“Politistatens metoder i Ungarn under Magyar”

Det skriver Hand Rustad om her

Taget herfra

Péter Magyar lovede, at Ungarn ville genvinde sine frie medier. Men det lader til, at ungarerne går fra aske til ild. Det, journalisten Zsolt Bede beskriver, minder mere om politistatens metoder. Når man kender den gunst, ungarerne nyder i Bruxelles, må man spørge, om det er det, europæerne har i vente.

Mit navn er Zsolt Bede. Jeg er journalist, influencer og patriotisk aktivist, der støtter Orbán og Fidesz.

For en uge siden dukkede otte efterforskere op i min 75-årige fars hus. De sagde ingenting, gav ingen kontaktoplysninger og kom blot derhen for at intimidere ham.

En uge gik uden yderligere kontakt, og så dukkede de pludselig op i min lejlighed.

De fremlagde ingen dokumenter og forklarede ikke, hvad de ledte efter. Jeg blev ikke informeret om anklagerne mod mig. Til dato har jeg ikke fået nogen af ​​de officielle sagsdokumenter.

De ransagede mit hjem, mens min 16-årige søn var hos mig. De traumatiserede ham også. Jeg måtte ikke ringe til min advokat, og min søn måtte ikke tale med sin mor. Desuden måtte han ikke rejse til en vigtig international spejder-fodbold begivenhed, som han skulle have deltaget i. Han blev ulovligt tilbageholdt.

Myndighederne beslaglagde mine telefoner og min bærbare computer, og derefter konfiskerede de også min søns enheder. Han har absolut intet at gøre med politik.

I alt tog de 13 elektroniske enheder. Før de tog afsted, ransagede de også min bil grundigt. Hele lejlighedskomplekset så på mig, som om jeg var en slags terrorist, mens otte politibetjente ransagede køretøjet.

Næste dag blev jeg beordret til at møde op på politihovedkvarteret til en fem en halv times afhøring. Den officielle rapport sagde, at jeg ikke havde samarbejdet med myndighederne, hvilket er en løgn. Jeg var fuldstændig samarbejdsvillig.

Hele sagen var fuld af lovovertrædelser. Det var en trussel, og jeg blev ydmyget foran mit eget barn.

Dette er situationen i Ungarn under Péter Magyar.

Vi ser et mønster: Vi hørte, at det konservative parti i Polen, PiS, underkastede sig både retsvæsenet og medierne. EU stoppede udbetalingen af ​​midler. Norske domstole sluttede sig til boykotten. Det, vi nu hører fra dagens Polen, er præcis det rædselsbillede, der blev malet dengang, og sådan er det over hele linjen: Man maler Djævelen på væggen, og efter man har overtaget, introducerer man det regime, man hævdede at kæmpe imod.

Det er den samme metode, som Demokraterne og den dybe stat har udviklet i USA.

Mens dette skrives, hører vi NRKs Sofia Paskiewicz beskrive situationen i Tjekkiet efter Babis vandt valget. Hun siger, at mediernes uafhængighed er i fare. Paskiewicz antyder, at der er behov for en farvet revolution. Den idé blev udviklet af en amerikaner ved navn Norm Eisen. Gennem den dybe stats ubegrænsede midler blev farvede revolutioner gennemført i land efter land.

Hver gang NRK begynder at tale om, at demokratiet i et land er i fare, er det præcis det. Af de kræfter, NRK arbejder for.

De annullerede valget i Rumænien, og det skete med EU’s velsignelse.

Taget herfra