Hans Rustad her med en artikel specielt om nogle norske pseudojournalister, men denne Trump-derangement-Syndrome passer jo – desværre – også på næsten alle ditto i DR/TV2
Taget herfra
Christina Pletten i Aftenposten er en af Trumps mest kompromisløse modstandere. Nu, hvor Republikanerne står på Trumps side, anklager hun dem for fejhed og udulighed. De kysser ringen.
Om at hænge klokken på bøllen.
Pletten glemmer det åbenlyse spørgsmål for enhver journalist, der er salt værd: Kan der være andre faktorer end underkastelse til en bølle, vi ser?
De kommer tilbage i folden nu, én efter én. Frygten for at ende på bøllens sorteliste er stor. Det er bare at sluge stoltheden, kysse ringen og håbe på, at MAGA-kongen vil se på dem med barmhjertighed.
I de seneste dage er et forbløffende antal Republikanere kommet offentligt ud for at støtte ham. Mange af dem har selv været genstand for Trumps mobning.
Som Floridas guvernør Ron DeSantis. Ingen er blevet flået hårdere af Trump-maskinen end DeSantis i det seneste år. DeSantis kastede håndklædet i ringen kort efter at være blevet nummer to i Iowa nominationsvalget . I sin afskedstale giver guvernøren sin støtte til Donald Trump med et stift smil. Det minder lidt om en gidselvideo.
Eller senator Tim Scott, en religiøs afroamerikaner fra South Carolina, der trak sig før jul. Det var Haley, der i sin tid udnævnte ham til Senatet, da hun var guvernør. Som præsidentkandidat talte Scott meget om værdighed og kristen medmenneskelighed. Men tirsdag aften stod han på scenen og grinede i baggrunden, da Trump rasede mod Haley i sin sejrstale.Pletten er nedladende samtidig med, at hun ikke forstår Amerika. Hun tager Trumps kaldenavn personligt. De er en del af en politisk taktik. Trump er vital. Aftenposten og Pletten er det modsatte: De er blodløse, fantasiløse.
Trumps metode er baseret på at sætte modstandere i hullet. Han snuser sig hurtigt frem til ofrets største svaghed, og vrider hårdt til. Fansene følger efter. Budskabet spredes hurtigt gennem det globale økosystem af Trump-venlige hjemmesider og medier. Chikanen er massiv, brutal og ofte skræmmende.
På lidt længere sigt kan det koste karrieren at støde sammen med Trump. Dette er en mand, der blev berømt for at fyre folk. En politiker, der har kritiseret Trump, vil sandsynligvis møde en udfordrer, næste gang han eller hun stiller op. Og konkurrenten vil have hele MAGA-bevægelsen bag sig.
Trump har også brugt ekskludering meget effektivt. Journalister, der stiller kritiske spørgsmål, må ikke udtale sig næste gang. Politikere, der udfordrer ham, bliver udeladt af næste møde. Nationer får ikke en plads rundt om bordet. Adgang til magt er afhængig af total loyalitet.Engang udholdt også nordmænd en omgang. Nu er det terapeutisk over hele linjen. Trump har et instinkt, og han udnytter det. Hans modstandere vælter sig i penge og bagholdsangreb . Trump demonstrerer over for vælgerne, at han kan. At han har en evne til at kæmpe tilbage, og de elsker ham for det. Det er det, folket vil have. Det er beviset på en leder. San i DeSantis blev Sanctimonious. Hykleren. Det blev accepteret af vælgerne. Ellers ville det ikke fungere.
De andre mangler den retoriske evne. Vil Pletten have amerikansk politik til at være lige så kedelig som norsk politik?
Trump er en unik taler. Det ved alle, der har fulgt ham.
Men Pletten er ikke i stand til at genkende storhed.
Derfor forstår hun heller ikke Maga og American Greatness. Det er noget helt særligt.
Nu er amerikanerne blevet skubbet så langt ned i mudderet af Biden og hans håndlangere, at de ikke kan trække vejret. De leder efter nogen, der kan hamle op med dem, og der er kun én: Trump. Da han fik lagt fire sigtelser om halsen, og Justitsministeriet strammet løkken, reagerede folk ved at gå til hans forsvar. Jo mere Biden strammer til, jo stærkere bliver støtten.
Det er det, vi ser i primærvalget. Amerikanerne reagerer på det kriminelle regime i Washington.
Men Pletten mener, at Republikanerne burde have taget et opgør med ham. Hvorfor? Han er den mest forfulgte præsident i amerikansk historie. Demokraterne har ødelagt retsstaten for at ramme ham, og nu også hans vælgere. Hvorfor skulle de undgå ham? Det ville være at omgå demokratiet. Men det forstår Pletten ikke.
Frygten for hævn gælder ikke kun enkeltpersoner. Virksomheder, organisationer og nationer må stille og roligt begynde at forberede sig på Trumps comeback. At være kritisk kan have konsekvenser. Man risikerer at ende på sortlisten til verdens mest magtfulde mand.
Det er Pletten og hendes kolleger, der har sat gang i en heksejagt, som vi aldrig har set mage til. De fantasier, de fremtryller om, hvad Trump vil gøre, hvis han vinder valget, er fremskrivninger af, hvad de selv drømmer om. Det har mange amerikanere forstået, derfor vil de strømme til stemmeurnerne for at vælge Trump.
En af Aftenposten læsere har slugt avisens propaganda med hud og hår og demonstrerer tankegangen.
Mette Molland :
«Trumps metode er baseret på at sætte modstandere i hullet. Han snuser sig hurtigt frem til ofrets største svaghed, og vrider sig hårdt. Fansene følger efter. Budskabet spredes hurtigt gennem det globale økosystem af Trump-venlige hjemmesider og medier. Tilskyndelsen er massiv, brutal og ofte skræmmende.”
Dette er fascisme i praksis: En Leder/Führer, der ikke skyr nogen midler for at knuse al opposition og samle al magt i egne hænder, mens han hamrer løs på redaktørstyrede medier som “Lügenpresse”. Hvis/når han vender tilbage, ville det ikke overraske mig, hvis han organiserer sit behov for hævn og had gennem interneringslejre og “pludselige” forsvindinger. Så vil han have rigget systemet med kun sine egne klanmedlemmer i centrale roller, og ingen voksne i rummet vil korrigere ham.
Men medmindre han i løbet af de fire år har formået at afmontere det amerikanske demokrati fuldstændigt, så er han ude igen efter fire år. Den frie verden – Europa – får bare stålsætte sig.Dette er, hvad norske medier har formået at gøre med folks hoveder på syv-otte år.
Taget herfra
Jeg tillader mig at komme med en herlig Trump-vittighed af Krassisten : den passer på Pletten og alle de Trump-hadende pseudojournalister i vestlige fake-news-msm:
Trump får det værste frem i journalister
Hans Rustad denne gang om danske pseudojournalister fra JyllandsPesten
Taget herfra
Valgkampen er nu for alvor i gang i USA og vi vil følge mediernes dækning. JyllandsPostens Matias Seidelin og Michael Bjerre opsummerer efter Haleys nederlag. Trump virker ustoppelig. Men medierne kan stadig fortsætte kampen mod ham ved at vise, hvad det går ud på.
Seidelin/Bjerre omtaler Haley som en traditionel konservativ. Men der er fejl. Ordet er tomt for betydning. Haley er ikke konservativ, hun er globalist. Hun hylder immigration, vil have flere penge til Ukraine. Hun er for krig og kalder det retfærdighed.
Samtidig dukker en ny tanke op hos Seidelin/Bjerre: beundring for vinderen. Sejerherren.
Det mærkes i medierne. Det dødelige had må vige for beundring. Det kan betyde, at pressen vil ændre holdning og se på Trump med andre øjne.
Et parti, som han siden har genskabt i sit eget billede og transformeret fra et traditionelt konservativt til et populistisk nationalkonservativt.
Men der er lang vej igen, før de kan gøre det. Traditionel konservatisme er historie i hele Vesten. De nationalkonservative sejler op som innovatører og arvtagere.
Hvorfor? Fordi de konservative holdt op med at være konservative. De holdt således op med at forsvare det, der eksisterede: Folket og deres kultur. Den dybe respekt for den jord, vi alle kommer fra og vil hvile i, når rejsen er slut.
I stedet hyldede de åbne grænser, som om det var en naturkraft.
Trump er også som en naturkraft, og det skræmmer især den amerikanske elite. De ser, hvad hans tilhængere er i stand til: At vente i timevis i den bitre kulde.
De ved også, at Maga-folket hader eliterne på vest- og østkysten. De går aldrig tilbage. De ved, hvem der svigtede dem og det republikanske parti. Nu har de taget det tilbage, og det republikanske parti er blevet arbejderklassens parti. Det er en historisk ændring, Seidelin/Bjerre helst ikke vil forstå, fordi den samme svindel er sket i Vesteuropa, hvor Danmark har underkastet sig Bruxelles.
Det er en fornærmelse mod den gennemsnitlige amerikaner at kalde Trumps år for “kaos”. Hvad skal du så kalde Bidens?
Amerikanerne har forstået, hvem der er deres forsvarer, og hvem der er deres fjende. Demokraterne har brudt alle regler for fair play og instrumentaliseret statens magtorganer. USA er godt på vej til at blive en politistat.
Seidelin/Bjerre begår en uacceptabel fejl, når de omtaler processerne mod Trump som legitime.
.
Trods et ofte kaotisk præsidentskab, to rigsretssager og 91 tiltalepunkter i fire straffesager, herunder 17 for forsøg på at omstøde et lovligt valg, ser de fleste republikanske vælgere ham som en karismatisk, sjov og stærk personlighed, som er klar til at kæmpe indædt for dem.
Det falder ikke journalister ind at spørge, om den gennemsnitlige amerikaner har forstået noget, der ligger uden for deres fatteevne.
Eliten har jaget Trump, lige siden han tog rulletrappen ned med Melania og erklærede sit kandidatur i 2015. De har kastet alt, hvad de har, efter ham. Det har ikke hjulpet. Det eneste, de har tilbage, er et attentat a la Kennedy.
Men tør de?
Taget herfra
Leave a Reply