“Forhenværende pædagogmedhjælper og mangeårig levebrødspolitiker Astrid Krag udelukker via sine marionetter i Valgnævnet Stram Kurs fra at indsamle vælgererklæringer.” Sådan skriver Stram Kurs i en mail til 24NYT, efter der er truffet afgørelse om – indtil videre – midlertidigt at bremse partiet i forsøget på at komme i Folketinget.
Jeg har skrevet til ministeriet for at forhøre mig om hvordan jeg nu skal forholde mig da, jeg i går sendte min e-mail-adresse til partiet for at sikre deres opstillingsberettigelse.
Hvis jeg hører noget, gør I det også.
tak INO
Jeg gjorde det også.
Så ser vi om Krageungen har ødelagt demokratiet.
Hvordan skriver man til ministeriet?
Der blev svaret således:
“Tak for din mail.
Det kan oplyses, at Valgnævnet den 11. december 2019 har truffet afgørelse om midlertidigt at udelukke partiet Stram Kurs fra fortsat at indsamle vælgererklæringer til brug for deltagelse i folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Det sker med henblik på Valgnævnets undersøgelse af, om der er grundlag for at træffe afgørelse om udelukkelse af partiet fra fortsat at indsamle vælgererklæringer og annullation af partiets indsamling af vælgererklæringer. Reglerne herom står i folketingsvalglovens § 12 a, stk. 2, 1. pkt., og Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a, stk. 2, 1. pkt.
Valgnævnets afgørelse om midlertidigt at udelukke Stram Kurs fra fortsat at indsamle vælgererklæringer (”gult kort”) indebærer, at Stram Kurs ikke kan indsamle vælgererklæringer indtil det tidspunkt, hvor Valgnævnet enten træffer afgørelse om udelukkelse og annullation af partiets indsamling af vælgererklæringer (”rødt kort”) eller træffer beslutning om at indstille undersøgelsen.
Partiet vil således indtil videre være afskåret fra at indsamle vælgererklæringer i vælgererklæringssystemet. Der vil derfor ikke fra vælgererklæringssystemet blive sendt invitationer ud til de indtastede e-mailadresser om at afgive vælgererklæring.
Med venlig hilsen
xx xx
Valgkonsulent
Kontoret for Demokrati, Valgenheden