Nu om stunder er det vigtigere end nogen sinde at vælge de rigtige benævnelser, når man omtaler persongrupper i det offentlige rum, for overalt lurer der dokumentationscentre, antiracister og tankepoliti, parat til at slå ned på enhver, der forlader dydens smalle sti.
Hvad skal man f.eks. kalde en gruppe yngre mænd fra Nivå, der i årevis har specialiseret sig i at tyrannisere mere sindige borgere, og som for nylig forlystede sig med at smide kanonslag ind blandt cirkusdyr og fodre dem med franskbrød med glasskår?
Man må ikke kalde dem indvandrerbøller fra Mellemøsten, så i stedet vælger pressen at kalde dem »de unge«. Det sker formentlig i det lønlige håb, at befolkningen så vil begynde at diskutere, hvad der dog er sket med den danske ungdom, siden den kan finde så sådan noget.
Og ligesådan med nogle mere eller mindre unge mennesker, der plejer at få tiden til at gå med at smide brosten efter politiet og smadre butiksvinduer, men som ifølge Politiken nu overvejer at gå over til brandattentater og bortførelser af overborgmesteren. Dem skal man ikke kalde fascistiske voldsmænd, men derimod »aktivister«. Og kunne vi ikke alle sammen trænge til at blive lidt mere aktive?
Når det derimod drejer sig om ivrige fodboldtilskuere, der udviser lidt fysisk aktivitet over for dommeren eller modstanderholdets tilhængere, taler man om hooligans og voldspsykopater, og ingen har ringeste forståelse for deres særlige subkultur.
Nu vil justitsministeren oven i købet lave et fotoregister over disse sportsentusiaster og forbyde dem adgang til kampene. Det har hun underligt nok aldrig fundet på, når det drejer sig om de unge eller aktivisterne. Hvis Groft sagt ikke vidste bedre, kunne man næsten tro, at hun gjorde forskel.
Lars Hedegaard i Berlingske Groft Sagt 12. juni 2007
Var der ikke for et par år siden noget med, at diskoteker i Københavns-området, som blev hærget weekend efter weekend, i selvforsvar ville oprette et fototek over ballademagere, men at det blev forhindret med forbud og registerloven?
neej alså