“Over 50.000 udlændinge modtager i dag offentlige ydelser – næsten halvdelen i form af førtidspension”

Det skriver Poul Erik Andersen her i den korte avis

Taget herfra

Antallet er helt præcist på 51.488 personer.

Så mange udenlandske statsborgere modtog i juni i år offentlige ydelser fra stat og kommune.

Det fremgår af et svar fra udlændinge- og integrations minister Kaare Dybvad Bek (S) til Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Af besvarelsen fremgår det, at næsten halvdelen eller i alt 23.717 udlændinge nu modtager førtidspension i Danmark

Den næststørste gruppe udgøres af personer, i alt 13.905, der modtager den såkaldte overgangsydelse.

Som den tredje største gruppe modtager i alt 10.460 udlændinge kontanthjælp i Danmark.

Også førtidspension til udlændinge, der bor i udlandet

Af svaret fra Kaare Dybvad Bek fremgår det, at også udlændinge, der bor i udlandet, modtager dansk førtidspension.

Og de indgår ikke i opgørelsen, understreger ministeren i sit svar til Mette Thiesen:

”Det bemærkes, at det er muligt for danske og udenlandske statsborgere at modtage dansk førtidspension i udlandet.”

”Personer, der bor i udlandet og modtager dansk pension,” hedder det videre i svaret, ” indgår ikke i opgørelsen af antallet af statsborgere med bopæl i Danmark, og derfor skal andelen af modtagere i forhold til herboende udlændinge betragtes som et estimat.”

Ligeledes præciserer ministeren, at:

”Det kan yderligere oplyses, at blandt personerne med udenlandsk statsborgerskab, der fik udbetalt førtidspension i juni 2023, modtog 58 pct. af gruppen, svarede til 13.765 personer, ikke den fulde førtidspension.”

Ministeren er åbenbart helt på det rene med, at der er noget her, der kan vække forargelse.

Men de 50.000 er kun toppen af isbjerget

Som nævnt er der udelukkende tale om udenlandske statsborgere, og de 50.000 udgør således kun toppen af isbjerget, når vi medregner de udlændinge, der har fået dansk statsborgerskab.

Medregner vi dem, kommer der helt andre tal på bordet.

Desværre oplyser ministeren ikke, hvilken aldersgruppe besvarelsen omfatter, men den dækker formentlig udlændinge mellem 18 og 65 år.

Ligeledes desværre er den seneste opgørelse over indvandrere og efterkommere på offentlige ydelser helt tilbage fra 2021, og den dækker kun aldersgruppen 30 til 59 år.

Men en sammenligning kan trods alt i det mindste give et fingerpeg om det omfang af de sociale ydelser, indvandrere og efterkommere belaster samfundet med.

Tyrkere og andre gamle kendinge

På listen over de indvandrere og efterkommere, der topper med modtagelse af sociale ydelser, ligger tyrkerne og andre gamle kendinge fra den kriminelle verden.

Tyrkere: Ifølge ministeriets besvarelse var i alt 5.599 tyrkere med tyrkisk statsborgerskab på listen over offentlige ydelser i juni i år.

I 2021 boede der 33.396 tyrkere i Danmark alderen 30 til 59 år, og af dem havde halvdelen dansk statsborgerskab. Det år var 49 procent af de herboende tyrkerne i den pågældende alder på offentlige ydelser.

Irakerne: Ifølge ministeriets bevarelse var i alt 3.120 irakere med irakisk statsborger på listen over offentlige ydelser i juni i år.

I 2021 boede der 13.771 irakere i Danmark i alderen 30 til 59 år, og af dem havde over halvdelen dansk statsborgerskab. Det år var 62 procent af de herboende irakere i den pågældende alder på offentlige ydelser.

Somalierne: ifølge ministeriets besvarelse var i alt 2.055 somaliere med somalisk statsborgerskab på listen over offentlige ydelser i juni i år.

I 2021 boede der 7.384 somaliere i Danmark i alderen 30 til 59 år, og af dem havde lidt over halvdelen dansk statsborgerskab. Det år var 64 procent af de herboende somaliere i den pågældende alder på offentlige ydelser.

Netto 27 milliarder kroner

Som tidligere nævnt skal det understreges, at sammenligningen mellem ministeriets besvarelse og de offentlige ydelser i 2021 rent statistisk ikke på nogen måde er gangbar.

Sammenligningen skal udelukkende illustrere, at omfanget af de sociale udgifter, indvandringen har påført danske skatteborgere, er meget mere omfattende end blot de 50.000 udlændinge, der indgår i ministeriets besvarelse.

Finansministeriets rapport fra maj måned i år viste, at ikke-vestlig indvandring i 2019 kostede det danske samfund netto 27 milliarder kroner.

Det beløb dækker dog meget andet end sociale udgifter.

Således blandt andet de omkostninger til politi, retsvæsen og fængselsvæsen der er følge af indvandringens omfattende kriminalitet.

Kilder til denne artikel:

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/reu/spm/1162/svar/1977434/2748287.pdf

https://www.statistikbanken.dk/20024 (Tabelkode: FOLK2)

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=44690&sid=indv2022

Taget herfra