“Palæstinas Plads på Nørrebro i København?”

Soren Skafte fortæller her om det woke Københavns kommune og dets leften for hamas-zombier

Selvfølgelig vil Københavns kommune belønne hamass for at myrde 1200 jøder og tage 250 til gidsler

De historieløse ignoranter ANER jo ikke at begrebet “Palæstina” før 1964 ALTID betød den jødiske stat – her et eksempel fra 1945

Taget herfra

Vejnavneudvalget i København behandler den 17. juni 2024 et forslag om at kalde en plads på Nørrebro ”Palæstinas Plads”. Forslaget blev udskudt i efteråret efter Hamas-angrebet på Israel med over tusind dræbte og flere hundrede gidseltagninger. Når nævnet har taget stilling, sender de det tilbage til kommunens teknik- og miljøforvaltning, som træffer den endelige beslutning.

Pladsen skal i givet fald ligge mellem Nørrebrogade og Hillerødgade i forlængelse af Nørrebroparken. Den del af pladsen, der ligger helt ud til Nørrebrogade, hedder Aksel Larsens Plads, men resten af arealet mellem Esromgade og Hillerødgade er unavngivet. Det er her ved skaterparken og Café Friheden, partierne foreslår, at Palæstinas Plads skal ligge.

Hvad siger den gamle CIA-agent?

Efter Axel Larsens død den 10. januar 1972, bragte Jewish Telegraphic Agency under overskriften “Axel Larsen, Staunch Supporter of Israel, Jews, Dies at 74” bl.a. følgende: ”Israel’s oldest friend in the Danish Parliament, Axel Larsen, died today at 74, leaving a gap in the ranks of left-wing parliamentarians supporting Israel’s position in the Middle East. Mr. Larsen, who represented the Social Folk Party, always backed Israel and the Jewish people, especially Danish Jews.”

Danmark anerkender ikke Palæstina

Udover det historiske og geografiske område bruges Palæstina også som betegnelse for staten Palæstina (“The State of Palestine”) ledet af the Palestinian National Authority (PNA).

Palæstina anerkendes af et flertal af FN’s medlemslande, men lande som Australien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Syd Korea, Mexico, UK og USA ikke anerkender Palæstina. Landene anerkender en to-stats løsning på konflikten, men holdningen er at deres anerkendelse beror på forhandlinger mellem Israel og PNA.

Danmarks officielle politik er også en to-statsløsning, der skal give palæstinenserne retten over deres eget land. Danmark har ikke anerkendt staten Palæstina, men Danmark betaler udviklingsbistand til Palæstina.

Israels Plads

Danmark anerkender (ligesom 167 andre lande) staten Israel, og der er et meget tæt bånd mellem Israel og Danmark. Danmark har en ambassade og et forskningscenter i Tel Aviv. Danmark har en samarbejdsaftale med Israel. Danske pensionsfonde investerer milliarder i israelske virksomheder og Danmark køber våben i Israel. Statsminister Mette Frederiksen rejste i 2021 til Israel for at lave et vaccinesamarbejde. I den forbindelse udtalte hun til dagbladet Politiken: ”Vores opbakning til Israel går utrolig mange år tilbage, og man bliver bare nødt til at huske, hvorfor Socialdemokratiet tilbage i 40’erne og heldigvis en stor del af verdenssamfundet var så aktivt understøttende i Israels oprettelse. […] Betyder det, at jeg er enig i alt? Nej, det gør det ikke, og som i andre sammenhænge skal man kunne kritisere, når der foregår noget, som man er uenig i. Men vores støtte til Israel bliver nødt til at være fuldstændig klar og enhver tendens til noget som helst, der emmer af antisemitisme, må Socialdemokratiet aldrig nogensinde være en del af. Aldrig.”

Israels Plads er en plads mellem Frederiksborggade, Rømersgade, Vendersgade og Linnésgade tæt ved Nørreport Station i Indre By i København. Pladsen hed tidligere Linnés Torv og fungerede fra 1889 til 1958 som Københavns grønttorv.

Pladsen blev navngivet Israels Plads den 11. november 1968 for at markere 25 årsdagen for redningen af de danske jøder. I dagbladet Politikens reportage står bl.a. ”Navngivningen havde foranlediget et stort og imponerende fremmøde. For navngivningen var, som borgmester Wassard Jørgensen forklarede, byen Københavns markering af 25-året for de jødiske danskeres transport fra det nazibesatte Danmark til det frie Sverige.”

I Israel indviedes en uges tid efter Danmarks Pladsen i Jerusalem-forstaden Bet Hakerem under en Danmarks Uge, der også skulle markere redningen af Jøderne.

I 2009 foreslog Enhedslisten, at man opkaldte en del af Israels Plads efter Palæstina for – som det hed – at bringe ”balance i regnskabet”. Det blev dog ikke vedtaget.

Fra 2009 til 2011 blev pladsen renoveret og projektet indebar bl.a., at der etableredes torvehaller, der i dag er populære indkøbs-, møde- og spisesteder

Taget herfra