Det skriver Britta Mogensen i den korte avis her
Taget herfra
gen og igen giver befolkningen udtryk for undren over de utallige advarsler om udvisning (tidligere betinget udvisning) til kriminelle udlændinge. Disse kriminelle udlændinge regner oftest ikke de korte fængselsstraffe for noget særligt og fortsætter blot deres kriminelle løbebane, når fængselsstraffen er afsonet.
Det er ikke kun såkaldt almindelige danskeres ”mavefornemmelse”, der kan konstatere denne mildhed over for forbryderiske udlændinge. Heller ikke Folketinget kan undgå at være opmærksom på dette misforhold. Alligevel har ingen andre end Dansk Folkeparti forsøgt at gøre noget ved det.
Partiet indkaldte derfor udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek i samråd for at få en forklaring på, hvad årsagen er til alle disse advarsler om udvisning, der blev indført i 2006 (dengang hed det ‘betinget udvisning’).
Samråd om effektiviteten af betinget udvisning
Mikkel Bjørn (DF) indledte samrådet med at oplyse, at 2098 udlændinge mellem 2019-2022 havde modtaget en eller flere advarsler om udvisning. De herunder nævnte eksempler er meget grove forbrydelser, som danskerne har været udsat for, og hvor gerningsmanden alle blot har fået advarsler om udvisning.
En 16-årig dreng får næsten hovedet hugget af med en machete. Gerningsmanden idømt 4 års fængsel.
To 36-årige udenlandske mænd druggede en ung kvinde i nattelivet.
17-årig udlænding affyrede flere skud med en maskinpistol mod en villa på Strandvejen i Odense. I villaen befandt sig ægteparret og deres to børn.
En somalier forsøgte at voldtage en 14-årig pige på et Burger King toilet.
Den eneste udenlandske forbryder, der nævnes ved navn, er Asad Ali Osman med et langt synderegister. Han har fået i alt tre betingede udvisninger og to advarsler om udvisning – altså fem løftede pegefingre uden den fjerneste konsekvens.
Den 16-årige Asad Ali Osman overfaldt en 59-årig hundelufter. Den overfaldne blev invalideret og endte i koma i 17 dage. Han er nu totalt invalid og ude af stand til at tale og bevæge sig.
Links og bemærkninger til de ovenfor nævnte forbrydere:
https://ekstrabladet.dk/krimi/16-aarig-naer-halshugget-med-machete-paa-legeplads/9676217 Forbryderen blev idømt 4 års fængsel for mordforsøget.
https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/to-maend-idoemt-faengsel-for-drugging-af-kvinde-paa-natklub. Den ene fik advarsel om udvisning.
Den ene 36-årig blev idømt fem måneders fængsel og fik en advarsel om udvisning. Den anden blev idømt 7 måneders fængsel. Han fik straffen forhøjet, da han tidligere er dømt for grov vold. Ingen advarsel her, så han må være blevet dansk statsborger.
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE15485815/politi-17aarig-affyrede-skud-fra-maskinpistol-mod-villa/. Han fik 5 års fængsel for mordforsøget.
https://www.netavisen.nu/14-aarig-pige-kraenket-paa-toilet-vigtigt-vidne-efterlyses-nu-med-foto/ og https://presse-fotos.dk/post/mindreaarig-pige-voldtaget-paa-fastfood-restaurant/. Han blev idømt 6 måneders fængsel. De 4 betinget.
https://fyens.dk/odense/hundelufter-voldsmand-fik-ni-maaneder-mere. Et mordforsøg, der er resulteret i et ødelagt liv, blev takseret til bare 2 års fængsel, hvor landsretten tilføjede 9 måneder. Og den velkendte advarsel om udvisning. Og så fortsætter han med sin grove vold (se DKA).
Læs også Kaare Dybvad Beks svar på DFs § 20-spørgsmål om advarsel om udvisning til grove kriminelle. Det er stort set ord til andet det samme som fremgår af samrådet.
Hvad er vigtigst: konventionerne eller danskernes liv og helbred?
Af Dybvad Beks bemærkninger til Mikkel Bjørns 5 minutters opremsning af meget få eksempler på grove udenlandske forbrydere, politikerne har befængt os med, fremgår det, at Dybvad Bek for så vidt er enig med Bjørns bemærkninger. Udenlandske forbrydere er uønsket i Danmark og skal ikke være her.
Men så hører enigheden op, for Dybvad Bek ønsker, at udvisning skal ske inden for konventionerne, for dem har Danmark (altså politikere/embedsfolk) underskrevet uden befolkningens vidende og derfor skal de følges.
Mikkel Bjørn (DF) på sin side ønsker, at udenlandske forbrydere skal udvises. Punktum.
Nogle udlændinge begår så grove forbrydelser, at de bliver dømt til udvisning.
Men selv om de er dømt til udvisning, så bliver mange fortsat i Danmark.
En del af dem kommer på tålt ophold.
Andre får deres udvisningsdom omstødt af Menneskerettighedsdomstolen.
Tålt ophold
Allerede i 2002 blev tålt ophold indført til forbrydere, vi ikke kunne slippe af med. Der kunne være tale om afslag på asyl (administrativ udvisning) eller kriminelle dømt til udvisning.
Vi kunne godt sende dem ud før 2002.
Det sker ikke så tit, men skulle en forbryder endelig få en udvisningsdom, effektueres den ikke ret tit. Før blev de sat i Sandholmlejren (dejligt tæt på København). Nu overføres de i stedet til Kærshovedgård. Eller slår sig ned, hvor det passer dem.
Kærshovedgård
Det har store konsekvenser for de beboere, der bor i Kærshovedgårds nærområde, på grund af tyveri, hærværk og utryghed. Se politiets oplysning om vold og narko på Kærshovedgård.
Forbrydere, der har afsonet deres fængselsstraf, må i henhold til konventionerne ikke være spærret inde, men skal frit have mulighed for at kunne bevæge sig ude i samfundet på trods af de mange protester, der er kommet. For slet ikke at tale om de protester og demonstrationer, der har været de steder, hvor politikerne prøver at finde et nyt sted til de uønskede. Befolkningen ønsker dem ud af landet, og det er utroligt, at politikerne tror, at de blot kan give aben videre.
Det er mildest talt besynderligt, at når der i en straf er indeholdt afsoning og udvisning, så mener godhedssegmentet, at hvis de kriminelle ikke vil udrejse, så må afsoningen være nok, og at det er helt i orden, at de forpester tilværelsen for danskere i området. Det er dem, der må bære konsekvenserne af tilbedelsen af konventioner, som de intet ansvar har for er underskrevet.
Endnu mere absurd er det, at udviste kriminelle kan få opholdstilladelse på nyt grundlag. Se DKA.
Kritik af Menneskerettighedsdomstolen
I langt de fleste tilfælde appelleres udvisningsdommen til en højere retsinstans. Når såvel landsret som Højesteret stadfæster udvisningsdommen, fortsætter sagen meget ofte ved Menneskerettighedsdomstolen (EMD).
EMD ikke er en domstol i vor forstand (se DKA). Domstolen, der er aktivistisk/dynamisk, optræder både som lovgiver og dømmende magt. Det betyder, at forudsigeligheden, som ellers er forudsætningen i et retssamfund, er ikke-eksisterende.
Ikke så få af vores fremmeste jurister har gang på gang gjort opmærksom på dette og har kritiseret Menneskerettighedsdomstolen, herunder professor Ph.d. Jens Elo Rytter.
Det samme gør fhv. højesteretspræsident, professor Børge Dahl, der har udtalt sig kritisk om den dynamiske Menneskerettighedsdomstol: ”Skal menneskerettigheder udvikles af politikere eller dommere?”
Professor i strafferet på Aarhus Universitet, Gorm Toftegaard Nielsen, udtaler, at ”Domstolen tager magten fra parlamenterne, fordi den efter min mening misforstår sin opgave.”
Juraprofessor Mads Bryde Andersen er enig i, at domstolen underminerer demokratiet (…) og ifølge direktøren i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, har domstolen af egen drift bevæget sig ind på nye områder.
Højesteretspræsident Jens Peter Christensen udtaler: ”Det er karakteristisk for Menneskerettighedsdomstolen, at dommerne på grundlag af abstrakte principper i betydeligt omfang selv fastlægger de regler, de synes, skal gælde.
Åremålsudvisning – indrejseforbud
Allerede i 2006 kritiserede FN og det sædvanlige klientel: Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder Danmarks udvisningsregler.
Tidligere kunne de, der havde fået flygtningestatus, ikke udvises ved dom, hvis de havde været her i mere end 7 år. Nu blev det hævet til 8 år.
Det lyder fuldstændigt vanvittigt, at nogen kan mene, at der skal tages særlige hensyn til personer, der har fået tilladelse til at bo i vores land og har fået alt foræret og så viser deres taknemlighed ved at udsætte danskerne og det danske samfund for forbrydelser. For disse personer skulle hammeren tværtimod falde første gang.
Om det er ovennævnte kritik, der har affødt EFs Direktiv 2008 om bl.a. indrejseforbud i X-antal år, skal jeg lade være usagt. Måske er der et langt tidligere direktiv. Se https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201314L00693 (scroll ned til pkt. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger).
Lov om indrejseforbud
Ved Bekendtgørelse af udlændingeloven nr 1079 af 10/08/2023 ses trappestige om indrejseforbud i § 32.
Under stk. 5 har man ikke glemt Danmarks internationale forpligtelser:
Stk. 5. Der kan meddeles et indrejseforbud af kortere varighed i følgende tilfælde:
Udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24, og et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Udlændingen er meddelt et indrejseforbud efter stk. 1, nr. 2 eller 6, eller i forbindelse med udvisning efter § 25 a, stk. 2, § 25 b eller § 25, nr. 2, når udlændingen anses for en alvorlig trussel mod den offentlige sundhed, og ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, taler for, at der meddeles et indrejseforbud af kortere varighed end anført i stk. 4, nr. 1 og 3. (mine fremhævelser).
Forbrydere beskyttes af EU’s ministre
Der er i ”Anbefaling Rec(2000)15 af Ministerudvalget til medlemslandene
om sikkerheden ved ophold for langtidsindvandrere” ikke tale om udlændinge, som Folketinget har givet dansk statsborgerskab. Der er tale om udlændinge, der blot har opholdstilladelse, og som Ministerudvalget anbefaler (læs: kræver), vi beholder, når de har været her i X-antal år.
En langtidsindvandrers opholdstilladelse (klik eventuelt på dansk oversættelse) kan kun inddrages, hvis:
- en opholdstilladelse er opnået ved hjælp af bevist svigagtig adfærd, falske oplysninger eller fortielse af enhver relevant kendsgerning, der kan tilskrives immigranten;
- han eller hun har reelt opholdt sig uden for medlemsstaten i en periode på mere end seks måneder uden at anmode om forlængelse af denne periode;
iii. han eller hun er blevet dømt for alvorlige forbrydelser;
- han eller hun udgør en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.
Danskernes liv og helbred
Konventionerne er forfattet, underskrevet og ratificeret på bekostning af EU’s oprindelige befolknings sikkerhed og tryghed.
Når de fremmede kommer til vores lande og overfalder, mishandler, svindler, voldtager, lemlæster, myrder m.v. vores landsmænd, så er politikerne i egen forestillingsevne ”sat i verden for at passe på danskerne”. Man ved dårligt, om man skal grine eller græde over disse pompøse udmeldinger.
Udsættes vi for terror, skal vi leve, som vi plejer, ”for der er kun en ringe risiko for at blive ramt af terroren”. Sig det til de pårørende, der sidder tilbage med en livslang smerte.
Og når der forfattes love, der skal holde kendte terrorister ude, hentes de alligevel tilbage igen, for terrorister får jo også børn. Det er disse børn, opdraget af terrorister, som den sagesløse befolkning pludselig har ansvaret for. Deres frygt for egne børns liv er underordnet, når det gælder overholdelse af konventionerne.
Taget herfra
Vi kan således konkludere; etniske DANSKERE IKKE er omfattet eller beskyttet af den Europæiske Menneskerettigheds Konvention i deres eget land.
Hvilke syge hjerner giver dét mening i?
Det er jo soleklart, at de røde partier ikke ønsker at udvise deres egne kernevælgere!