Pas på afveje

Og her troede Groft sagt, at militante islamister pr. definition er udstyret med sand dødsforagt i deres stræben efter det højeste.

Men nu konstaterer vi også, at hjemkaldte krigere til f. eks. Libanon omhyggeligt lægger deres danske eller andet udenlandske pas i lommen, inden de kaster sig ud i den retfærdige kamp. Politiken meddeler – vanen tro – at »en dansk islamist er taget til fange«.

Bag den begrædelige rubrik gemmer sig historien om et slag mellem den libanesiske hær og militante islamister fra Fatah al-Islam-gruppen. Mindst ti mennesker blev dræbt under slaget, mens den danske islamist samt en australsk islamist lige nåede at vifte tilstrækkeligt med deres pas til, at de foreløbig klarede frisag.

Som mindstemål forlanger Groft sagt, at den danske islamist får tilsendt sin overførselsindkomst til fængslet, selvom det naturligvis ville være mere værdigt, at den danske repræsentation omgående går i gang med at få løsladt og hjemsendt manden til mors kødgryder i Danmark.

Egon Balsby i Berlingske Groft sagt

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.