Udryddelses truet art?

Drengene er ikke længere, hvad de har været – de er faktisk ved at forsvinde, og det er en succes for venstrefløjen i et projekt, der har kørt i mere end min levetid.  Udadtil er det mest synligt ved, at der ikke længere er legende drenge udendørs selv herude på landet.  Da jeg var dreng var al tid efter skoletid optaget af at lave ulykker på os selv, andre og omgivelserne.  Ikke et træ uden en hule, ikke en bakke uden sæbekasseløb, ikke et krat uden cowboydere og indianere, ikke en skadestue uden snitsår, bulne tommelfingre og søm slået halvt gennem fingre og hænder.  Borede knallerter og – ja I kan selv fortsætte.  Vi var nogle forfærdelige rødder – vi var drenge. De voksne skældte ud, men smilede stolte, når de havde ryggen til os.

Pigerne fandtes da også dengang – de sad i deres værelser og lavede hvad ved vi.

Nu er alt så anderledes – for drengene.  De sidder ligesom pigerne i deres værelser og leger med deres IPad og hvad drenge ellers leger med på deres værelser.  For at cementere forvandlingen af drengene til en slags små piger, har skolen taget drengenes eftermiddage for at sætte turbo på forvandlingen.

Det er til at græde over. Hvem skal sørge for vore basale behov?  Hvem skal forsvare os?  Hvem skal opfinde alt det nye, der er og bliver behov for?  Vi er på spanden!

 

1 Kommentar

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.