“Tørklædet er ikke et frihedssymbol”

Sådan skriver Lars Hedegaard om oprøret i Iran mod undertrykkelsen af kvinder

Taget herfra

Gryende erkendelse i medierne: Tørklædet er ikke et frihedssymbol

De seneste dages demonstrationer i Iran har affødt redaktionelle kommentarer i Jyllands-Posten og Berlingske, og der er tale om nye toner.

Anledningen er mordet på en ung iransk kvinde, der nægtede at bære tørklæde og derfor blev arresteret af landets moralpoliti. Hun døde i fængslet – efter alt at dømme pryglet ihjel. Sådan behandler præstestyret kvinder, der nægter at iføre sig symbolet på deres undertrykkelse. Den islamiske uniformering, som tørklædet er udtryk for, er altså ingen frivillig sag, men noget som bliver påtvunget kvinder, og straffen for at nægte kan være døden.

Men på dele af den danske venstrefløj – og tilmed blandt visse erklærede feminister – fremstår den islamiske indpakning som et frihedssymbol. Eller i de mindste ikke som noget, man skal tage alvorligt.

Således kan Jyllands-Posten i sin lederartikel den 23. september citere en studievært fra programmet “Natholdet”, der fandt det passende at sidestille tørklædet med Helle Thornings opsigtsvækkende kjole. Det var ikke noget at gå op i, mente han, for folk skal have lov at gå i det, der gør dem glade.

Jyllands-Posten finder dette synspunkt ”ubegribeligt naivt, historieløst og grotesk i lyset af de demonstrationer, som modige iranere lige nu deltager i flere steder i landet som følge af en kvindes død i politiets varetægt. En kvinde, hvis eneste fejl var, at det såkaldte moralpoliti ikke mente, hendes hijab sad, som den skulle. Et dødsfald, som havde fundet sted og havde været omtalt, da værten besluttede sig for sit underholdningsstunt.” ”Det ville”, skriver lederskribenten videre, ”klæde den identitetspolitiske venstrefløj og alskens medløbere i medie-Danmark at stoppe den naive fremturen om tørklædets lyksaligheder som frihedssymbol. Den døde kvinde i Iran viser, at de lyver.”

Man mindes ikke at have hørt lignende klare tale i meget lang tid.

Også Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, er nådesløs i sin kritik:

”Protesterne i Iran er et vidnesbyrd om den voldsomme kvindeundertrykkelse i store dele af den islamiske verden. Og på, hvordan tørklædet, hijaben, niqaben og burkaen er blevet det ultimative symbol på denne undertrykkelse.” Man skal, fortsætter Tom Jensen, ”være meget politisk forblændet for ikke at kunne gennemskue den åbenlyse sammenhæng mellem tørklædet og alvorlig kvindeundertrykkelse. … At kæmpe for kvinders frihed ved at stille sig som forkæmper for nogle af de stærkeste, kvindeundertrykkende symboler i hele verden er ganske enkelt en fallit. Det viser tusinder af kvinder i Iran os netop nu.”

Lad så gå med, at hverken Jyllands-Posten eller Berlingske støtter et forbud mod at bære det ”kvindeundertrykkende symbol” i skolerne, som en kommission for nyligt foreslog. Så modige og konsekvente er de ikke, men de har i det mindste opdaget, hvad den kvindelige tilsløring skal tjene til. Og det er dog noget.

Da nogle af os skrev det samme for tyve år siden, blev vi hængt ud som racister.

Taget herfra

Sådan så der ud Kabul i 1950’erne:

Og sådan så der ud i Afghanistan i 1970 !

Og siden Taliban kom til :

Taliban beat a woman in Kabul Sep.2001

Og til de radikale og andre velmenende, men uvidende tosser, hindrer en burka IKKE sex chicane i den muslimske verden:

Så der er altså IKKE nogen grund til at tvinge muslimske kvinder til at bære tørklæde/slør/burka/hijab eller hvad muslimer ellers kalder den kvindefjendske tilsløring …

Det starter med tørklædet og ender med det her:

Og det her

2 Kommentarer

  1. Der var 2 støttedemonstrationer. De statslige medier var mest optaget af denne.

    “for 2 dage siden — Amnesty afholder lørdag klokken 14 demonstration i solidaritet med en iransk kvinde, … der står bag demonstrationen sammen med Enhedslisten.”

    Den store på Rådhuspladsen var nærmest tabu.

    https://presse-fotos.dk/post/se-video-kvinder-braender-toerklaeder-paa-raadhuspladsen/

    Der var både taler, skilte og mange flag på Rådhuspladsen da de mange demonstranter viste deres støtte til den afdøde iranske kvinde, der mistede livet Iran tidligere på måneden.”

    Det er blandt andre organisationen ’Frit Iran’ der står bag demonstrationen, som har til formål at få de danske politikere til at lægge pres på det iranske styre at gribe ind overfor det såkaldte moralpoliti.”

  2. Tørklæde påbud til kvinder skal forhindre, at de kan ses som kvinder. Det er ikke svært at indse.
    Da Enhedslistens kvinder demonstrerede ved at lade sig fotografere til medierne, mens de bar tørklæde, troede de, at de støttede de muslimske kvinder. Det gør de ikke. De støtter nedskydningen af kvinder i Iran, der demonstrerer mod at være tvunget til at bære tørklæde og Enhedslisten støtter det Muslimske Moralpolitis mord på den kvinde, der ikke havde dækket håret helt i det offentlige rum”

    “TØRKLÆDE KAN BLIVE EN DEL AF UNIFORMEN
    Enhedslisten foreslår, at der designes et tørklæde, som passer i farve og kvalitet til medarbejdernes uniformer i Sundhed og Omsorg. Så kan de kvinder, der ønsker at bære tørklæde på arbejde, vælge at gå med et standardiseret tørklæde, hvilket vil være et godt signal at sende”
    “Baggrunden for forslaget er nylige udtalelser fra rådmanden for Sundhed og Omsorg i Aarhus, Jette Skive. Hun har offentligt støttet et forslag i Folketinget fra sit parti, Dansk Folkeparti, om at forbyde offentligt ansatte at bære tørklæde”
    (Klip fra pressemeddelelse 3.3.2019. Lone Norlander, medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten)

    Utroligt at Statsradiofonien, DR og Tv2, stadig promoverer pigerne fra Enhedslisten 24syv. Nok er de fotogene, men det bør ikke være et nyhedskriterie i statens såkaldte ‘public service’ medier! 🙂

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.