Urban skriver idag under overskriften “Kulturen er truet”:
“En stadig strammere kurs fra Beskæftigelsesministeriet og a-kasserne udgør en trussel mod den måde, som skuespillere og andre kunstnere arbejder på. Kursen kan komme til at skade hele kulturlivet og tvinge kunstnere over i andre fag, frygter Dansk Skuespillerforbund.”
Urban 6. februar 2007
Truslen mod ‘kulturlivet’ er til at overse, mener jeg. Når man ser på hvordan nutidens ‘kunstnere’ fører sig frem med ubegavede angreb på tonen i debatten og kritik mod den demokratisk valgte regering. Er det kultur at idømme en stor del af befolkningen, hvis meninger tilfældigvis ikke passer navlepillende ‘kunstnerne’, at være ikke-stuerende? Er det kultur at komme med det ene angreb under bæltestedet mod anderledestænkende efter det andet? Er skuespillere overhovedet lige så intelligente som almindelige mennesker? Når man ser nogle af de reklamer mange af dem optræder i, kan man godt komme ret meget i tvivl.
Hvis de ikke vil arbejde som andre, er de da velkomne til at gøre, som det passer dem. For deres egne penge.
OPDATERING: Urban var så flink ved skuespillerne ikke at skrive lige ud, hvad problemet er. Men det gør dagens metroXpress:
“Problemet opstår ifølge forbundet, fordi mange skuespillere supplerer deres skiftende job på teatre og i film med dagpenge. men mens de er på dagpenge risikerer de at blive sendt i aktivering.”
metroXpress 6. februar 2007
Hvem ved – hvis de kom ud af deres elfenbenstårne og oplevede livet blandt almindelige mennesker – så kunne det måske være, måske, at de reviderede deres indspiste holdninger?
Vil læger og sygeplejersker, der ikke har fast arbejde, på dagpenge kunne nægte at arbejde med den begrundelse, at det går ud over folkesundheden? Politibetjente og trafiksikkerhed?
Er problemet i virkeligheden det, at der er for mange skuespillere?
Hovedet på sømmet, Hodja! Hvad skuespillerne og utallige andre “kunstnere” altid flæber og hyler over, er udsigten til selv den mindste beskæring af deres ret til at blive forsørget af arbejdende, skattebetalende medborgere.
Dermed definerer de sig selv som nassedyr.
Ja, det ville virkelig være en katastrofe hvis alle mulige fallerede wanna-be skuespillere ikke bare kunne hæve deres dagpenge uden alle disse for ‘tåbelige modkrav’.
Disse modkrav er da kun nogen man stiller til den gememe hob.
Jeg syntes dit indlæg er en lille smule ensidigt. Du glemmer at kunstens opgave er at formulere det som samfundet endnu ikke kan sætte ord på, hvilket i sagens natur betyder at samfundet for en stor dels vedkommende må finansiere denne fremadrettede formulering. Fakta er, uanset hvad man kalder kunst og hvad man kalder plat, at en stor del af denne verden, incl. den jeg selv arbejder i, er understøttet af offentlige kasser. At man er periodevis arbejdsløs kunstner er i virkeligheden slet ikke anderledes end at være periodevis arbejdsløs konsulent/selvstændig. Og enhver der har været arbejdsløs konsulent, mig selv incl., ved hvor svært det er at få sat tid af til at få udviklet nye produkter så man igen kan leve af det man laver, hvis man bliver sat til en eller anden form for tvangsaktivering. Jeg er stor fortaler for at man skal yde før man kan nyde, misforstå mig ikke. Men det er jo spild af ressoucer at sætte en kunstner/konsulent til at dele aviser ud..
->3: Hvorfor det? Du rakker hårdtarbejdende mennesker ned. Hvem siger, man ikke møder inspirationen på avisruten – eller i mødet med ‘almindelige’ mennesker, som ‘kunstnere’ ikke bærer meget præg af at kende til? Nogle af verdens største kunstnere levede og døde og skabte deres kunst i den dybeste armod. Rembrandt? Mozart. Osv.
Og det, jeg opponerer imod, er den afgrundsdybe lede, mange kunstnere har overfor vores demokrati, og de befolkningsgrupper der har valgt den nuværende regering, og som betaler deres priviligerede tilværelse. Hvor ofte har man ikke hørt dem sige: “Jeg skammer mig over at være dansker” – jamen så flyt da til Saudi Arabien, Uganda eller Zimbabwe.
Nej vel – de har det jo som blommen i æg i det samfund, de afskyr.
Vorherrebevares.
Og at kulturen skal være truet, for at et par kunstnere/konsulenter skal prøve at arbejde – hvilken jammer! Mener du så også, at de indvandrere, som har akademiske uddannelser, og som ikke kan få arbejde indenfor deres fagområde, heller ikke skal ud på arbejdsmarkedet på en eller anden måde?
Prøv at læse G. Cains bog: Ondskabens Ikon og se, hvor ‘fine’ medlemmerne af vores ‘åndselite’ er.
“det er jo spild af ressoucer at sætte en kunstner/konsulent til at dele aviser ud”
Jamen, kunstneren og konsulenten kan da også blive hjemme på sofaen. Fint. Det, debatten handler om, er hvorvidt den øvrige befolkning skal betale kunstneren og konsulenten for at ligge dér.
Det har vi gjort i alt for mange år.
Jeg vil gerne starte med at sige at mine politiske synspunkter/mening om den siddende regering bestemt ikke deles af mange kunstnere. På det område er vi to nok mere enige. Men jeg mener ikke nødvendigvis at man bør tie med sin kritik af en regering, blot fordi den betaler ens levebrød. Gjorde kunstnere, eller alle mulige andre det, ja så ville der nok være nogle bloggere der råbte op om at ytringsfriheden ikke skulle defineres af dem der danner regering. Det er jo det der er sket for DR i afghanistan sagen, jf. mit inlæg / lisbeth knudsens indlæg her: http://sorenholmberg.wordpress.com/2007/02/06/svar-udbedes/
Når det så er sagt vil jeg gerne tilslutte mig din holdning om at der nok ikke er så stor en trussel som nogle gerne vil have det til at lyde til. Det er jo en del af det spil som foregår, at man trækker proportionerne lidt ud.
Men jeg holder fast i at det er spild af resourcer at sætte højtuddannede, kunstnere eller andre med stærkt specialiserede evner til at dele aviser ud. De skulle i stedet kunne dokumentere at de var i gang med at udvikle sig/deres projekter. Vi har nemlig en mangel i Danmark der er endnu større end manglen på arbejdskraft. Det er manglen på innovation. En innovation som kunsten, modsat hvad jeg tidligere har troet, faktisk bidrager væsentligt til.
Problemet er ikke, at der er for mange skuespillere. Problemet er derimod, at de fleste her fra landet – med få suveræne undtagelser som Viggo Mortensen – er en flok talentløse bonderøve, som bruger mere tid på at være hellige end at lære nogle ordentlige roller.
Jeg har selv flere skuespillere i familien, og derigennem et kendskab til branchen som er større end menigmands, så jeg ved, hvad jeg taler om.
Skuespillere benytter sig for eksempel ofte i hverdagen af faglige “tricks” for at få deres meninger til at stå uimodsagt. Det er ikke alle, som kan stå sig i et verbalt slagsmål med en Desdemona eller en Faust…
->6: Så synes du også, at opfindere skal gå og ‘opfinde’ på statens regning?
Hodja, ja det gør jeg faktisk. Mærkeligt nok er grunden for opfindelser noget som vi kalder forskning. Forskning er vejen for gode opfindelser. Det er meget få opfindelser der bare lige “dumper” ned i hænderne på folk. Systematisk forskning har længe været et af regeringens hovedindsatsområder. Vi må i den grad værne om folk med særlige talenter både inden for kunst og inden for forskning, for at gøre det attraktivt at forblive i disse fag og bidrage til samfundets udvikling. Det er i virkeligheden ikke anderledes end at jeg også syntes man bør gøre det mere attraktivt at være sygeplejerske, fordi det er en meget væsentlig funktion, hvor der i den grad også er mangel på kvalificerede. Hånden på hjertet er der nok ikke nogen der dør af ikke at få en gratisavis ind af døren, men derimod dør der folk hvis der mangler sygeplejersker, og ligeledes dør også udviklingen i samfundet uden kunstnere, forskere og andre med fremtidsformulerende jobs.
En af grundene til, at der mangler sygeplejersker er, at sygehusejerne spekulerer i at holde dem på deltid.
Ikke al opfindelse er forskning, lige så vel som ikke al forskning er opfinderi.
Men så mener du vel også, at opfindernes ‘produkter’ tilhører staten?
Søren: Tilsyneladende kan jeg ikke skrive kommentarer hos dig? Pilen forsvinder når den kommer ind ikommentarfeltet.
Det jeg ville skrive er:
Ja og den ultimative statsstøttede innovation, forskning og opfinderi så vi i det gamle Sovjet. Kan du nævne noget udover T34 og Kalashnikov’en der kom ud af det?
Og – så vidt jeg husker, var det fremme for nogle år siden, at f.eks. Zentropa ligefrem spekulerer i underbetaling af sine medarbejdere, så de kan få statsstøtte (understøttelse) ad bagdøren – er det rimeligt at kunstnere bruger det sociale system som et tag-selv-bord?
http://www.danskfilmskat.dk/modules.php?op=modload&name=News&file=article&sid=1033
http://www.ams.dk/sw1866.asp?date=2004-12-03
Jeg ved godt markøren forsvinder. Bare klik og begynd at skrive, så kommer det.. Mystisk men det er en fejl i CSS tror jeg..
Jeg kan ikke tage stilling til hvad Zentropa gør. Der vil altid være brådne kar der spekulerer i reglerne. Skulle vi så også afskaffe biler fordi nogen kører for stærkt? Næppe. Mht. hvad godt der kom ud af den ultimative statsstøtte i Sovjet vil jeg gerne sige at det ligger så fjernt fra det oprindelige emne at det hører under en diskussion omkring hvilken samfundsform vi ønsker i Danmark. Jeg mener at vi, med rimelighed, bør investere i at forskere, kunstnere og andre med specielle evner kan udvikle vores samfund. Vi skal ikke være bange for at disse personer har små arbejdsløse perioder. Det var vel det som debatten gik på oprindeligt.