge. Undersøgelser viser, at Danmark er helt i bund, når det kommer til at hive udenlandske kompetencer ind i bestyrelse eller direktion. I 2015 var kun 12 pct. af bestyrelsesposterne i børsnoterede danske selskaber besat af udlændinge. I Tyskland var tallet 30 pct., i Frankrig 27 pct. og i Storbritannien 52 pct. I 2018 havde kun 13 pct. af Danmarks 1.000 største virksomheder en udenlandsk topleder.

Andelen af udlændinge i Danmarks største børsnoterede selskaber, C25-selskaberne, er steget i løbet af seneste 10 år, men det er ikke umiddelbart noget, man i Danmark er begejstret for. Holdningen til udlændinge i Danmarks største bank, Danske Bank, er en god illustration af holdningen i det øvrige erhvervsliv. I juli 2020 kunne Berlingske således oplyse, at den store andel af udlændinge i Danske Banks direktion skaber dyb bekymring i den danske finansverden.

Andelen af udlændinge i Danske Banks direktion er 75 pct. Det betyder, at Danske Bank risikerer at miste det særlige kendskab til kulturen og kunderne. Erfaring med international bankdrift på højeste niveau og viden om udenlandske markeder, som Danske Bank opererer på, er ikke nok. Man kan ikke have tillid til udlændinge, der ikke har været i banken gennem længere tid. Når der er så mange udlændinge i Danske Banks direktion, risikerer den ikke at længere at forstå det danske samfund, den er del af. Der er ikke samme indarbejdelse af den danske kultur ”, sagde Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, til Berlingske.

Flemming Poulfelt, professor emeritus i ledelse ved CBS, vurderede, at den kraftige etniske udskiftning i Danske Banks topledelse betød, at Danske Bank manglede kulturbærere i toppen af banken. ”Jo flere udlændinge, der sidder i Danske Banks direktion, desto større risiko er der for, at man overser de positive nationale elementer, der er i kulturen i banken, og dermed ødelægger noget”, sagde han.

En anden højtplaceret person i finanssektoren sagde: ”Problemet er, at det kan godt være, at Danske Bank kan få en ny CEO uden erfaring fra dansk bankvæsen, men det er stadigvæk en udfordring, at man ikke har nogen, der har en kulturel forståelse for, hvordan den nordiske banksektor skal drives. Med fem nationaliteter i direktionen og nøgleinfrastrukturen med hollændere og tyskere er det high risk”. Man mener med andre ord, at udenlandske nøglemedarbejdere er forbundet med en høj risiko.

Karsten Dybvad, der kom til Danske Bank som oprydder efter bankens hvidvaskesag, sang den samme sang. ”Man kan så spørge, om Danske Bank risikerer at blive en bank, der ikke længere forstår det samfund, den er en del af, og den særlige rolle, vi forventes at spille, når så mange direktører er rekrutteret uden for Norden”, sagde han.

Danske Bank er en af de absolutte kronjuveler i dansk erhvervsliv. Banken har afgørende betydning, både fordi banken er en stor og vigtig del af vækst og beskæftigelse i landet, men også fordi den er helt afgørende for den finansielle stabilitet i Danmark. Hvis Danske Bank vælter, vælter Danmark, har Berlingske konkluderet. Med andre ord mener avisen, at en stor andel af udlændinge i Danske Banks direktion udgør et risikoelement.

I Børsen spurgte Allan Levann, direktør for High Performance Institute, som ”fremmer verdens bedste lederskab på alle niveauer til gavn for danske virksomheder”, retorisk: ”Hvordan kan en virksomhed være sikker på, at man har valgt den rette topleder? Kan en amerikaner lede en stor dansk virksomhed? Kan en inder? Kan en hollænder? Det kan de sikkert alle, men hvordan?” Med andre ord mener High Performance Institute, at det ikke er sikkert, at udlændinge kan lede en stor dansk virksomhed, og når de endelig gør det, kan man ikke være sikker på, at de gør det godt nok.

Modviljen mod udlændinge er med til at begrænse deres karrieremuligheder i danske virksomheder. ISS dokumenterede f.eks. i 2011, at mangfoldighed giver millioner på bundlinjen. I 2018 havde servicekoncernen stor mangfoldighed i bunden af virksomheden, men ikke længere oppe i hierarkiet. Kun 16 pct. af selskabets ansatte med udenlandsk baggrund var avanceret til ledelsesniveau.

Danmarks branding er helt hen i vejret

Danskernes provinsionalisme og nationale tunnelsyn gør, at man her i landet tror, at alle udlændinge tænker som danskerne. Konsekvensen i forhold til tiltrækning af udenlandske talenter er, at Danmark markedsfører sig på styrkepositioner, som udlændinge prioriterer lavt eller slet ikke.

Kan vi forbinde teknologi, bæredygtighed og de danske værdier og markedsføre det internationalt, har vi en god chance for at tiltrække udenlandske digitale talenter og indfri dansk erhvervslivs store vækstpotentiale”, skrev direktøren for Copenhagen Capacity, Asbjørn Overgaard Christensen, i Børsen. Og derfor markedsføres Danmark over for udenlandske talenter på de ”bløde” værdier såsom ”tryghed, tillid og bæredygtighed, et godt arbejdsklima med fladt hierarki, medbestemmelse, en god balance mellem fritid og arbejdsliv, socialt sikkerhedsnet, grøn omstilling, økologi, brede cykelstier o.lign.”.

Danskerne forstår ikke, at det, der får unge dygtige udlændinge til at søge job i udlandet, er primært faglige udfordringer, karrieremuligheder, høj løn og lav skat. Alle de værdier, som Danmarks markedsfører sig på, og som er sød musik i de danske ører, er udlændinge ligeglade med, fordi de ikke deler danskernes besættelse af klimaet, bæredygtigheden og verdensmålene.

Sidst men ikke mindst forstår danskerne ikke, at selv om det danske velfærdssystem kan tilbyde langt mere end andre lande, er det ikke attraktivt for unge talenter. Det danske velfærdssystem giver nemlig kun mening over et helt livsforløb, men ikke for en 25-årig udenlandsk ekspert, der måske kun arbejder i Danmark i 4-5 år. For ”digitale nomader”, der kun opholder sig i Danmark, mens deres ansættelse står på, er det meget svært at se fordelene i at betale over 50 pct. i skat til velfærd, de ikke selv kommer til at benytte sig af.

Talenter går uden om Danmark

Manglen på højtkvalificerede udlændinge er et problem for virksomhederne, fordi de står de og mangler nogle specialkompetencer, som er svære at opdrive her i landet. Men det politiske ønske om en restriktiv indvandringspolitik – primært beregnet på lavere uddannet arbejdskraft fra MENAPT-landene – spærrer effektivt for en aktiv politik, der kan tiltrække de højtuddannede udlændinge. De udenlandske talenter, der i Danmark mødes af uviljen, mistænkeliggørelsen, den høje skat og det omfattende bureaukrati, som er opbygget for at holde udlændinge ude snarere end at lukke dem ind, går derfor i lang bue uden om Danmark, når de søger job i udlandet.

Taget herfra

2 Kommentarer

  1. Det er mange år siden det her. Min afdeling i firmaet, hvor jeg var ansat, havde brug for en medarbejder med godt kendskab til de nyeste metoder inden for det, vi arbejdede med. Vi vidste, at det ville blive svært at finde en egnet, så vi valgte at søge globalt. Og det strømmede ind med ansøgninger. Og selv om det var let at finde de uegnede, så var det alligevel et kæmpe arbejde der skulle gøres. Firmaets hr-afdeling kunne selvfølgelig ikke bruges, så det sure job var mit.

    I den lille stak af måske egnede var der 1 fra USA. Han gik meget professionelt til sagen, og kom efter nogle få ikke særlig imponerende sider til sine krav. Først kravene til formalia omkring selve ansættelsen. Vi skulle selvfølgelig betale alle udgifter til rejsen frem og tilbage til samtalen – fly, hotel, taxier alt.

    Og så kom lønkravene. Han skrev det rent ud. Han ville have en levestandard svarende til, hvad han kunne få i USA. Han ville have råd til et stort hus med to garager. 2 biler selvfølgelig. Hjemmegående hustru og god skole til børnene suppleret med råd til gode fritidsaktiviteter. Osv. Han havde sat sig ind i forholdene her i Danmark så han endte op med et lønkrav et godt stykke over den administrerende direktørs.

    Det var egentlig rimeligt, for han skulle opfinde og konstruere de apparater vi alle skulle leve af, hvor direktøren kun skulle sørge for at det hele ikke løb af sporet.

    Nå, men det siger sig selv, at han ikke kom til samtale, og at vi måtte klare os med en fra en fra de uddannelser, der i dag ligger under en 260’sendstyvende plads i verden. Det er indlysende at firmaet i dag er lukket, og at der blev spildt milliarder på lighedsaltret. Vi er alle helt ens, så ingen skal tro, at de er noget.

  2. Nå, filtret driller, forsøger igen

    Rossmanns artikel piller propagandaen….. om at
    Danmark er et land som politikerne har gjort til
    et forbillede og til et superattraktivt land for
    hele verden….. temmelig meget fra hinanden.

    De selvglade politikere mener selv at de er smarte,
    dygtige og klogere end alle andre, men sandheden er
    at de plyndrer borgerne, og at de har gjort Danmark
    til et ufrit og overbefolket land og til et asocialt
    samfund gennemsyret af hykleri, bureaukrati, vold og
    mord, uretfærdighed, familie-fjendsk politik, bolig-
    mangel og forberedelser til folkeudskiftning/folkedrab.
    Og der svines med skatteborgernes penge i et nærmest
    ubeskriveligt omfang.

    De fleste politikere i nutiden er rødfascister, de er
    ligeglade med deres egne landsmænd, mænd, kvinder og
    børn, de tyranniserer os og er ved at bortgive vores
    land, byer, boliger, kvinder, penge, rettigheder og
    fremtid til hærskarer af asylanter og evighedsturister.

    Forsøger igen med lidt andre ord.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.