Så gik den ”sommer”

med overstået folketingsvalg og Mosbjerg.

Ikke fordi jeg ser meget ændret, så har det da været helt dejligt at høre fortvivlelsens skrig fra venstrefløjen og deres propagandakanaler – og ud over det, så har det da også været skønt, at slippe for de sidste 4 års konstante valgkamp. Der er blevet roligt, så mon ikke det lykkes for Løkke at få styret skuden gennem de småskær, der gemmer sig under overfladen? Jeg tror det.

Under alle forhold har det været godt at se, at mange danskere er vågnet. At de så har stemt på det ny socialdemokrati, er jeg knap så begejstret for. Det er ikke DFs strategi gående på at blive det ny folkelige parti, jeg er uenig i – de kan ikke andet, men ud over at få smækket portene i, så skal kasserne altså også lukkes, og folk skal på arbejde – nyttigt arbejde med produkter der kan sælges. Det kan ikke blive ved med at gå med godt 3 millioner over 18 år, der henter alle pengene i det offentlige. Af resten er størsteparten i service sektoren og blandt de resterende er bygge- og anlægssektoren, der for tiden stort set kun arbejder for det offentlige, en alt for stor del. Vi har ikke brug for flere motorveje her i udkantsdanmark, eller flyvepladser for ikke at nævne faste forbindelser til Tyskland. Befalingerne sydfra skal nok nå os, og i tide suge de sidste småskillinger ud af os. Vi kan meget snart følge Grækenland ud i fallitten.

Nå så meget for den ny regering, og så til noget glædeligere: Vi nationalkonservatives årlige fest ved Mossø. Årlige – det lyder flot, men selvom det kun var tredje gang, så er det alligevel stort. For første gang i min levetid samles nationale for at lytte, synge og tale med hinanden om vort lille lands fremtid. Så fra min side skal der lyde en stor tak til Kim Møller, Svend Andersen, Henrik Ræder og de mange andre, der slider og slæber med at stable arrangementet på benene. Det er dejligt at se og hilse på de mange danske opinionsdannere der kommer der.

Talerrækken inkluderede i år bla. Søren Krarup, Lars Hedegaard incl massivt politiopbud til lands og vands (ja det er sgu ikke engang min spøg), og Paul Weston formand for partiet Liberty GB. Interessant var det, at Lars Hedegaard dristede sig til at tale økonomi! Det betragtes normalt som meget kontroversielt at tale om noget så vulgært som penge – selv blandt nogle af festdeltagerne. En stjerne fra en gammel bonderøv til Hedegaard.

Desværre havde Michael Jalving meldt forfald, så for mit vedkommende var Paul Westons tale den interessanteste. Og han gav en virkelig god tale, om opløsningen af det der engang var et imperium, og som nu var reduceret til ikke engang at være en nation. Og han satte adresse på nedbryderne. Først og fremmest Labour, der bevidst havde ødelagt GB, men også de konservative med deres ligegyldighed.

I spørgerunden kom lige netop Paul Weston ind på løsninger på den tilstundende katastrofe. Han svar var øjeblikkelig lukning af tilstrømningen. Og så er det jo, at man bliver uopmærksom og sidder og falder i tanker, for også talen om hvad vi kan og bør gøre, er uartig. Kan vi ikke bare håbe på det bedste? At det hele går over, når vi alle synger med på fædrelandssangen.

Det er sikkert fordi jeg som bonde aldrig har oplevet, at det hele går over, når bare jeg venter med himmelvendte øjne. Det kælver koen ikke af, og traktoren reparerer ikke sig selv. Vi husmænd ved udmærket, at der ikke er råd til, at både ko og kalv dør, ligesom der ikke er råd til at ringe efter hverken dyrlægen eller mekanikeren. Så vi har vænnet os til, at der altså skal findes løsninger – nu og her. Sådan har jeg det også med indvandringen. Jeg kan ikke sidde og vente, medens det hele går skråt aht.. Virksomhederne lukker stadig i stribevis, pengene mangler, og nye fupflygtninge vælter ind over grænserne. Det er ikke holdbart. Selv med lukkede grænser er det ikke holdbart, da de fremmede under alle forhold vil få flertal i dette århundrede pga. deres langt større fødselsrate. Så længe vi får mindre end 2 børn pr familie, så uddør vi. Det er i sig selv ikke nogen ulykke, hvis vi forsvarer vort land til vi bliver klogere, men når vi har inviteret fremmede hertil der får 4 børn pr familie, så … og det går stærkt.

Det bliver dælme svært at tale om det nødvendige. Hylene og skrigene fra venstrefløjen om etnisk udrensning, eugenik, nazisme vil få himlen til at falde ned i hovederne på os. Strategien venstrefløjen lagde for mere end 50 år siden var lige så genial som ondsindet. De har altid sagt, at målet retfærdiggør midlet – meget snedigt, for i virkeligheden har midlet altid været målet.

Først lukkede man tilstrækkeligt mange virksomheder til at skaffe et flertal af offentligt forsørgede. På den måde var magten sikret uanset regeringens farve. Dernæst konstruerede man den mest ondsindede samfundsinstitution nogensinde – velfærdsstaten. Overalt blev båndene mellem danskerne kappet, og staten blev skubbet ind som et isolerende lag mellem os alle. Ingen var længere afhængige af hinanden – end ikke børnene af forældrne , og så var der frit spil for socialismens opløsning af nationalstaten. Og det er lykkedes i den grad. De vidste udmærket at talen om danskheden med største lethed kunne splittes til atomer af DRs propagandaudsendelser. Og for at fuldende jobbet meldte de os ind i EUSSR og satte gang i masseimporten af mennesker, som historien havde vist ikke kunne med nogen som helst – end ikke dem selv. De ville skabe fattigdom og krig, hvor som helst de blev lukket ind.

Parallelt med de overordnede strategier, er der blvet smurt på alle andre måder. Uddannelsessystemet har man i lighedens hellige navn ødelagt totalt, og omdannet til et led i et statsligt fra vugge til grav projekt. Miljø, klima og hvad som helst brugbart i ødelæggelsen er blevet inddraget. Forskningen er i stort omfang omdannet til en statslig maskine, der på faktura leverer de resultater staten bestiller.

Nå, jeg er udmattet efter ferien, så jeg må vende tilbage med mine løsningsforslag på et senere tidstpunkt. I stedet vil jeg med vemod mindes mit andet fædreland, som jeg nok ikke mere får at se. Der på grænsen mellem Bohüs – og Älvsborgs Län, slog jeg i det meste af mit liv mine folder en måneds tid om året. Der, længe før eu og anden berigelse, arbejdede jeg, og når den ikke stod på arbejde så sang og sov vi. Sångboka var altid Birger Sjöbergs hyldest til Älvsborg eller Evert Taubes hyldest til Bohus län og livet. Jeg har altid været til Taube. Denne smukke hyldest til livet hørte jeg første gange for mange år siden. Krimiforfatteren Maria Lang var i studiet, og hendes ønske var Fragancia med Taubes søn Sven Bertil.

3 Kommentarer

  1. Hej, husmand.
    Så har vi igen – måske i flok – gået rundt om hinanden i Mosbjerg uden mulighed for at hilse på hinanden, fordi vi ikke ved, “hvem vi er”.
    Jeg har tidligere her skrevet, at vi burde have et kendetegn i lighed med hemmelige broderordener. Det har jeg tænkt en del over. Den enkleste løsning, jeg er kommet frem til, er, at man kunne stikke et spar es i skjortelommen, så de lige kunne anes over kanten. Hvorfor spar es? Jamen, det henviser jo til en af hovedforfatterne her på bloggen. Det behøver sådan set ikke have noget med ham at gøre, men det er en nemmere kode end jernhest og husmand f.eks.
    Næste år møder jeg op med spar es.
    Til alle deltagere i Mosbjerg vil jeg lige sige, at det formentlig var på grund af mig, at sommeren faldt på den dag. Jeg var fødselsdagsbarn, og har man været god, ved I nok… Det var for øvrigt også min bryllupsdag (52 år af slagsen)

    • Hej Poul
      Også et tillykke fra mig – dels med de 52 år (jeg troede ellers at jeg med mine 40 års bryllupsdag var veteran …)- dels med dit gode forslag om vores “broderskabs-ID-mærke”.
      Men jeg er jo også lidt forudindtaget til dit forslag 🙂
      Med venlige hilsner
      TrumfEs

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.