“Ny lokkemad fra den grønne lobby”

André Rossmann her om klima-hystaderne

Taget herfra

Gennem 2023 har brint- og Power-to-X-industrien ventet med længsel på, at regeringen ville komme med en finansieringsløsning for den danske brintinfrastruktur, som er et potentielt guldæg for Danmark, skriver Rambølls adm. dir. Jens-Peter Saul i Berlingske.

Vores lille land mod nord står umådeligt godt til at indtage en global førerposition på dette marked og blive leverandør af fremtidens grønne PtX-produkter til hele Nordvesteuropa. Det er en investering, der er en afgørende brik for Danmarks grønne erhvervseventyr inden for både havvind og brintproduktion. Adgang til grøn strøm til rimelige priser er med andre ord væsentlig for business casen. Brintambitionerne mangler at blive konkretiseret med en beslutning om, hvordan brinteventyret skal finansieres. Ifølge Energinet vil det koste mellem ti og 22 milliarder kroner at etablere brintrøret, men med en betydelig samfundsøkonomisk gevinst på mellem 30 og 75 milliarder frem til 2060. Det vil være en stopklods for den grønne omstilling og for brinteventyret, hvis branchen skal bære hele investeringsrisikoen alene. Den danske stat bliver derfor nødt til at lægge penge på bordet til finansieringen og løfte en del af risikoen”, skriver Jens-Peter Saul.

Rambølls løfter om brinteventyret som et kæmpestort guldæg for Danmark er imidlertid ikke andet end varm luft, som skatteyderne har været udsat for mange gange før. Danskerne har siden 1979, hvor vindmølleeventyret kom på statsstøtten, betalt et voldsomt milliardbeløb i direkte og indirekte støtte i forventning om et langsigtet afkast i form af vedvarende energi til kostpris samt et tusindtal af eksportarbejdspladser i en ny industri. Det er dog blevet ved løfterne. Danskerne lider i dag under tårnhøje energipriser, fordi vind og sol efter 50 års satsning ikke er i stand til at sikre Danmarks energiforsyning. Og den grønne jobskabelse lader vente på sig. Antallet af job inden for det grønne område, herunder f.eks. miljøbeskyttelse eller produktion af grøn energi, er kun steget med ca. 16.300 fuldtidsbeskæftigede fra 2012 til 2019. Det svarer til, at andelen af grønne job er steget fra 2,8 pct. til 3,3 pct.

Mens danske politikere satser stort på umodne teknologier, som endnu ikke er implementeret i stor skala, advarer eksperter mod at lægge for meget værdi i potentialet. Mange teknologier, der skal sikre nulemissioner i 2050, er ikke opfundet endnu. Løsningerne har i bedste fald lange udsigter, og i værste fald kommer de aldrig i en økonomisk bæredygtig form.

Men i Danmark hævder den grønne lobby, som Rambøll er en del af, at den danske teknologiudvikling er enestående og vil være nøglen til nye triumfer i stil med industrialiseringen af vindkraften. Den hjemlige offentlighed præsenteres igen og igen for, at de forskellige projekter om CCS, PtX, pyrolyse, biogas osv. er enestående og vil bringe Danmark i front internationalt i den grønne omstilling. Men sandheden er jo, at nøjagtig samme satsninger er i gang i mange andre lande og det i langt større skala end i Danmark. Det er uklart, hvilke teknologier der kommer ud som vindere, mens det er klart, at Danmark ikke er i stand til at bestemme dette spil, uanset en storstilet markedsføring af sine generelle målsætninger.

Facit er, at dansk klimapolitik er baseret på luftige og tvivlsomme antagelser om økonomien i energiøer, potentialet i en række umodne teknologier som print, biomasses CO2-neutralitet samt fordomme mod kernekraft, som er en stabil og CO2-fri energikilde. Men selv om kritikken af den førte klima- og energipolitik er baseret på et solidt faktuelt og videnskabeligt fundament, affærdiger politikerne den rutinemæssigt, fordi den ikke passer ind i den fantasifortælling, som er så udbredt i både Danmark og EU.

Den grønne branches lobbyister såsom Rambøll arbejder på fuldt tryk på at skabe en spiselig fortælling, der kan gøre det nemmere for danske skatteydere at sluge, at deres penge skal overføres som skjulte erhvervssubsidier til de grønne virksomheders tvivlsomme projekter. Andelen af erhvervsstøtten, der går til grøn omstilling, var 31 pct. i 2019. I 2021 var den 37 pct. Det er altså tilskud til grøn omstilling, der driver erhvervsstøtten op.

Klimadagsorden i Danmark er blevet hijacket af en uskøn blanding af udspekulerede politikere, lobbyister og miljøaktivister samt kyniske, benhårde industriinteresser. Taberne er naive danske skatteydere, for hvem følelsen af at gøre det gode er vigtigere end hvad der faktisk sikrer stabil energiforsyning. Der er derfor ingen grænser for, hvor mange skattekroner danskerne er villige til at donere til den grådige grønne mafia.

André Rossmann

Taget herfra

3 Kommentarer

  1. Jah, jah – det går ikke så godt med vindmøllerne, men det egentlige formål med den førte politik har det strålende. Nedlægningen af nationalstaten og udsultning af den oprindelige befolkning. Det er ikke til længere at se, hvilket land fjernsynsudsendelserne kommer fra. Det er sort brunt det hele. Og jøderne hader vi. Og danskerne? En samling lallende idioter, der har taget langrendsskiene frem og ivrigt dyrker den ny nationalsport i det friske vejr, der skal få de 16 grader derhjemme til at føles dejligt varme.

    Kommunen har indkøbt en larvefodet snerydningsmaskine, med hvilken de har lavet en smal rende i sneen, i hvilken langrenderne kan boltre sig, men som postnord kan sige er så smal, at de ikke kan komme frem. Med en smule held kan vi gamle herude ligge og dø i frostgraderne, så vi ikke stinker for slemt, når naturen selv rydder vejen i kørbar bredde.

    Brint mig min bare røv. Det er det mest tåbelige projekt, socialisterne til dags dato har fået industrien med på. Der er lav virkningsgrad, når brinten skal produceres og gemmes, og mindst lige så lav, når den skal bruges igen. En fis i en hornlygte varmer bedre.

    Nå, men nu har vi AI til at regne ud, hvad der kan betale sig, så det bliver spændende at se, hvad industrien så heller ikke kan få penge til, men jammeren bliver sikkert ikke mindre. Kors i røven – nå nu vil jeg ud og se om Nemlig har fået kæmpet sig herned af langrends banen.

  2. Vi havde et guldæg, Nordsøolie/-gas. Statens samlede indtægter fra olie- og gasindvindingen i Nordsøen var i perioden 1972-2019 godt 540 mia.
    Vi har stadig guldægget, men som led i den grønne omstilling vedtog det danske Folketing i december 2020 at indstille al indvinding af olie.
    Den beslutning har gjort os afhængige af Russisk olie-og naturgas, hvilket har fået naturgaspriserne til at stige så meget, at mange med naturgasfyr må fryse, fordi de ikke har råd til at skrue helt op for varmen.
    Om olie og gas
    Der er olie og gas i den danske del af Nordsøen, og Danmark har indvundet begge dele siden 1972. Produktionen er vigtig både for den danske økonomi og for dem der – på utallige opfordringer og tilbud fra DONG – opvarmer deres bolig med naturgasfyr.
    Sat på spidsen: Hvorfor skal danskere fryse og ved at bruge Putins dyre naturgas bidrage til at finansiere hans krig i Ukraine, når vi har billig dansk naturgas og olie i Nordsøen?

  3. Nede i Brussel hos WEF vennerne var planen ellers genial i mindste detalje. Alt ville flaske sig lige fra Corona og klimaet til stillerevolutionen i USA samt Ruslands endelig.
    Økonomiens og aktiemarkeds kollaps og dermed den totalitære indførelse af planøkonomi står lige for samt den totale kontrol over den demokratiske proces.
    Indførelse af værdistyring i de store virksomheder i stedet for økonomi styring er i fuld udrulning med konstant profilering af det psykisk syge mindretal som det nye normal.
    Lige nu fornemmer man at det er lidt hårdt for dem.
    Den geniale plan er begyndt at møde mere og mere modstand. Ikke fordi den brede del af befolkning nødvendigvis er blevet klogere og er ved at afsløre deres antidemokratiske og psykopatiske plan , men fordi de snedige WEF venner i virkeligheden har et forståelses fundament der i grunden er stupid. Det ses ved at det ene geniale projekt efter det andet fejler da det er grundlæggende er udtænkt af imbeciler.
    Hvorlænge der går inden masserne begynder at forstå at der er noget helt galt er ikke til at vide, men man frygter jo at masserne når at blive psykotisk som Tyskland 30’erne og 40’erne med hvad dertil følger.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.