Terror?

Næh – ren tortur.

Foråret sprang tidligt ud i år – og nu må vi så til gengæld vente. Regn, kulde og blæst i stride strømme. For tre uge siden, hvor forårspløjningen stod på, kunne jeg i pragtfuldt vejr trille op og ned af marken mellem de mange forårsbebudere. Stærene – de muntre, viberne -. flaksende i flokkevis, og den, der giver mig størst glæde, storspoven, der på sine hastige rundture fløjter foråret ind med sine melodiske dalende triller. Så selvom dagene på ryggen af en gammel skramlende traktor er ren tortur for den udtjente gigtplagede krop, så er de også den skønneste musik i de gamle ører – strittende hårtotter og tinitus til trods. Og så det allerbedste: Der har i de sidste fem seks uger ikke været tid til at følge den almindelige galskab, der fulgte terrorren i hælene. Den smule, jeg har lukket ind i min travle hverdag, har været langt værre end terror. Det har ganske enklet været ren tortur, at høre på politikerne, deres eksperter og andre frelste, når de som et led i den valgkamp, der har stået på de sidste 3 – 4 år, har kloget i løsninger på de uløselige ulykker, de har kastet vort lille land ud i. Skamløse hyklere er det venligste, man kan kalde dem.

For de er vel ikke alle så ubegavede, som de lader til – som fx Pia Olsen Dyhr, tror jeg det var, der i en Clement debat påstod at høje skatter var et kæmpe gode for det private erhvervsliv, da staten så kunne bestille en masse arbejde hos dem. Hos enshedslisten, SF og De Radikale står det sløjt til, men vel ikke helt så slemt hos resten af folketinget? Nåh – jeg er nok lidt for optimistisk. Men de er sikkert bange for at skulle til at ernære sig ved rigtigt arbejde, så de klynger sig til taburetterne. Det er nok det, der styrer dem – plus udsigten til fede ben i EU og FN.

At der er gang i den ser vi for tiden i JPs blogs, hvor den fornuftige Morten Uhrskov udfordrede David Trads til debat. Og det kom der så på JP-Tv. Og resultatet var som forventet. Usande og direkte løgnagtige påstande flød fra David Trads i så stride strømme, at det var svært overhovedet at høre høre Uhrskov. Som man siger, så når løgnen verden rundt to gange, før sandheden er kommet op på hesten. Ak ja – og så med en elendig ordstyrer.

For mig er valgkampen er en slags X-Faktor arrangeret af pressen og med pressen som dommere.

Og så har der været et par fødselsdage. Dronningens vil jeg ikke kommentere på – Jeg synes, at vi har glæde af kongehuset trods alt, så tillykke med den Margrethe. Den 90 åriges fødselsdag vil jeg derimod give en hilsen med på vejen, for – om nogen – fortjener hun den. Hun fødtes som mor Danmarks lille glade datter, så danskerne gennem krystalapparatet kunne kunne høre de nyheder og den musik kammersanger Holm, der var sat til at styre lillepigen, mente vi skulle. Det havde sine snævre grænser – hovedtelefonerne var ren tortur, og lydkvaliteten var af samme størrelse som fornuften i fjolletinget. Men det var glade dage, så bare det at høre lillepigens spæde stemme, bragte glæde i alle de små hjem. Min mormor ville godt nok ikke have det nymodens pjat ind i huset. Antænden kun jo sætte ild i det.

Den bitte glade pige voksede hurtigt, og efter krigen, hvor hun var blevet voksen, havde hun fundet sit livs kald – glædespige, og det har hun været lige siden i sådan en grad, at det vel er rimeligt i dag at kalde hende en gammel luder. Ikke et eneste sekund har anstændigheden kunne bemægtige sig hende. I døgndrift har hun besmittet Danmark med de mange sygdomme, som den evige liggen i med politikere, har befængt hende med. Så slemt er det blevet med hende, at hun i dag i en jævn støm lukker egentlig porno ud over vi syndiges hoveder. Jeg har ikke noget mod porno, men det er dælme ikke DR’s opgave at rundsprede den.

Når jeg kigger tilbage på årene efter krigen, må jeg konstatere, at DR ikke een eneste gang har taget fat på væsentlige emner og spørgsmål. Tværtimod har man løjet på det groveste ved ikke at fortælle sandheden. Listen over alt det ubehandlede og groft forvanskede er nærmest uendeligt lang, afhængig af detaljeringsgraden. I flæng kan jeg opremse:

– Et retsopgør efter krigen.
– 68.
– Poul Nielsons tur til Mellemøsten under oliekrisen.
– Familien.
– LO’s (fagbevægelsens) overgreb på de danske virksomheder.
– A-kraft.
– Bistandsloven.
– Udlændingeloven fra 83.
– Velfærden.
– Løgnene om landbrugets forurening.
– Jordens overbefolkning.
– Løgnene om klimaet.
– DR’s uendelige række af udsendelser om nazismen, der jo skal fortælle os, hvor skadelig nationalisme er. Socialismens forbrydelser er der intet om.
– Og selvfølgelig den største og mest skadelige løgn: Nødvendigheden af og fordelene ved indvandring.

For lad mig fastslå – Det er ikke nødvendigt med indvandring. Der er rigeligt med dovne danskere til at tage de job, der skal besættes. Automatisering og effektivisering ville selv med en fornuftig politisk udvikling have aflyst behovet for import af fremmed arbejdskraft. Det er til overflod vist – ja bevist – at indvandringen koster os 250 milliarder brutto om året, og man skal være mere end blind, hvis man tror, at indvandring fra lande, der klart har vist, at de ikke kan skabe civiliserede samfund, kan andet end at skade os. For det gør de jo – Terror kalder politikerne, der har sat ulykken i værk, det, når de åndeligt småt bemidlede indvandrere opfører sig, som de også gjorde, der hvor de kom fra. Vi må sande, at når befolkningssammensætningen bliver som Libanons, ja så bliver Danmark et nyt Libanon. Fattigt, uciviliseret og i evig krig med sig selv.

Vi skal have lukket DR, og det kan kun gå for langsomt. Lad ikke den gamle aids-befængte hore blive 100 år. Når det mål er nået, kan vi starte på en nødvendig udskiftning af politikerne – måske kan der komme så meget fornuft i fjolsetinget, at det atter bliver tåleligt for hæderlige og kloge mennesker, at tage en tørn for Danmark.

Der er ingen tags på. Der er igen lavet om på layoutet i editoren, så jeg skal lige have kigget på det.

Og så glemte jeg glæden. Husk at leve livet mens du har det. Kurt Weill gik højt op i det, som med September Song. Her med hustruen Lotte Lenya.