“Storbritannien kan blive opløst, hvis Reform UK vinder valget”

Det skriver Erling Marthinsen om her: “De politiske ledere på de britiske øer er derfor skræmte af tanken om, at illegale og kriminelle udlændinge risikerer at blive deporteret.”

Ja , UhaDaDa, tænk hvis der blev grebet ind overfor kriminelle udlændinge … det kan da vist kun være et problem for UDUELIGE UK-politikere …

Taget herfra

Nigel Farages og hans parti Reform UKs fremgang, har fået politiske ledere i Irland, Nordirland, Skotland og Wales til at overveje en mulig opløsning af Storbritannien.

Disse ledere mener, at risikoen for, at Reform UK tager magten, tvinger dem til at håndtere et scenarie, der indtil for nylig blev anset for meget usandsynligt. Blandt andet er der en frygt for, at Storbritannien vil ende med et immigrations system, der ligner det, der findes i USA, gennem Immigration and Customs Enforcement (ICE) myndighederne.

De politiske ledere på de britiske øer er derfor skræmte af tanken om, at illegale og kriminelle udlændinge risikerer at blive deporteret.

Irland er ikke en del af Storbritannien og forbliver medlem af EU. Men da der diskuteres en mulig genforening af Irland og Nordirland, er det også vigtigt, hvad Dublin mener.

Den irske regering har åbnet sine grænser for immigranter, og antallet af udlændinge, der ankommer til landet, er eksploderet i de senere år.

Dette har ført til store demonstrationer og direkte optøjer i gaderne fra irere, der reagerer på al den kriminalitet, de mener, at indvandring medfører. Derudover stiger den enorme boligmangel, som Irland lider under, samtidig med at indvandringen også fører til enorme omkostninger, som irske arbejdere beskylder myndighederne i Dublin for at vælte direkte over på de irske skatteydere.

Både tilhængere af Unionen og fortalere for Irlands genforening, forbereder sig på usikkerhed, om Reform UK skulle klare sig godt ved parlamentsvalget, hvilket kunne bringe Farage ind på 10 Downing Street, skriver GB News.

Politikere på begge sider mener, at en Reform ledet regering kan fremskynde opfordringerne til en folkeafstemning om den irske genforening.

Med Reform i førersædet kan den britiske regering indføre en strengere immigrations politik. Dette ville skabe uro blandt de andre nationer, hævder de bekymrede politikere. Endog udsigten til, at Reform får betydelig magt i opposition eller som en del af en koalition, er bekymrende.

Det må antages at de mener, at det vil skabe uro blandt myndighederne og måske medierne i de andre nationer, da demonstrationer som dem, vi har set i Irland, ikke indikerer, at befolkningen er tilhænger af masseindvandring.

Mark Drakeford, den tidligere førsteminister i Wales, frygter, at det politiske landskab kan ændre sig hurtigt, hvis Reform fortsætter sin fremgang.

“Det er tænkeligt, at folk på øen Irland, om bare få år, vil se over Det Irske Hav mod et land, hvor ICE-lignende taskforcer, arresterer folk på gaden.”

Drakeford har altid ønsket at bevare Unionen, men nu mener han, at britisk politik har gennemgået en fundamental forandring og frygter, at “der måske ikke er tid” til en debat om Storbritanniens fremtid, hvis Reform får større repræsentation i parlamentet.

“Storbritannien er en frivillig union af fire nationer, og i enhver frivillig union skal der være valg, som folk kan træffe om at blive, og valg, som folk kan træffe om at forlade.”

Den irske justitsminister, Jim O’Callaghan, har i et stykke tid argumenteret for, at Dublin bør begynde at forberede sig på irsk genforening, snarere end at lade engelsk nationalisme diktere tempoet i udviklingen.

Sinn Féin, den politiske fløj af IRA, har længe kæmpet for en folkeafstemning om irsk genforening, men insisterer på, at en sådan afstemning skal forberedes gennem omfattende planlægning og konsultation.

Samtalerne drejer sig også om den økonomiske støtte, Nordirland modtager fra Westminster, som anslås til at være mellem 6 og 20 milliarder pund om året. Mange frygter, at Farage kan udnytte det pres, dette lægger på England, på samme måde som Brexit-kampagnen fokuserede på de omkostninger, Storbritannien har pådraget sig som medlem af EU.

“Bare vent, til han ser vores lovforslag,” siger lederen af ​​Nordirlands Socialdemokratiske Labour Party, Claire Hanna.

“Jeg tror, ​​at hvis engelske nationalister virkelig graver i de ressourcer, Nordirland har brug for, kan dette blive en politisk slagmark, et politisk problem.”

Der tales også om andre mulige unioner. Drakeford har antydet, at Wales i sidste ende kunne søge et tættere samarbejde med Skotland og Irland, gennem et keltisk partnerskab modelleret efter Nordisk Råd.

Nigel Farages og Reform UKs fremgang synes, at have efterladt en stor del af det politiske etablissement på de britiske øer i limbo – en usikker, fastlåst eller udefinerbar mellemtilstand.

I en sådan situation er det til ringe nytte at forblive passiv, fordi endog passivitet i praksis vil være en beslutning med klare konsekvenser. Drakeford udtrykker det på denne måde: “Vi er nødt til at tænke fremad og forberede os.”

“Det britiske valgsystems perversitet betyder, at man kan have en regering – som vi har nu – med et stort flertal på 34 procent af stemmerne.

Fra et walisisk perspektiv kan dette føre til det værst tænkelige resultat – ikke et, hvor Wales’ befolkning vælger at forlade Storbritannien, men et, hvor Storbritannien har forladt Wales.”

Taget herfra