Det skriver Ralf Pittelkow her
Taget herfra
Vi danskere har nu i den grad fået verdens konflikter helt ind på livet.
Flere begivenheder har bidraget til dette.
Det gælder den voksende konfrontation med et stadig mere aggressivt Rusland.
Det gælder præsident Trumps trusler om at ‘tage’ Grønland.
Det gælder presset mod danske interesser – ikke mindst skibsfarten – i forbindelse med den aktuelle konflikt omkring Hormuz-strædet og dermed den arabiske verden.
Det danske samfund bliver nu trukket ind i en situation, der er langt mere konfliktfyldt, end vi har været vant til. En situation, hvor vi får krigshandlinger ind på livet fra den store verden. Truslen mod dansk skibsfart, som vi nu oplever den i forbindelse med Hormuz-strædet, er en del af dette.
En gang omtalte vi os selv som ‘du ‘puslingland. der hygger dig i smug’. Det lille land, der prøvede at holde sig ude af stormene i den store verden. Men den rolle er ikke længere en mulighed. Vi befinder os midt i et voldsomt opgør om Europas fremtid. Og danskerne er parate til at tage klart stilling i dette opgør. Det fremgår af en aktuel meningsmåling.
Et repræsentativt udvalg af danskere har svaret på spørgsmålet: “Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: “Hvis Danmark blev invaderet af et andet land, ville jeg være villig til at forsvare Danmark militært, selv om det kunne koste mig livet?” (Jyllands-Posten)
På tværs af køn svarer 39 procent, at de er enten enige eller meget enige i dette.
Flere end halvdelen af de adspurgte mænd er enige eller meget enige.
Kim Mannemar Sønderskov, der er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, har været med til at udforme spørgsmålet. Han siger:
»Der kan være stor forskel på, hvad man svarer i et spørgeskema, og hvad man rent faktisk ville gøre i en reel situation med alvorlige personlige risici. Det er også muligt, at de mindst forsvarsvillige er mindre tilbøjelige til overhovedet at deltage i den slags undersøgelser. Med det sagt peger tallene på, at en betydelig del af danskerne er villige til at forsvare landet.«
Den betydelige forsvarsvilje hos danskerne viser sig også i tilslutningen til en voldsom vækst i forsvarsbudgettet.
USA’s præsident Trump har presset voldsomt på for at få de europæiske lande i NATO til at øge deres forsvarsbudgetter.
Det har landene gjort, men Danmark er gået i spidsen med en massiv øgning af penge til forsvaret.
Ifølge Natos årsrapport brugte vi i 2025 3,3 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret. Dermed er Danmark nu på femtepladsen over Nato-lande, når det gælder forbrug til forsvar sat i forhold til bnp.
Det er også procentmæssigt mere end USA, som brugte 3,19 procent i 2025.
Denne vækst er også sket under indtryk af Ruslands angreb på Ukraine. Danskerne har aktivt tilsluttet sig en omfattende hjælp til Ukraine. Desuden er der en bevidsthed om, at Rusland kan gå videre og angribe et eller flere europæiske lande.
Taget herfra
Tænk hvis den forsvarsvilje OGSÅ gjaldt forsvaret af det INDRE Danmark …
Leave a Reply