Det skriver Ian Proud her
Taget herfra
an Proud arbejdede for Storbritannien i Her Majesty’s Diplomatic Service fra 1999 til 2023. Fra juli 2014 til februar 2019 gjorde han tjeneste ved Den Britiske Ambassade i Moskva. Han har tillige været leder af Storbritanniens diplomatiske akademi for Østeuropa og Centralasien og været næstformand i bestyrelsen for den engelsk-amerikanske skole i Moskva.
Debatindlæg af Af Ian Proud
Starmer har i al stilhed besluttet at droppe Zelensky og tilslutte sig Trump’s planer for en fredsaftale.
Premierminister Keir Starmer’s besøg i Washington drejede sig om en historisk invitation til præsident Trump til at foretage et nyt statsbesøg i Storbritannien. På trods af en betragtelig opreklamering af besøgsovervejelser i UK’s mainstreammedier blev Ukraine nærmest ikke nævnt. De kolde kendsgerninger er, at Starmer dropper Zelensky for at undgå amerikanske toldafgifter.
Underfundigheden i den diplomatiske kunst er hyppigt vanskelig at gennemskue for den udenforstående. Da Keir Starmer mødtes med Donald Trump i Det Ovale Kontor, var der en opløftet, selskabelig stemning, som stod i modsætning til det, som nogle kommentatorer indtil nu opfattede som et vanskeligt forhold. Det afgørende øjeblik opstod, da premierministeren overrakte præsidenten et brev fra Hans Majestæt kong Charles II.
Skønt dette øjeblik kun har medført få kommentarer, udgjorde kongens brev til præsident Trump et diplomatisk mesterstykke. Et udsnit af brevets første side blev opfanget af fotografen. Det viste ord, der var skrevet af majestæten selv med hans særegne sætningsopbygning, og som altså ikke var skrevet af en anonym embedsmandsgruppe i Downing Street nr. 10. Indledningens andet afsnit synes blot at indeholde nogle enkeltheder om særlige muligheder også for Trump’s besøg i Skotland, men der gemte sig meget mere i dette. Donald Trump’s mor var født i Skotland, og præsidenten er berømt for at eje nogle golfbaner i Skotland. På en dybt personlig måde udtrykker kongen sin invitation til præsidenten til at tage ophold på Balmoral Castle, som var afdøde dronning Elizabeth II’s foretrukne opholdssted i Skotland og det sted, hvor hun også døde. Der gives tillige en invitation til at besøge og opholde sig i Dumfries House, som var majestætens hjemsted i Skotland, før han besteg tronen, da hans kongelige titel i Skotland var Duke of Rothesay. Kongen nævner, at underpriviligerede unge mennesker oplæres på dette landsted, og at mange af dem ender med at få job på præsidentens golf-etablissementer.
Skotland indtager en særlig plads i hjertet hos begge statsoverhoveder. Og diplomati handler i sidste instans om menneskelige relationer. Vi så her, at kong Charles henvendte sig til præsident Trump som til en ligeværdig, jævnbyrdig og værdsat ven. Og dertil nådesbevisningen: en invitation til et historisk andet statsbesøg; historisk, fordi ingen amerikansk præsident tidligere er blevet honoreret med to statsbesøg.
Præsident Trump synes at værdsætte den diplomatiske form lige så meget som dens substans. Stilen og den høje klasse i kong Charles’s brev står i stærk kontrast til den stridbare, ubarberede præsident Zelensky, der den 28. februar sidder og debatterer i Det Ovale Kontor.
Iscenesættelsen bag Keir Starmer’s overdragelse af brevet til præsident Trump var planlagt med henblik på at forstærke to opfattelser. Den første var, at kongen fortsat betragter USA som en kær og betroet ven. Den anden, og måske mere betydningsfulde, at Keir Starmer var budbringeren, ikke den jævnbyrdige.
Nogle britiske journalister har spøgefuldt omtalt premierminister Keir Starmer’s møde i Det Ovale Kontor torsdag den 27. februar som et besøg hos kongen. Det står jo ganske klart, at præsident Trump ikke er monark; han er heller ikke Elvis Presley. Men i det diplomatiske spil mellem United States og United Kingdom er Hans Majestæt kong Charles II og præsident Trump jævnbyrdige som statsoverhoveder, og premierminister Starmer er en mere underordnet regeringsleder. Brevets første sætning er ikke helt synlig, men det er helt tydeligt, at Hans Majestæt takker præsident Trump for at tage imod den britiske premierminister – dvs. regeringslederen – så hurtigt efter sin indsættelse.
Jeg tror ikke, at fremtidsperspektivet i dette kunne have unddraget sig præsidentens opmærksomhed. Labour’s premierminister har haft en dårlig start med Donald Trump. Kongens brev bringer de voksne tilbage til samtalen på en måde, der kan hjælpe United Kingdom med at reparere nogle af de skader, der er forvoldt. Ved at invitere præsident Trump til Storbritannien, med al den overdådige pragt og ceremoni, som intet andet land evner at iscenesætte, sådan som Storbritannien kan det, ønsker den britiske regering igen at give topprioritet til dets handelsmæssige og investeringsmæssige forhold til USA. Mens Europa og Amerika balancerer på kanten af en handelskrig, ønsker Storbritannien i forhold til Amerika at etablere gode forhold for en virkeligt fri handel, som kan fjerne risikoen for amerikanske toldafgifter, men som også kan give Storbritanniens økonomi et stærkt nødvendigt boost efter Brexit.
Amerika er Storbritanniens største eksportmarked, som tæller sig for 15,7 % af al forretning og med en omtrentlig balance i varehandelen, dog med et lille overskud på 2,5 mia. pund i britisk favør i 2023. Dette kan måske bidrage til forklaringen på, hvorfor Storbritannien synes at være mindre i skudlinjen for amerikanske toldafgifter end Den Europæiske Union, om hvilken præsident Trump har sagt, at den var designet til ”snyde United States” ved at oversvømme Amerika med et overskud på 300 mia. dollars i ren varehandel.
Efter præsident Obama’s berømte udtalelse om, at Storbritannien blev nødt til at stille sig bagerst i køen for alle post-Brexit handelsforhandlinger med Amerika, har handelsforhandlingerne mellem UK og USA ikke haft høj prioritet under Biden-regeringen. Dette er nu blevet en topprioritet for UK i dets forhold til Trump-regeringen. Og Starmer har erkendt, at han ikke kan få det hele – det vil sige: han kan ikke kritisere Trump angående Ukraine, give støtte til Zelensky og styre Europa videre frem i en fortsættelse af krigskursen, hvis han samtidig vil opnå en lukrativ handelsaftale og undgå Trump’s toldafgifter.
Starmer har derfor besluttet i al stilhed at droppe Zelensky og understøtte Trump’s planer for en fredsaftale.
Efter Zelensky’s katastrofale møde i Det Ovale Kontor den 28. februar, udsendte Downing Street nr. 10 en erklæring, der fortalte, at premierministeren havde talt med både den amerikanske og den ukrainske præsident. Men selv om erklæringen gav udtryk for Storbritanniens ”uforanderlige støtte til Ukraine”, gik den ikke så vidt, at den stillede sig på Zelensky’s side i den famøse debat. Starmer rejste til Washington i bestræbelsen på at undgå at krænke præsidenten, hvilket betyder, at der herefter nu er alt for meget på spil for Starmer til at han kan springe på orkestervognen og udskrige ubetinget støtte til Zelensky.
I realiteten bringer Starmer nu sig selv i position som brobygger mellem Europa og USA; og han har antydet, at han sammen med præsident Macron vil udvikle forslag til fred for Ukraine, som kan forelægges for præsident Trump. Dette repræsenterer en markant ændring i UK’s position, idet Starmer hellere anerkender USA’s lederskab med hensyn til at skabe en fredsaftale, end han kalder de europæiske vogne sammen i en vognborg til opstilling imod en forandring af politikken (oa.: krigspolitikken i forhold til Ukraine). Hans Lancaster House-topmøde den 2. marts for ledere fra Den Europæiske Union – et møde, som også Zelensky deltog i – var et for længst ventet tegn på, at UK endelig ville levere et gennemtænkt lederskab for politikken over for Ukraine. I det mindste viser det, at UK erkender den større fordel ved at etablere forstærkede handelsmæssige relationer med Amerika end ved dette at klynge sig til en allerede tabt krig i Ukraine. Briterne synes omsider at være blevet realistiske.
Oversat til dansk af Jens Kristian Bech Pedersen
Taget herfra
Trump er ganske enkelt genial.
Han ved, at Putins ønske om ikke at få Nato, som proxy for EU, ind i forhaven, er helt legitimt. Så han må opfinde en god grund til for idioten Selinski at slutte fred på Trumps betingelser, og den gode grund er penge, velstand og egentlig fred. Og den gode grund inkluderer en historie om, at USA har brug for bestemte mineraler som Ukraine har i undergrunden. Så ved at placere amerikanske private virksomheder, til at udvinde mineralerne, blokerer han Nato og dermed EU i at føre krig mod Rusland i Ukraine, en krig som genierne i EU havde tænkt sig at lade USA betale via Nato.
Det er helt oplagt, at undskyldningen med mineralerne er opfundet, men så længe den giver lidt penge og fred, så ok.
Ja, jeg tror du har ret angående mineralerne.
USA har rigeligt med mineraler selv, men blev forhindret af den korrupte Biden administration i at udnytte dem.
Spørgsmålet er om amerikanske investorer gider investere i et krigshærget land, når det er nemmere at investere derhjemme.
Det kommer nok an på profitten.
Jeg læste et sted en i kommentar, at når Trump siger noget med højre hånd, skal man lægge mærke til hans venstre hånd. Han kører rundt med dårligt begavede komikere og afrikastuderende..
VORES problem er, at EU-toppen, og også vores egen Krigsminoster Mædde, insisterer på at opbygge en imperiehær. Den vil kunne stå klar ca. 10 år efter at der var noget at bruge den til, og vil koste 10.000 milliarder EURO, og 1.000 milliarder EURO om året.
Pengene lånes selvfølgelig bare af Kina.
Og resten hentes hos landets ældre og syge. Der kan få eet bad i Julegratiale.
Nej, det kan først komme i første kvartal, fordi der må ikke være overarbejde for de der skal udføre arbejdet med at bade de ældre. Overarbejdstillæg er jo en alt for fordyrende udgift, der kan risikere at hindre indkøb af ny kunst til gangene og kontorene for den øverste administration.
Jah, og så er vi i lommen på kineserne, og de er ikke fintfølende over for klienter.
Europæiske politikere, og i særdeleshed danske, er sgu umådelig dumme.
Stik kineserne en lillefinger, og armen er væk inde du når at blinke med øjnene.