Det skriver Steen Laugesen Hansen i den korte avis
Taget herfra
Den faglige nedtur i folkeskolen fortsætter.
Danske børn lærer mindre og mindre i skolen.
Den seneste internationale PISA-undersøgelse, som netop er blevet offentliggjort, viser, at danske elever klarer sig væsentligt dårligere i læsning og matematik end ved den tidligere undersøgelse i 2018.
I mange år har det ellers været et klart politisk mål, at det faglige niveau skulle hæves, men alligevel bliver det ved med at gå i den gale retning.
Derfor forlader eleverne nu skolen med endnu ringere kundskaber end tidligere, til trods for at der bruges flere og flere penge pr elev.
Værst står det til for den tiendedel af eleverne, som har indvandrerbaggrund.
Som i 2018-undersøgelsen klarer denne gruppe sig markant dårligere end de etnisk danske elever, og forskellen er ikke blevet mindre.
Bortforklaringerne står i kø
Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, forklarer, at de nedslående resultater blandt andet skyldes, at mange børn og unge i stigende grad har ”udfordringer med at være i sig selv og livet”, og at der har været en stigning i antal diagnoser som angst og depression.
Den slags bortforklaringer er en af årsagerne til, at det står så elendigt til med den danske folkeskole.
En undersøgelse har vist, at danske skoleledere fokuserer mere på at opretholde en god atmosfære på skolen end på elevernes faglighed, mens en anden undersøgelse har dokumenteret, at skolelederen har betydning for, hvor meget eleverne lærer i skolen.
Mangel på ledelse
Der er ganske enkelt for lidt fokus på den basale faglighed i den danske folkeskole, og skolelederne bærer en stor del af ansvaret for de elendige PISA-resultater.
Der er en kendsgerning, at der er flere psykiske problemer blandt børn og unge i dag end tidligere, men tilværelsen bliver ikke nemmere, hvis man ikke kan læse eller regne. Det gør det kun endnu vigtigere at forsyne børn og unge med de grundlæggende færdigheder, de skal bruge resten af livet.
Pjæk og mangel på disciplin
En anden årsag til problemerne i folkeskolen er manglen på disciplin.
Hvis man skal have noget ud af undervisningen, er man nødt til at deltage i den.
PISA-undersøgelsen viser, at 51 procent af de danske elever kommer for sent, at 25 procent har pjækket fra nogle timer, og at 20 procent har pjækket en hel dag inden for de seneste 2 uger.
Brugen af de digitale hjælpemidler er løbet løbsk
Samtidig oplyses det i undersøgelsen, at danske elever bruger næsten dobbelt så meget tid foran en skærm som gennemsnittet i de andre lande, undersøgelsen omfatter.
Danske skoleelever bruger næsten fire timer om dagen på computere eller tablets.
Det er ellers velkendt, at skærmbrug medfører meget spildtid i undervisningen og er ødelæggende for elevernes koncentration.
Anvendelsen af de digitale hjælpemidler er løbet helt løbsk i Danmark, uden at nogen har grebet ind.
Problemer med lærernes faglighed
I mange år har der også været problemer med lærerne og deres faglighed. Alt for få ønsker at blive lærer, selvom gennemsnitslønnen nu er oppe på 566.000 kr. om året.
De studerende, som optages på læreruddannelsen, har ofte et meget lavt fagligt niveau.
Næsten hver femte lærer i folkeskolen har ikke en læreruddannelse, og regeringen har netop foreslået, at endnu flere lærere fremover får mulighed for at undervise i fag, de ikke er uddannet i.
Coronapandemien
Det er nærliggende at tænke på coronapandemien som en del af årsagen til de seneste dårlige PISA-resultater.
Men undersøgelsen viser ingen forskel mellem de lande, som lukkede skolerne og gennemførte fjernundervisning, og Sverige hvor undervisningen foregik som sædvanlig.
Undervisningsminister Tesfaye
Folkeskolens problemer har medvirket til de seneste årtiers faglige nedtur for det danske uddannelsessystem, og der er ikke tegn på, at fremtiden bliver bedre.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtaler, at han ser med ”bekymring på de nye PISA-resultater”. Desværre ser han ikke ud til at gøre så meget andet.
kilde: Undervisningsministeriet
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/int/231204-pisa-2022-hovedrapport-pdf-ua.pdf
Taget herfra
Kirsten Damgaard har skrevet den anden artikel
Skoleelever med indvandrerbaggrund klarer sig langt dårligere end danske elever
Taget herfra
PISA 2022:
Elever med indvandrerbaggrund opnår gennemsnitligt lavere resultater i alle de tre målte områder: Dansk, matematik og naturfag.
I matematik scorer elever med indvandrerbaggrund i gennemsnit 54 point lavere end elever uden indvandrerbaggrund.
I læsning er forskellen 63 point.
I naturfag 66 point.
10,7 % af de danske elever har indvandrerbaggrund i PISA 2022.
Det er samme andel som i 2018 og 2015. 4 % af eleverne er 1. generationsindvandrere, og 6,8 % er 2. generationsindvandrere i PISA 2022.
Størstedelen af eleverne med indvandrerbaggrund har oprindelse i et ikke-europæisk land. Ud af de lande eleverne har kunnet vælge specifikt i spørgeskemaet har flest oprindelse i Tyrkiet og Syrien.
Kønsforskellene i elevernes opnåede resultater er forskellige, alt efter om der ses på elever med eller uden indvandrerbaggrund
For de danske elever som en samlet gruppe og elever uden indvandrerbaggrund klarer drenge sig gennemsnitligt bedre end piger i naturfag.
Det er omvendt for elever med indvandrerbaggrund (her opnår piger i gennemsnit 6 point mere i naturfag end drenge).
Drengenes forspring i matematik er mindre blandt elever med indvandrerbaggrund end blandt elever uden indvandrerbaggrund, mens pigernes forspring i læsning er større blandt indvandrere end for elever uden indvandrerbaggrund.
kilde: Undervisningsministeriet
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/int/231204-pisa-2022-hovedrapport-pdf-ua.pdf
I Tyskland bliver det kaldt skolernes største problem
I flere andre lande falder elevernes faglighed. I Tyskland kaldes testresultaterne “elendige”, skriver den tyske avis Bild.de.
Avisen skriver, at det største problem for skolerne er, den høje andel af elever med indvandrerbaggrund:
“Pisa-undersøgelsen viser, at et af hovedproblemerne i skolerne er den høje andel af indvandrerbørn . Hvor mange børn, der ikke taler tysk derhjemme, kan en skoleklasse klare?”, spørger avisen.
Den citerer en talsmand for kulturministerium i delstaten Sachsen, der ønsker at indfører kvoter i skolerne:
“Andelen af studerende med migrantbaggrund bør ikke være mere end 30 procent.”
Taget herfra
Jeg så en tv2-udsendelse om håndbold igår.
her blev (bl.a.) 2 udenlandske kvindlige håndboldsspiller/træner interviewet.
Den første var fra Holland og talte perfekt dansk ( med jysk accent 🙂 )
Den anden var var Montenegro og talte rigtig pænt dansk , dog med lidt mere udenlandsk accent
Hvis de kan lære dansk ved at opholde sig nogle år i Danmark, hvorfor er det da så svært for mange andre udlændinge ?
Jeg gætter at at motivationen til at lære er årsagen …
Sidste sætning:”Jeg gætter at at motivationen til at lære er årsagen …” Nej, og jeg gætter ikke: Det er åndsevnerne der mangler.
Du har desværre ret.
Selvgodheden kender ingen grænser, når man så gerne vil importere og integrere hele verden og ikke mindst de søde og dejlige MENAP-børn. Men konsekvensen er den store andel af ringere åndsevner og mere aggressiv adfærd, end hvad vores danske skoletraditioner forudsætter.
Skolesystemet må tage på studietur til MENAP-istan og se hvordan man skal takle den slags anderledes børn.
Hvem stoler på Pisa målinger?
Prøv at lade en flok 2023 studenter gå til skriftlig eksamen i et 1965 realeksamen-pensum. Næppe en eneste ville bestå.
Eller spørg en af de mange søde 17-18 årige 3.g’ere, der arbejder i bagerforretningerne rundt om i landet, hvad halvdelen af en kringle til 38 kroner mon koster.
Du har ret 🙁
Enig 🙁
mvh TrumfEs