Hans Rustad skriver her om hverdagen i SverigStan
Taget herfra
Fredag aften kl. 21.48 fik den svenske forfatter Elisabeth Åsbrink ændret sit liv. Hun lagde mærke til nogle lyde, ubestemmelige lyde. Det var først, da hun gik ud i trappeopgangen og mødte flere andre naboer, at det gik op for hende, at der var sket noget usædvanligt. Hun fandt ud af, hvad det var, da hun gik halvvejs op ad trappen og mødte sin overbo. Han duftede godt, og hun var vant til at snakke med ham.
Hun kalder ham hen. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor en seriøs forfatter bruger intetkøn for en, som højst sandsynligt, er en mand eller en kvinde.
Naboen er ved at lukke sikkerhedsdøren. Jeg går ud fra, at det er en metaldør på ydersiden af hoveddøren.
Hen är trevlig, vi brukar småprata i hissen, hen luktar gott och ler vänligt. Nu möts våra blickar och grannen stirrar stressat på mig där jag står halvvägs upp i trappen och först efteråt inser jag att hen kanske trodde att jag, i min svarta jacka, var den som … Plötsligt ropar hen ”vi ska ta hand om det här!” och stänger sin dörr. Ta hand om vad?
Så ser hun det: seks eller syv små huller i døren. For at der ikke skal være nogen tvivl, er patronhylstrene udenfor.
Sedan ser jag hylsorna på golvet och känner krutlukten. Sju skott. Sju dödsprojektiler. Sju attacker med syfte att döda i mitt hus, i min fredag, i min sömniga vardagskväll.
Da går det et ras i Åsbrink.
Intet forbliver det samme. Hverdagen slås i stykker. Illusionen om tryghed i de små ting.
Åsbrink indser, at hun er blevet indviet i et nyt fællesskab:
Allt är likadant som när klockan visade 21.47 men inget är sig likt.
Når du først har krydset den usynlige grænse, er det ikke muligt at genvinde din følelse af sikkerhed ved at tage en kop kaffe og fortabe dig i hverdagens vaner. Noget er uigenkaldeligt ødelagt.
Avlossade skjutvapen luktar damm och död. Det vet jag nu. Jag tycker verkligen om säkerhetsdörrar, tänker jag nu. Vårt gemensamma trapphus har blivit en plats där dödligt våld kan inträffa och vår bakgård – där ungarna leker, cyklarna trängs och en gräddvid magnolia blommar fyra dagar om året – har blivit en möjlig flyktväg för en brottsling.
Det går op for Åsbrink, hvad hun har været udsat for, og hun er rystet.
Ett hot mot demokratin, helt enkelt, om man ska ta till de riktigt stora orden. Det är vad sju skott en fredagskväll gör med oss. Nej, fel, hundratals skott, tusentals skott, runtom i småstäder och förorter, på landsbygd och i storstadscentrum. Hundratals döda, hundratals skadade, tusentals i sorg och vrede.
Men det er ikke almindeligt at opfatte bandekriminalitet som en “trussel mod demokratiet”. De ord er forbeholdt højreekstremister. Det gælder ikke engang for islamister. De bliver for det meste erklæret mentalt ustabile.
Hvis alle skyderier skal betragtes som trusler mod demokratiet, er Sverige på vej til at blive destabiliseret. Det er en uudholdelig tanke, men skuddene i opgangen i hendes egen blok får Åsbrink til at forstå. Hun lever midt i en krig med civile som tilfældige ofre.
En ung mand på 18 år er blevet anholdt for skyderiet.
En man i 18-årsåldern har anhållits misstänkt för mordförsök efter skottlossningen mot en lägenhet i Hammarby Sjöstad sent på fredagskvällen. Mannen greps i anslutning till den stora sökinsatsen som inleddes i området efter skottlossningen.
– Han greps till följd av polisinsatsen som skedde vid brottet. Jag kan inte gå in på var han greps, säger polisens presstalesperson Per Fahlström.
Flera skott avlossades mot lägenhetsdörren. Det fanns personer i bostaden när skottlossningen inträffade men ingen skadades.
Polisen undersöker vad det kan finnas för motiv bakom händelsen.
https://www.dn.se/kultur/elisabeth-asbrink-avlossade-skjutvapen-luktar-damm-och-dod-det-vet-jag-nu
Taget herfra
Der er ord, som jeg altid har anset for at være tomme, for at være skalkeskjul for egentlige forbrydelser. Her er det værste: Demokrati, der direkte over sat betyder folkestyre, og som for længst har vist sig som det mest effektive våben til at undertrykke og bestjæle et folk for alt. Vi ser det verden over: USA og EU hvor det værste eksempel er Danmark, hvor man i demokratiets og socialismens ”hellige” navne har indført ren kommunisme, således at det fx ikke betaler sig for nogen, at spare en krone op til alderdommen. Hvor gamle fattige sygnes hen i de elendige systemer, man har ladet herskerne designe til formålet, bemandet med ringe uddannede læger og andre i fede slørejob.
Ja, det ligner mere og mere ren kommunisme,
for nu er de jo også gået i gang med folkeudskiftning,
og det kan jo ikke undgå at udvikle sig til en blodig
katastrofe, magen til dem i Sverige, Frankrig og England.
Og i årevis har man jo haft travlt med en bureaukratisk
og rødfeministisk krig mod familierne, børnene, mændene
og bedsteforældrene. De har siden 1970 fået slået 950.000
danske børn ihjel fordi de var ubekvemme, og i denne uge
har man så vedtaget at det fremover skal være endnu nemmere
og senere, hvis et barn betragtes som ubekvemt. DR-kvinderne
betragter det som en stor sejr.
De er også glade for at deres konstante løgnepropaganda om
co2 og ligestilling sluges råt af flertallet af lyttere og
seere.
Lars Hedegaard skriver på Dokument.dk. Læs det gerne.
Enhver indvending mod den herskende ‘mening’ (trosbekendelse) er udtryk for en mental afvigelse. Gad vide hvor langt vi skal ud på overdrevet før vi igen ser lidt fornuft manifesteret.
VERDEN er blevet til eet Absurdistan.
Hvor alverdens “ledere” med een mund advarer om, at alt og alle der ikke blindt følger den afstukne Marxistiske vej, er højreekstremister og en trussel mod demokratiet! Skam ikke alle dem der skyder, myrder, bomber og brænder byer ned. Nej nej, de er bare et fåtal syge.
Hvis Verdens befolkninger ikke er i stand til at se lige durk gennem denne løgn.
Så har Verden sgu ikke fortjent bedre.
En tysk socialdemokratisk EU-kandidat blev i weekenden “overfaldet”, da han var ved at sætte valgplakater op.
Fake News MSM skreg omgående op om, at det formentlig var “højreekstremister”, der stod bag.
Når sandheden kommer frem, er det højst sandsynligt Antifa eller noget islamistisk afskum, der står bag – hvorefter MSM omgående mister interessen for historien…