“EU sender modstridende signaler til Marokko efter Ceuta-krisen”

Det skriver Arnt Jensvoll om her

EU’s migrationskommissær Magnus Brunner foreslår en hård linje. Han vil bruge EU’s økonomiske og politiske magt – visum, handel og bistand – som ubetingede pressionsmidler, hvis Marokko ikke samarbejder om at forhindre ulovlig migration. Så længe kontrollen afhænger af nabolandenes velvilje, forbliver EU sårbart.

Schengen er ikke troværdig uden vandtætte ydre grænser

På den anden side står EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Hun har en blød tilgang; hun vil give flere penge, teknisk støtte og »samarbejde tættere« med Rabat i kampen mod menneskesmugling og ulovlig migration. Hun kaldte landet »en vigtig strategisk partner« og foreslog bedre tidlige varslingssystemer og mere grænsesamarbejde med Spanien og Rabat.

I en udtalelse den 3. august sagde Brunner, at EU skal udnytte sin indflydelse på en langt bedre og mere effektiv måde:

– Vi skal anvende vores virkemidler mere effektivt gennem udviklingsbistand, visumpolitik og handel.

Tre dage senere uddybede han budskabet. EU bør anvende »alle tilgængelige virkemidler«, herunder visum- og handelspolitik, bistand og udviklingssamarbejde, for at sikre Marokkos vilje til at samarbejde om migration.

Baggrunden er den dramatiske hændelse i Ceuta, hvor 70.000–80.000 mennesker trængte ind i den spanske enklave i løbet af et par dage. Brunner mener, at dette viser, hvor sårbar EU er blevet, idet kontrollen med Europas ydre grænser i praksis er overladt til tredjelandes velvilje.

Budskabet er ikke, at EU skal bryde med Marokko. Det er snarere, at samarbejdet skal være gensidigt, og at der skal være konsekvenser, hvis Marokko ikke leverer.

Ursula von der Leyen har parallelt med Brunner fremsat et markant anderledes budskab.

I et brev til Spaniens premierminister Pedro Sánchez den 3. august foreslår hun, at EU skal samarbejde tættere med Marokko og bidrage til at styrke Marokkos grænsekontrol gennem teknisk og økonomisk støtte. Hun beskrev Marokko som en »vigtig strategisk partner i kampen mod menneskesmugling og irregulær migration«.

Budskabet fra EU-Kommissionens formand er i høj grad, at Marokko skal blive en endnu vigtigere del af løsningen.

Ursulas linje

Kritikken af Ursulas linje er grundlæggende: Grundlaget for den frie bevægelighed for personer inden for Schengen er, at de europæiske stater afstår fra selvstændig grænsekontrol til fordel for en fælles, ydre grænsekontrol. Skal denne løsning være troværdig, skal den ydre grænsekontrol være vandtæt og kan ikke overlades til tredjelande uden samtidig at give landet betydelig politisk indflydelse over EU. Hvis Schengen-landene ikke formår at bevogte de ydre grænser, bortfalder grundlaget for grænsesamarbejdet, hvilket Ceuta har vist os.

– Terrorangrebene i Frankrig – alle terroristerne var af marokkansk nationalitet. Kongen fylder sine lommer med bistand fra Europa, og fra tid til anden slipper han sine flokke løs i hundredtusindvis, tweeter @Mamie_Libre.

Forholdet mellem EU og Marokko handler ikke kun om samarbejde om migration, men også om magt. Europas egen grænsekontrol er så hul som en si. Hvem styrer egentlig det hele?

Taget herfra