det sprøgsmål stiller André Rossmann her
Taget herfra
Danmark er i dag med i en lang række internationale konventioner, herunder tre, som har afgørende betydning for dansk udlændingepolitik, nemlig FNs Flygtningekonvention, FNs Statsløsekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det er især Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), som har til opgave at sørge for, at EU-landene efterlever Menneskerettighedskonventionen, der udgør en særlig stor udfordring for Danmark, idet domstolen i de senere år har tolket konventionen stadigt bredere, mere dynamisk og mere aktivistisk.
Fælles for nævnte tre konventionerne er, at de er skrevet i en anden tid, at tiden på mange områder er løbet fra dem, og at de udfordrer følelsen af ret og rimelighed hos danskerne, fordi de giver rettigheder til de forkerte.
Danskerne kan f.eks. ikke forstå, hvorfor imamer kan få lov til at prædike mod grundlæggende danske værdier fra moskeer her i landet. Hvorfor muslimske migranter kan rejse gennem adskillige sikre lande, før de søger asyl i Danmark, fordi det passer dem bedst. Hvorfor det ikke kan lade sig gøre at sende afviste asylansøgere og kriminelle ud af landet. Eller hvorfor strømmen af migranter ikke håndfast kan afvises fra Europa.
Konventionerne betyder, at Danmark flere gange er blevet bremset i forehavender, der ellers er bred politisk enighed om her i landet. F.eks. var det med henvisning til Menneskerettighedskonventionen, at Højesteret i sin tid blokerede for de danske myndigheders udvisning af Gimi Levakovic.
Stik imod hvad mange tror kan Danmark ikke opsige de tre konventioner. Det ville nemlig være et enormt drastisk skridt – faktisk så drastisk, at ingen lande på nær Nordkorea og Grækenland under junta-styret har gjort det før. Desuden ville det få alvorlige konsekvenser for Danmarks EU-medlemskab, hvis landet opsagde Menneskerettighedskonventionen. Den eneste realistiske mulighed for Danmark er derfor at arbejde på at nytolke konventionerne og justere dem i fællesskab med andre lande.
Igennem de seneste 20 år har utallige danske ”eksperter” påstået, at nu kan der ikke strammes yderligere inden for rammerne af konventionerne. Det har gang på gang vist sig at være forkert. Da Inger Støjberg var udlændingeminister i VLAK-regeringen, lykkedes det f.eks. at nyfortolke statsløsekonventionen, så personer, der vurderes at være til fare for statens sikkerhed, ikke automatisk bliver tildelt dansk statsborgerskab, som det var tilfældet tidligere.
SVM-regeringen bebuder, at den vil gå til kanten af konventionerne og aktivt arbejde for at ændre dem. Da der er en række “uhensigtsmæssigheder ved dele af konventionerne og fortolkningen af dem”, skal de internationale konventioners rammer “udfordres og afsøges”, så negative bivirkninger minimeres, står det i SVM-regeringens grundlag. For at udfordre konventionerne vil regeringen derfor udpege en decideret ambassadør, der skal se på deres anvendelse og fortolkning.
Tidligere udlændingepolitiske udspil, der skulle demonstrere, at Danmark fører en benhård udlændingepolitik, har vist sig at være varm luft, hul retorik og politisk teater. Tiden vil derfor vise, om der er realiteter bag SMV-regeringens bebudede opgør med konventionerne. Det holder vi øje med.
André Rossmann
Taget herfra
Jeg har MEGET stor respekt for André Rossmann og er næsten altid enig i hans synspunkter og hans argumentation
Men jeg er ikke enig i at Danmark ikke kan opsige de 3 konventioner.
André har selvfølgelig ret i at det ville være et stort skridt. Det ville det.
Men desværre også et nødvendigt skridt.
Alternativt kunne Danmark jo i stedet for at opsige alle 3 konventioner meddele at Danmark ikke længere vil acceptere § dit og dat / vil fortolke § dit og dat på en anden måde
En sådan løsning vil givitvis blive kopieret af andre lande
Hvis ikke de konventioner opsiges/ændres , sker der INTET, og den muslimske invasion vil fortsætte helt uændret 🙁
Selvfølgelig kan vi ophæve fx den europæiske menneskerettighedskonvention, men det ville samtidig betyde at vi så ikke kan være medlem af EU. I mine øjne er det en win-win situation, men desværre er mine medborgere ikke enige heri.
Jeg har sikkert skrevet om det før, men da Dyremose som finansminister indførte ønskenummerpladerne, som kunne være uden tal, var det faktisk en overtrædelse af Wienerkonventionen om landtrafik (den er vist fra 1963, men hæng mig ikke op på det). Formentlig sendte man bare et brev til et eller andet sekretariat i Wien om ændringen (som Sverige allerede havde gennemført). Da EU-nummerpladerne dukkede op, måtte der dog ske en ændring i konventionsteksten. Jeg aner ikke hvem og hvordan det blev fikset, men konventioner kan altså både overtrædes og ændres.
Børnekonventionen blev også groft overtrådt da Sundhedsstyrelsen ville “vaccinere” småbørn for at de ikke skulle smitte deres bedsteforældre. MSM holdt selvfølgelig kæft.