“På vejen mod Vestens sammenbrud”

Det skriver Lars Hedegaard om her: “Så hvorfor ser vi nu en forbrødring af marxister og Allahs hellige krigere? Fordi vores kulturs forfald har fået dem til at vejre morgenluft.”

Taget herfra

Som arkæologen Eric Cline bemærker, bryder alle civilisationer sammen, eller de udsættes for omvæltninger af et sådant omfang, at man ikke kan tale om den samme civilisation eller kultur.

Efter sammenbruddet af det romerske imperium i 476 var der stadig noget, der hed Rom, men den romerske kultur var gået i graven – i hvert fald, hvis vi ser på det vestlige romerske rige. Det østromerske bestod indtil Konstantinopels fald i 1453. Den tidligere kristne og vesterlandske hovedstad hedder nu Istanbul og byens gamle hovedkirke, Hagia Sofia, er i dag en moske.

Samme vej mod opløsningen gik de tidligere så magtfulde spanske, britiske, franske, portugisiske, hollandske og sovjetiske imperier, der endnu fandtes, da jeg var lille.

Cline mere end antyder, at klokken er slået for den vestlige civilisation. Han udtaler sig hverken som politiker eller ideolog, men som videnskabsmand, der har studeret fortidshistorien og gravet i dens efterladenskaber.

Hans udgangspunkt er det, som arkæologer og historikere har betegnet som bronzealder-sammenbruddet omkring eller kort efter 1200 f.Kr. I sin bemærkelsesværdige bog, ”1177: The year civilization collapsed”, sætter han sammenbruddet til 1177, men i et nyligt inteview påpeger han, at sammenbruddet satte ind kort før 1200 f.Kr. og udspillede sig over årtier – måske over et århundrede.

Som Cline påpeger, sker civilisatoriske sammenbrud sjældent på én gang, men udspiller sig over årtier og måske et hundrede år. Det kan forekomme os som en lang tid, men i en historisk sammenhæng er den en kort episode.

Et civilisatorisk kollaps sker normalt efter en række katastrofer og ulykker, som undergraver civilisationens modstandskraft. En civilisation kan måske modstå en, to eller tre ulykker, men udsættes den for den ene ulykke efter den anden i hurtig rækkefølge, går den til grunde.

Og det var ifølge Eric Cline netop, hvad der skete med den højtudviklede sene bronzealderkultur i området omkring det østlige middelhav. Dene ene katastrofe fulgte den anden: tørke, sult, sygdomme, jordskælv og invasioner af fremmede. Kort efter 1100 f.kr. lå mange af byerne øde, folk var bukket under. De hidtidige intensive diplomatiske og handelsmæssige forbindelser mellem en række magtfulde centre fra Anatolien, Hellas, Cypern, det nuværende vestlige Syrien, Libanon, Israel og Egypten – som man med rette kunne kalde en global civilisation efter datidens målestok – blev skåret over, og et mørke sænkede sig. I Hellas (Grækenland) forsvandt skriftkulturen og vendte først tilbage 400 år senere.

Særlig opmærksomhed har været rettet mod de såkaldte ”søfolk”, der invaderede området i to bølger kort før 1200 og tredive år efter. Historikerne diskuterer, hvem de var, og hvor de kom fra. Der er kun nogenlunde enighed om, at et af folkene var de filistre, som vi kender fra Bibelen , og som slog sig ned i dagens sydlige Israel. Om de var medvirkende til kultursammenbruddet er der ikke enighed om, men datidens skriftlige kilder – bl.a. fra Egypten – tyder på det.

Er der noget i bronzealderens kollaps, som får os til tænke på den vestlige civilisations nuværende tilstand?

Ja, vi må ikke overse, at også vores civilisation på kort tid har været ramt af en række dødbringende slag: Første Verdenskrig, kommunismen, fascismen, nazismen, Anden Verdenskrig, Holocaust og Den Kolde Krig, der var alt andet end kold, men udspillede sig på slagmarker i Korea, Vietnam, Afrika og Latinamerika.

Vi tror stadig, at befinder os i en normalitetstilstand, og vil ikke høre på advarsler midt i hyggen. Vi har vænnet os til at betragte vores version af bronzealderens ”søfolk” som et glædeligt bidrag til samfundet. At de fleste af de nytilkomne vil af med vores civilisation, bemærker vi knapt og fortsætter gladeligt med at importere tilhængere af et gespenst, som de kalder Allah.

Når kulturer forrådner, tiltrækker den ådseslsædere. Ingen bør derfor forundres over, at antisemitter, kommunister, fascister, nazister, nihilister og racister atter er på gaden og stiller op til valg i forening med vor tids søfolk i skikkelse af den muslimske ummah. Husk at 77 pct. af de herboende danske muslimer vil erstatte Grundloven med sharia. Det betragter eliten som et berigende og agtet bidrag til Danmark og udskælder enhver, der betragter det som et problem, og prøver at lukke munden på dem.

Oldtidens hititter, indbyggerne i bystaten Ugarit og andre af bronzealderens magtcentre var næppe så ligeglade eller letsindige, men måtte bukke under.

Så hvorfor ser vi nu en forbrødring af marxister og Allahs hellige krigere? Fordi vores kulturs forfald har fået dem til at vejre morgenluft.

Det er som med jødehadet efter Hamas’s massakre på 1.200 jøder og andre. Grusomheder skaber respekt og had til ofrene.

De fleste vesterlændinge har ikke forstået noget, og deres medier udspreder dagligt løgne og propaganda.

Professor David Betz fra Kings College i London påpegede i februar dette år, at fremtidens historikere vil betegne 2026 som et år, da borgerkrigen allerede var i gang.

Det er muligvis korrekt – bortset fra at ”krigen” er et ensidigt foretagende. Vore førere har gennem 50 år banet vej for vore vore banemænd og beordret os til ikke at yde modstand.

Det er er ingen ritgtig krig, når der kun ene en af de krigsførende mobiliserer og bevæbner sig.

Indtil videre er der kun een krigsførende part, nemlig Allahs krigere.

Eric H. Cline (born September 1, 1960) is an American archaeologist, ancient historian, and professor at The George Washington University (GWU) in Washington, D.C.

He is Professor of Classics and Anthropology (and Classical and Ancient Near Eastern Studies), former Chair of the Department of Classical and Near Eastern Languages and Civilizations, and Director of the GWU Capitol Archaeological Institute. He is also a National Geographic Explorer, two-time Fulbright scholar (including a Distinguished Senior Scholar award for Spring 2025 in Israel), Getty Scholar, NEH Public Scholar, and member of the Explorers Club.

Education and Background

• B.A. in Classical Archaeology (modified by Anthropology) from Dartmouth College (1982)
• M.A. in Near Eastern Languages and Literatures from Yale University (1984)
• Ph.D. in Ancient History from the University of Pennsylvania (1991)
• Honorary doctorate (honoris causa) from Muhlenberg College (2015)

He decided to become an archaeologist at age 7 after reading a children’s biography of Heinrich Schliemann.

Fieldwork and Research Focus

Cline is an active field archaeologist with more than 30 seasons of excavation and survey experience (since around 1980) in Israel, Egypt, Jordan, Cyprus, Greece, Crete, and the United States.

Key projects:

• Megiddo (biblical Armageddon) in Israel: Participated for 10 seasons (1994–2014); rose from volunteer to co-director (with Israel Finkelstein) and Director of the Consortium before stepping down.
• Tel Kabri in northern Israel: Co-director (with Assaf Yasur-Landau of the University of Haifa) of the renewed excavations since 2005. The site features a ~4,000-year-old Canaanite palace; notable discoveries include the oldest and largest known wine cellar from the ancient Near East.

His main scholarly interests include biblical archaeology, military history of the Mediterranean world (from antiquity to the present), the Bronze Age Aegean, and international connections among Greece, Egypt, and the Near East during the Late Bronze Age (roughly 1700–1100 BCE). He is especially known for research on systemic collapse and resilience at the end of the Late Bronze Age.

Books and Public Profile

Cline is a prolific author/editor of more than 20 books (plus over 100–130 scholarly articles and book reviews), many translated into 19+ languages. He writes accessibly for both specialists and general audiences and has appeared frequently in documentaries and public lectures (some of his 1177 BC talks have millions of views).

Notable popular books include:

• 1177 B.C.: The Year Civilization Collapsed (2014; revised/updated 2021) — his best-known work; considered for a Pulitzer Prize; explores the multi-causal collapse of Late Bronze Age civilizations (drought, famine, migrations, earthquakes, systems failure, etc.). A graphic version (with Glynnis Fawkes) and the sequel After 1177 B.C.: The Survival of Civilizations both appeared in 2024.
• Love, War, and Diplomacy: The Discovery of the Amarna Letters and the Bronze Age World They Revealed (2025)
• Three Stones Make a Wall: The Story of Archaeology (2017)
• Digging Up Armageddon: The Search for the Lost City of Solomon (2020)
• Digging Deeper: How Archaeology Works (2020)
• The Battles of Armageddon (2000), Jerusalem Besieged (2004), From Eden to Exile (2007), Biblical Archaeology: A Very Short Introduction (2009), The Trojan War: A Very Short Introduction (2013), and others.

He has won multiple awards for popular archaeology writing (including three times from the Biblical Archaeology Society and ASOR’s Nancy Lapp Award) as well as teaching and research honors at GWU (including both the Trachtenberg Prize for Teaching Excellence and for Faculty Scholarship—the first faculty member to win both—and the 2024 OVPR Distinguished Career Award).

In short, Cline is one of the most prominent public-facing scholars of the ancient Eastern Mediterranean and biblical archaeology, combining rigorous fieldwork with highly readable books that bring complex ancient history (especially the dramatic end of the Bronze Age world) to wide audiences. His official site is ehcline.com, and faculty pages are available via GWU’s Classical & Near Eastern Languages and Anthropology departments.

Fra Grok

Taget herfra