Nationalister og landsforrædere

Det er tragikomisk at se vestlige medier og politikere stå i kø for at omfavne ukrainsk nationalisme, men for nationalistiske kritikere af selvsamme medier og politikere burde det også give anledning til selvrefleksion.
Her bruger jeg begrebet nationalisme i bred forstand, men det skriger tydeligvis efter distinktion.

Normalt bruges termen nationalist kun som skældsord blandt vestlige medier og politikere. Folk der opfatter sig selv som fædrelandskærlige foretrækker i vid udstrækning at beskrive sig selv med andre termer, oftest som patrioter i USA, herhjemme ofte som nationalkonservative.
Patriot lyder nok mindre slemt end nationalisme for folk, der definerer ord via deres mavefølelse, men jeg foretrækker at associere ord med begreber.

For mig er patriotisme næsten helt synonymt med nationalisme, men det lægger en lidt større emfase på landet end på folket. Etymologisk henviser patriotisme da også til fædrelandet (Pater = fader) mens nationalisme henviser til nationen/folket (natio = fødsel).
Pudsigt i øvrigt at “land og folk” engang var noget danske kommunister påstod at kæmpe for, mens de nu kæmper for at redde hele jorden fra os mennesker.
Begrebet konservatisme har aldrig virket mig synderligt tiltrækkende, lidt for defensivt og uambitiøst, men OK, hellere stå stille end fremture ud over klippekanten sammen med de progressive.

Hvad siger Den Danske Ordbog om nationalist?

Nationalstaten udgør efter min mening den optimale politiske ramme for både frihed og tryghed, i hvert fald for danskere og for de fleste europæere.
Det er ikke optimalt at have en stor procentdel af danskerne boende udenfor Danmarks grænser, og slet ikke at have en stor procentdel fremmede i Danmark.
Fremmedhed kan og bør selvfølgelig gradbøjes, tyrkere er mere fremmede i Danmark end italienere, der igen er mere fremmede end nordmænd. Nordmænd er vores broderfolk lidt ligesom som ukrainere er russernes. Alligevel er jeg godt tilfreds med at der ikke bor millioner af nordmænd i Danmark.

Fra Ukraine er vi blevet bekendt med flere nationalistiske grupperinger herunder Azov-bataljonen, Aidar-bataljonen, right sektor og Svoboda.
Sidstnævnte kalder sig socialnationalister, mens Azov-bataljonen skilter med symbolik hentet direkte fra waffen-SS og Det Tredje Rige.

En dansker er nu meldt faldet i kamp mod russere i Ukraine. Måske troede han at forsvare Danmark, det troede i hvert fald mange af de danskere, der tidligere led samme skæbne som en del af Frikorps Danmark eller Regiment Nordland.
Der var nok få af dem som kæmpede for nazismen, og slet ingen som kæmpede for Tyskland. Langt de fleste kæmpede formentlig imod kommunismen, netop fordi de anså kommunisme som den største trussel imod Danmark og danskere.
Men i deres landsmænds øjne var de gået i Det Tredje Riges tjeneste, i besættelsesmagtens og fjendens tjeneste.

Nationalistiske landsforrædere?

Vores selvforståelse harmonerer ikke altid med vores landsmænds syn på os, og det vi udretter er ikke altid hvad vi troede eller håbede. Vi kan lade os forråde af dårlig dømmekraft, ikke mindst når vi tager råd fra andre.
Danske medier og politikere havde budt fjolserne held og lykke på Østfronten. Og hvad så? Det var for fanden stadig tilladt at tænke selv.

Det er let at forstå at fjenden hersker i fædrelandet når fjenden er ankommet uinviteret og på larvefødder, sværere når fjenden har sneget sig ind ad bagdøren, svindlet og bestukket sig til magten over landet, og placeret en indfødt skuespiller på landets fiktive trone. Dette er desværre situationen i Ukraine (og USA).

Victoria Nuland of Co. dikterede hvem der formelt skulle præsidere over Ukraine, og viftende med en milliard dollars kunne vicepræsident Joe Biden afsætte Viktor Shokin i løbet af få timer.
Hvad mon 33 milliarder dollars rækker til?

Formelt har Ukraine været styret af ukrainske nationalistiske landsforrædere siden 2014, mere reelt har Ukraine været styret af amerikanske globalistiske landsforrædere.

Danskere der identificerer sig som nationalister, men kaster penge efter Azov-Bataljonen, køber præcis det samme som George Soros, Joe Biden og den danske Ukraine komite.

En køn blanding af kødhoveder og landsforrædere vil jeg mene.

9 Kommentarer

  1. Sebastian har ganske ret i at et folk
    uden land befinder sig i en situation
    der både er trist, ubehagelig og farlig.
    En nation er et folkehjem, en hjemstavn,
    et livsgrundlag. En nation styret af et
    ægte, direkte og ærligt oplyst demokrati
    er det bedste grundlag for et civiliseret
    og menneskevenligt samfund.

    En nation må have grænser, sin egen hær,
    suverænitet og frie borgere. Regeringen
    skal tjene folket og varetage dets værdier
    og interesser.

    Hvis politiske aktører lader fremmede
    bestemme via fjernstyring, eller importerer
    fremmede som derefter ønsker at overtage
    magten, er både nationen og folket truet
    på eksistensen.

    At stemme ja til afskaffelse af
    forsvarsforbeholdet vil være en
    frygtelig fejltagelse hvis man gerne
    ser Danmark bevaret som en fri nation.

    At flertallet af partier i FT ønsker
    at nedlægge Danmark, skal man ikke
    lade sig narre af. Disse partier er
    ligeglade med folkets og landets fremtid,
    og deres budskaber er falske, hule og tomme.

    Stem NEJ den 1. juni, og stem på nye partier.
    De gamle partier er forsumpede i co2-vanvid,
    verdensredning og woke feminisme.

    • Måske vi skulle lægge demokratiet på hylden i fremtiden , og istedet prøve at genoplive folkestyret?

    • Her er en lidt nyere en med Creed Fisher:

      If You Have a Right to Burn My Flag (Then I Have a Right to Kick Your Ass)
      https://www.youtube.com/watch?v=V_Ug-yYpYG0

      Land of the free, home of the brave
      Have you ever asked yourself how’d it get that way?
      Times are a changin’, El Presidente has lost his mind
      Everything’s upside down and that just ain’t right

      You don’t like our country
      You don’t like the flag
      I bet you think that we give a damn about that

      There’s a million pissed off rednecks just like me
      And we’re all sick aned tired of this bull shit on TV
      I guess you didn’t know that you don’t mess with General Lee
      If you have the right to burn my flag
      Than I have the right to kick your ass

      You don’t like our traditions, you say we’ve done you wrong
      Why don’t you pack up your bags and take your ass back home
      ‘Cause this is my home and son, I’m mad as hell
      I think whopin’ your ass is worth a couple nights in jail

      There’s a million pissed off rednecks just like me
      And we’re all sick and tired of this bull shit called PC
      I guess you didn’t know but you don’t mess with General Lee
      If you have the right to burn my flag
      Than I have the right to kick your ass

      If you have the right to burn my flag
      Than I have the right to kick your ass

      There’s a million pissed off rednecks just like me
      And we’re all sick and tired of this bull shit on TV
      I guess you didn’t know but you don’t mess with General Lee

      If you have the right to burn my flag
      Than I have the right to kick your ass
      If you have the right to burn my flag
      Than I have the right to kick your ass

    • Ja og fra at være en nedladende betegnelse, tog den hvide arbejder klasse i syden betegnelsen til sig i 1970’erne og omdannede det til at betyde “ærlig, hårdtarbejdende, gudfrygtig (blue-collar) arbejdsmand” og det er i den betydning de stadig bruger betegnelsen.

      Det er primært demokrater i de større byer som stadig bruger betegnelsen nedladende.

  2. Jeg har en fornemmelse af, at de mange, der tilbeder den lille skuespiller i Ukraine, vil få sig en trist overraskelse på et tidspunkt. Det er et dybt korrupt mafiavælde, man hylder.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.