“TØRKLÆDEFEJDEN”

Asgar Aamund her

De seneste ugers hidsige debat mellem islams førende påvirkningsagent i Danmark, Isam Bachiri og en række politikere og medier er som al anden diskussion om islam løbet ud i sandet. Isam B. vil have danskerne til at forstå, at den islamiske kvindedragt er et symbol på kvindens frihed og eget valg. Han vil ikke erkende, at når vi demokratisk sindede danskere bliver konfronteret med muslimer i traditionel islamisk påklædning, ser vi ikke for os hverken fred eller frihed. Vi ser derimod afhuggede hoveder sat på stager i ørkenen; vi ser lemlæstede, skrigende mennesker pløjet ned af en lastbil med en af Allahs raske svende bag rattet. Vi ser banegårde, julemarkeder og lufthavne med dynger af lig og sårede efter endnu et terrorangreb under parolen Allahu-Akbar.

Der er dog næppe nogen blandt den rummelige og ligeglade danske befolkning, der vil protestere over, at kassedamen i supermarkedet eller farmakonomen på apoteket er iført det islamiske tørklæde. Det er jo blevet hverdag. Men hvis vi sad på anklagebænken i byretten, og den kvindelige dommer bar tørklæde, eller den mandlige dommer var iført et slips med et broderet hagekors eller bar et emblem i knaphullet med et portræt af Stalin, ville vi protestere og forlange dommeren udskiftet. Den danske sekulære retsstat er bygget op på en klassisk adskillelse af den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt i modsætning til islam, hvor al magt er samlet under herskeren. Det er derfor helt afgørende for demokratiet i praksis, at vi ikke tillader undergravende symboler netop i retsstatens hjertekamre. Det kristne kors, den jødiske kalot og asatroens Thors-hammer er udelukkende et tegn på et troende menneske og har intet med samfundets indretning at gøre.

Bærer man derimod islamiske, nazistiske eller kommunistiske kendetegn, kommunikerer man en hensigt om at erstatte det det frie folkestyre med et diktatur, der inddrager borgernes almene frihedsrettigheder og ligeværd. Det islamiske tørklæde sender netop dette budskab og bør ikke bæres af medarbejdere, der er ansat i institutioner, der repræsenterer magtens tredeling. Det vil sige i folketinget, i domstolene, i politi, forsvar og skoler. Hertil vil der nok være mange flinke mennesker, der vil indvende, at der sikkert er mange muslimer, der bærer tørklædet som et trossymbol samtidig med, at de har det fint med at arbejde og bo i en demokratisk retsstat. Det skal nok passe, men så er de heller ikke rigtige muslimer. Enhver imam vil bekræfte at islam udelukker demokratiet. ” Når man er muslim, køber man hele pakken”, som imam Abdul Wahid Pedersen udtrykker det. Og hele pakken omfatter også et komplet samfundssystem, en politisk doktrin og et levnedsdiktat indstiftet af Allah, nedfældet i islams tre hellige ’testamenter’, koranen, hadith og sira.

Man kan ikke botanisere i islam, som heller ikke er en frokostbuffet, hvor man kan vælge og fravælge retter efter smag og behag. Islam er et absolut valg. Alt eller intet. I Islam er der ikke salon-muslimer, kystbane-muslimer eller kulturmuslimer. Man kan således ikke være muslim uden at acceptere den islamiske formynderstat, der udelukker den demokratiske retsstat. For en muslim er det utænkeligt, at menneskets love skal stå over Allahs bud. Anerkendte forskningsinstitutter som amerikanske PEW eller tyske WZB i Berlin har til fulde dokumenteret, at mere end halvdelen af alle muslimer bosat i EU -også i Danmark -ønsker, at koranens anvisninger skal følges fuldt ud. Det ville betyde, at grundloven blev erstattet af sharia- lovkomplekset: Ingen trosfrihed, ytringsfrihed eller kunstnerisk frihed. Ingen ligeret for loven, kvinder er andenrangs mennesker, jøder og kristne tredjerangs og alle andre vantro fjerderangs mennesker.

Det islamiske retssystem, som for muslimer er Allahs vilje og derfor helligt, ukrænkeligt og evindeligt, blev endeligt udviklet, da Gorm den Gamle var konge i Danmark og kunne nok trænge til en modernisering, kan man indvende. Tør vi håbe på, at islam kan reformeres og blive en del af den moderne verden? Nej, der er intet håb om en reform af islam ifølge de førende auroriteter inden for islamisk samfundsdebat. Dr Shadi Hamid er muslim og forsker ved Brookings Institute i USA og redaktør på the Atlantic Magazine. I en video produceret af Atlantic siger Dr. Hamid, at islam har gennem århundreder vist sig resistent mod sekularisering. Han uddyber: ” Vesten har en ubegrundet og nedladende tendens til at forvente, at andre kulturer også skal gennem en religionskrig, en reformation og en oplysningstid, før de bliver ligesom os. Vi er jo historiens endestation. Vi skal ikke forvente, at muslimerne før eller siden vil adoptere en sekulær livsanskuelse. Vi må forstå, at i islam er religion politik og politik er religion”

Islams få reformatorer har alle lidt en krank skæbne. Den sudanske tænker og reformator Mamoud Taha prædikede, at koranens politiske budskab er bundet til tid og sted og er uden berettigelse i det moderne samfund, hvorimod det spirituelle budskab har evig gyldighed. På den saudiske regerings henstilling blev Taha i 1985 henrettet for kætteri.

Det islamiske tørklæde er således nok et troens symbol, men det er også et varsel om ødelæggelsen af alt, hvad der gør livet værd at leve for frihedselskende, demokratisk sindede mennesker i en moderne og tolerant retsstat. Tørklædet er medlemskortet til en voldsberuset fascistisk bevægelse på erobringstogt. Islam betyder ’underkastelse’. Tørklædet er et krav om underkastelse. Vores underkastelse.

4.september 2026

Taget herfra

Her er et foto , der viser at selv om kvinder er – hvad muslimer kalder ærbødigt klædt, hindrer det IKKE at de bliver raget på offentlig: