Religion og patriotisme

På overfladen synes USA at have overgivet sig til crony socialism, men den er på direkte kollisionskurs med en konvergens mellem religion og patriotisme, der breder sig som en steppebrand i den amerikanske befolkning.

Herhjemme kender vi slagordet: ’Gud, konge og fædreland’, og vi ved at det er tomme ord, at de konservative kun kæmper for at konservere deres egne taburetter.

Men i USA mener de religion og patriotisme alvorligt, og den republikanske svamp presses nu som aldrig før, både oppefra og nedefra.
Republikanere er ikke længere Demokraternes medsammensvorne. Demokraterne er isolerede og i begyndende panik.

Som europæere er vi nok tilbøjelige til at betragte vækkelsens religiøse islæt med skepsis. Det er jeg i hvert fald. Nok er jeg kulturkristen, men jeg er ikke døbt. For mig er Gud et begreb uden forklaringskraft, en rodekasse for alt muligt ubegribeligt. Hvis nogen spørger om jeg tror på Gud, kan jeg hverken svare ja eller nej. Jeg forstår simpelt hen ikke spørgsmålet.

Havde en poleret spejderdreng som Mike Pence været galionsfigur for mange millioner kristne patrioter, så ville det have bekymret mig, men jeg finder det ret beroligende at deres politiske messias har købt sig til en hyrdetime med ”Hestefjæs”, og at han for to måneder siden stillede vicepræsidenten i udsigt, at han kunne vælge at gå over i historien som en ”pussy”.
Den kristne side af vækkelsen personificeres i højere grad af Michael Flynn, Mike Lindell og Lin Wood.

Nu er det ikke sådan at jeg er direkte antireligiøs. Religion har faktisk interesseret mig i årevis, og i min optik er tro på hokus pokus ofte en effektiv modgift overfor socialistisk dogmatik og pseudovidenskab.

Når jeg beskriver vækkelsen i USA som patriotisk og religiøs, ikke som patriotisk og kristen, er det fordi jeg også ser et anstrøg af noget nyreligiøst. Kristendommen er selvsagt toneangivende, men overgangen mellem det kristne og nyreligiøse er ofte trinløs og ganske upåfaldende.

Eftersom vækkelsen ikke giver sig udslag i plyndrede butikker og nedbrændte bydele, er den stadig usynlig i medierne, men den findes lige under overfladen, og når den engang dykker ud bliver den svær at sænke.

Lige nu kan det måske virke absurd, men det skulle ikke forbavse mig om vi europæere på et tidspunkt igen skal lade os redde fra totalitarisme af dette sære folkefærd, der klamrer sig indædt til deres Bibler og deres skydevåben.

4 Kommentarer

  1. Jeg håber, du får ret, Sebastian. Ellers er den vestlige verden færdig. Personlig tror jeg desværre på det sidste.

    • Jeg forstår dig godt Olsen, ligesom dig finder jeg også den amerikanske ‘walk by faith not by sight’ vanskelig, men når jeg nu ikke kan tro på Gud, så kan jeg i stedet tro på Trump, Lin Wood, Sydney Powell og Michael Flynn, og de udstråler – hver og én – en helt urokkelig og ganske smitsom sejrssikkerhed.

      En dosis ufortyndet Trump burde lindre mangen et tilfælde af sortsyn.
      https://rumble.com/ve9azh-donald-trumps-entire-2021-cpac-speech.html

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.