“Politikeres nølen skyld i islamismens fremmarch – indvandringen fra muslimske lande er næsten fordoblet på fem år”

Det skriver Britta Mogensen her

Taget herfra

Når man følger forhandlingerne i Folketinget om udlændingelovene og samtidig kan konstatere, hvordan virkeligheden ser ud både ved selvsyn og ved at følge med i medierne, blogs, internetaviser m.v., kan man godt blive grebet af mange modstridende følelser, der går fra vrede over raseri til modløshed.

Danmark er tæt på at nærme sig svenske tilstande, alt imens politikerne bedyrer over for befolkningen, at udlændingeloven bliver strammet hele tiden.

Vi får fortalt, at der næsten ikke modtages nogen migranter mere, kun godt 8.000 i 2024, og vi må forstå, at der i tallet overvejende er tale om studerende, som jo rejser hjem igen. Eller gør de?

Det betyder nsten en fordobling af  indvandring fra muslimske lande

Siden Mette Frederiksen i 2019 vandt regeringsmagten og blev statsminister, er der kommet markant flere indvandrere til fra de såkaldte MENAPT-lande: Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet, som alle har en overvejende muslimsk befolkning.

Det viser nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som af oppositionen er blevet kaldt for et »udlændingepolitisk svigt af dimensioner«.

I 2019 blev der registreret 4.527 indvandringer fra gruppen af overvejende muslimske lande. I 2024 var tallet steget til 8.346. (Berlingske)

Men regeringen gør hvad de kan for at dysse det ned.

Og der bliver skam tænkt på, at befolkningens velfærd skal bevares, ja helst udbygges. Af hensyn hertil må importeres arbejdere fra alverdens lande. Migrantaftalen, som Lars Løkke (M) egenhændigt underskrev, betyder, at der nu er åbnet for afrikansk indvandring. Men det er ikke bekymrende, for når der ikke mere er arbejde, rejser de hjem igen.

Den sang har vi hørt før. Vi behøver blot tænke på 1983.

Derudover gør politikerne meget for ro og orden i landet. Der vedtages en ny bandepakke, og da kampen mod klanerne nu også er på trapperne, kan vi jo håbe på, at det kommer til at gå lidt bedre end med bandepakkerne. I håb om, at det vil hjælpe på integrationen, rives endnu en bygning ned, og for at gøre en indsats for den forkætrede og nytteløse integration, bevilges der flere penge.

Og de fremmede, der oplyser, at de hellere vil hjem, får en stor pose penge med sig samt – for dem det bedste af et hele – fortrydelsesret og bibeholdelse af deres opholdstilladelse.

Tilbagebetaling af skatteydernes penge? Jo, det er skam en forpligtelse, der er pålagt kommunerne at sørge for, men da man som bekendt ikke kan plukke håret af en skaldet, kan kommunerne jo være tvunget til at droppe gælden.

Men alle disse gode foranstaltninger burde jo kunne konstateres gennem roligere og tryggere forhold. I stedet oplever vi næsten daglige mord, voldtægter og overfald, der som et ekstra raffinement ofte er ydmygelsesvold. Og er det ikke de importerede migranter, der er udøverne, er det ”svenskere”.

Hvad er det dog for nogle politikere, der vælges ind i kommuner og Folketing? Det er, som de lever på en anden planet og ingen anelse har om, hvad der foregår i det land, de er valgt til at tjene.

Eller er der tale om frygt? Frygt for at fornærme deres vælgere, så de  ikke bliver stemt ind ved næste valg? Frygt for den løftede pegefinger fra en embedsmand, hvis et parti er kommet lidt for tæt på ”kanten af konventionerne”.

De forhadte konventioner

Igen har Menneskerettighedsdomstolen afgjort en sag, om en udvist forbryder (Sharafane vs. Denmark), oplyser European Cente for Law and Justice. Ifølge denne afgørelse forbydes nu alle EU-lande permanent at udvise nogen som helst fra Europa, selv ikke de værste kriminelle.

Det skriger jo til himlen, at politikerne – i hvert fald de danske dukse – bøjer sig for disse udemokratiske fantaster, der sidder i Domstolen.

Måske kan den nedenfor nævnte konventionsambassadør begynde at bevise sit værd i det halvdagsjob, han har fået.

Spørge Jørgen

Svaret på de fleste af nedenfor nævnte spørgsmål kan besvares med et højt rungende: Konventionerne.

Hvorfor tillader man, at fremmede efter 4 år i landet har ret til at stemme til kommune-, regions- og EU-valg? De taler næppe sproget, de kender intet til vores land, hader vores demokrati og kan ikke aflæse en stemmeseddel. Men her er hjælp at hente enten hos bekendte eller hos imamerne.

Hvorfor har partierne ikke for længst fjernet den forkætrede fortrydelsesregel, der gør det muligt for udlændinge at vende tilbage uden en krone på lommen og igen få bistandshjælp, og at de – på trods af en lov mod fritagelse for tilbagebetaling – ofte slipper?

Hvorfor har man ansat en såkaldt konventionsambassadør til at gennemgå og fjerne de værste skrubtudser i konventionerne, som er til skade for landet – på deltid?

Hvorfor vedtager man ikke en lov, der indskrænker kommunernes selvbestemmelse, når denne bruges til at ødelægge den by, de ellers er valgt til at tjene?

Hvorfor tillader nogle kommuner, at muslimer som en magtdemonstration okkuperer byens pladser og torve for at demonstrere deres fromhed? De har moskeer nok, hvor det kan foregå.

Hvorfor tillades, at eid-festen (bag betalingsmur) afholdes på Københavns Rådhus og eller på Christiansborg på skatteydernes bekostning?

Hvorfor forbyder man ikke de konstante provokerende demonstrationer, der hylder terrorister?

Hvorfor er den lov, der forbyder hyldning af terrorister, så vattet med en mild straf, og som ikke medfører udvisning, hvor det er muligt?

Hvorfor slår de fleste partier syv kors for sig og betragter det som kontroversielt, når et land ønsker at beskytte sig selv ved at screene indfødsretsansøgere for antidemokratiske værdier? Se 1. behandling af B 124.

Hvorfor er der stadig ikke lås på Kærshovedgård?

Hvorfor sendes asylansøgere ikke hjem, når de har fået afslag? Regeringen undskylder sig med, at deres hjemlande ikke vil tage imod dem, hvis de ikke kommer frivilligt. Da vi giver bistand til stort set hele den tredje verden, hvorfor lukkes der så ikke for kassen til disse modvillige lande?

Hvorfor forbydes kvinderne ikke at møde op på uddannelsesinstitutionerne iført deres hjemlands 700-tals mode?

Hvordan kan partierne stadig på 10. år kævles om, hvorvidt bederum på offentlige steder skal forbydes? Undskyldningen er på 10. år: ”Vi har brug for mere viden”.

Og imens vi venter på venstrefløjens opnåelse af ”mere viden”, har vi fået shariaråd, hvor muslimske kvinder henvises af offentlige myndigheder til imamer for at få religiøs skilsmisse, islamiske blodpenge bliver “forhandlet” i moskéer, og offentlige institutioner tillader særhensyn som bederum, halalkød, kønsopdelt svømning, flere parallelsamfund og social kontrol.

De, der bøjer nakken

Og kommune efter kommune bøjer nakken for islamisterne. Her er blot tre eksempler:

I Aalborg huserer den somaliske rådmand, Nuuradiin Hussein (S), der har blandet sig i sagsbehandlingen i en børnesag, hvor han ulovligt krævede en socialrådgiver fjernet fra en sag om tvangsfjernelse. Han deltager i demonstrationer der bliver set som en indirekte støtte til Hamas, og han bliver anklaget for i forsvar for sin voldelige søn at spredt rygter om sin politiske modstander Maja Torp (V). Hun er nu gået til politiet, og hun håber, der er en voksen til stede i byrådet, så Nuuradiin Hussein kan bliver fjernet.

Det håb bliver næppe opfyldt, da Aalborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen (S), så vidt vides ikke har tænkt sig at gøre ret meget. Dog er Nuuradiin Hussein røget ned på stemmesedlen fra fire til ni. Men mon han ikke får et overvældende flertal af somalierne i Aalborg til efterårets kommunalvalg.

I Odense er der tale om polititjenestemanden Elvir Abbaz. Han er tilsyneladende ikke en af Guds bedste børn. Han er sigtet for at have misbrugt sin stilling i en skala, som sjældent – om nogensinde – er set før.

Han er tiltalt for magtmisbrug i 29 sager, der skulle have fundet sted i de sidste to år. Han har bl.a. gennem flere år brugt oplysninger fra politiets interne systemer på en uberettiget måde, lyder det i anklageskriftet.

Flere mere eller mindre kendte har været udsat for Abbaz’ chikane og forfølgelse, bl.a. Naser Khader, Halime Oguz og Anna Thygesen. Se også DKA.

Fyns Politi oplyser, at Abbaz ikke længere arbejder hos politiet, men han får dog stadig udbetalt løn.

Sagen har et omfang, så også justitsministeren har udtalt sig.

Og så er der smertensbarnet København, der med sin overvældende tilslutning i kommunens Borgerrepræsentation af ”røde medlemmer” på 29 ud af 55 medlemmer kunne tvinge Palæstinas Plads igennem. De glade vindere er de fire røde partier Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, De Radikale og Alternativet.

Hvorfor tillader Københavns Kommune, at muslimer som en magtdemonstration holder afslutningen på deres ramadan på Rådhuspladsen eller Christiansborg Slotsplads? I deres hjemlande foregår eid-festen i folks eget hjem.

Medløberne

Det, der gennem de sidste mange år har undret mig, er, at der blandt vores egne landsmænd er mennesker, der i had og foragt for deres eget land hylder terrorister, promoverer islam og går hånd i hånd med islamister.

Ved venstrefløjens medlemmer virkelig ikke, at under et islamisk diktatur ville eksempelvis homoseksuelle hurtigt erfare den visse død, og kvinderne ville få en brat og brutal opvågnen?

I dag den 4. maj, skal vi være taknemlige for, at det ikke var disse mænd og kvinder, der skulle være med til at befri Danmark for den tyske besættelse. Så havde Danmark været ilde stedt.

Islamismens fremmarch

Det er ikke kun Danmark, der er ved at blive underkastet islamismens svøbe. Overalt i Vesteuropa ser det lige så slemt eller endnu værre ud. Som Ayan Hirsi Ali siger det: ”Det Europa, jeg engang kom til, eksisterer ikke længere og er i fare for borgerkrig”, og i artiklen af Giulio Meotti i document.dk beskrives, hvor forfærdeligt det i dag ser ud i Frankrig.

Bedre er det ikke i Storbritannien. Renaud Camus, den 78-årige franske forfatter, er nu persona non grata i Storbritannien og dermed nægtet indrejse. Keir Starmers regering anser Camus’ tanker for ubehagelige. Og den slags lukker man munden på.

Forhåbentlig har Kasper Støvring ret, når han på document.dk oplyser, at Camus fremhæver, at et folk, der kender og værdsætter sin historie, litteratur og kultur, ikke vil tillade sig selv at blive erstattet af folk, der ikke deler denne kulturarv eller som foragter den.

Så langt fremskreden som islamismen er i Sverige, Frankrig, England m.fl. er det endnu ikke i Danmark. Måske er det derfor, at utallige beslutningsforslag om en anden vej for Danmark, og som fremlægges i Folketinget, aldrig bliver til lov. Enten forkastes forslagene, eller også overføres til de til et udvalg, der skal arbejde videre med lovforslaget. Og så sker der ikke mere.

De fleste indsigelser mod lovforslagene begrundes i, at Danmarks Internationale Forpligtelser og FNs konventioner er imod. Og Danmark har jo sit gode omdømme at værne om.

Med den nølen Folketinget lægger for dagen, vil vi snart overgå Sverige i islamisme. Hvis ikke vælgerne sammensætter et Folketing, som vil give os det Danmark tilbage, vi kendte, må vi berede os på en fremtid, jeg i hvert fald ikke ønsker for mine efterkommere.

Taget herfra