Det skriver Hans Blaaberg fra Dansk Folkeparti om her
Taget herfra
I lyset af det nylige grove røveri i en juvelerforretning i hjertet af København, er det blevet tydeligere end nogensinde, at Danmark står over for en stigende udfordring med kriminalitet, der krydser vores grænser. Som politibetjent og Folketingskandidat for Dansk Folkeparti, føler jeg en dyb forpligtelse til at adressere denne alvorlige problematik.
Det er en kendt sag, at åbne grænser uden effektiv kontrol, er som en åben dør for kriminelle elementer. Dette brutale røveri er ikke en isoleret hændelse, men et symptom på et større problem, som vi ikke længere kan tilsidesætte. Selvom vi værdsætter de fordele, som fri bevægelighed inden for EU bringer, kan vi ikke fortsat ignorere de sikkerhedsrisici, der er forbundet hermed. Det er på høje tid, at Danmark tager skridt til at styrke sin grænsekontrol, og det ikke kun mod syden, men også i høj grad mod de østlige lande.
Dansk Folkeparti og jeg har længe været fortaler for strammere grænsekontrol og øget overvågning. Dette standpunkt stammer ikke kun fra et ønske om at beskytte vores økonomi og velfærdssystem, men i lige så høj grad for at sikre vores borgere mod trusler og kriminalitet. Vi må være proaktive i vores tilgang til grænsekontrol. Vi kan ikke stå passive tilbage og vente på, at flere uskyldige borgere bliver ofre for grænseoverskridende kriminalitet.
Det er væsentligt at erkende, at grænsekontrol handler om mere end blot at stoppe kriminelle. Det handler om at sende et klart signal om, at Danmark tager sin sikkerhed alvorligt. En effektiv grænsekontrol kan virke præventivt og afskrække potentielle gerningsmænd fra at begå kriminalitet i vores land.
Desuden må vi også fokusere på samarbejdet med vores nabolande. Det er essentielt, at vi arbejder tæt sammen med vores europæiske partnere for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Information og ressourceudveksling er nøglen til succes i denne kamp. Kun gennem et stærkt samarbejde kan vi effektivt beskytte vores grænser.
Det er ligeledes vigtigt at anerkende den rolle, som lokalt politi, Rigspolitiet og nationale forsvar – og efterretningstjenester spiller i denne kamp. De er ofte de første, der responderer på sådanne hændelser, og deres arbejde er afgørende for at opretholde sikkerheden i vores samfund. Vi må sikre, at de har de nødvendige ressourcer og støtte til at udføre deres arbejde effektivt.
Til sidst vil jeg understrege, at sikkerhed er en ret, som alle borgere i Danmark fortjener. Det er vores ansvar som politikere og politi at arbejde sammen for at opretholde et sikkert og trygt samfund. Dansk Folkeparti og jeg er forpligtet til at sikre, at dette bliver en realitet.
Nu må vi stå sammen for en sikrere fremtid.
Taget herfra
Vi kan da kun være enig i , hvad der er skrevet ovenfor …
Men DF mistede min tillid i 2015 :
Jjeg – og mange andre – husker da Dansk Folkeparti i 2015 bare protestede på papiret, men ikke ultimativt turde eller ville kræve at fadbamsen standsede de muslimske “flygtninge” fra “Syrien” ved grænsen. De “flygtninge” passerede mange “sikre” EU lande for at komme til Sverige eller Danmark, hvor den offentlige støtte var højest
Det her er godt nok svensk statistik, men mon ikke det passer på Danmark:
Det var et KLART forræderi fra DF mod Danmark og mod de synspunkter som DF påstod at stå for
DF kan have en pointe i at hvis de havde væltet fadbamsen og fremtvunget et valg, var der bare kommet en anden regering , der ikke havde standset strømmen af velstands”flygtninge”.
Det er nok korrekt
Men i så fald ville danskere have vidst at man kunne stole på DF !
Og Fadbamsen & Co ville vide et ultimativt krav fra DF var … ultimativt, og at fadbamsen ville miste sit støtteparti, hvis han bare som sædvanligt sagde JA og Amen til EU-globalisterne
I stedet for så vi alle at DF klynkede og vred sine hænder 🙁
Hvad kan danskerne bruge det til ?
Så selvom jeg er helt enig med Hans Blaaberg ovenfor, så har jeg MEGET svært ved at stole på DF igen
Ja, jeg havde også forventet at DF smækkede hælene i.
Dette skete ikke, og tilliden røg i kloakken, og bliver liggende til partiet bliver troværdigt.
Jeg var dybt skuffet og rasende, og anså det for lands forræderisk.
Hvis man havde væltet Lars Lykke, havde man banet vejen for Socialdemokraterne, som at vælge mellem Pest og Kolera.
Men så havde man i det mindste markeret over for befolkningen, at man var på deres side, og havde et standpunkt.
Nu kæmper vi stadig med Lars Lykke, som er en politisk opportunist,
og levebrødspolitiker uden moral.
Han burde for længst være havnet på den politiske mødding, men han er som de fleste politikere, en korkprop, der altid flyder op til overfladen.
Når man ser sammensætningen i “Folketinget” og Regeringen, går det op for én at vi nu har fået i realiteten, et mono parti styre, som i Sovjet Unionen, DDR og andre diktaturer, Folketingspartiet.
Regeringen består af Tordenskjolds soldater, der leger stoleleg, med klovner af ministre, der skifter resort område hver anden dag, uden at have forstand på de opgaver de bliver stillet over for.
Gud fader i skuret, vi er sgu godt hjulpne!