Det skriver John Martin Johansen om her
Taget herfra
Almir Martin, næstformand i bestyrelsen for Equality, Inclusion and Diversity (LIM), har skrevet et debatindlæg, hvor han slår til lyd for en ny tilgang til debatten om ungdomskriminalitet.
I artiklen, der blev offentliggjort den 21. marts i år i Avisa Nordland, kritiserer Martin, hvad han mener er en overdreven vægt på socioøkonomiske faktorer som forklaring på ungdomskriminalitet, og opfordrer til et større fokus på kulturelle dimensioner.
Martin henviser til Knut Storbergets rapport “De er vores børn” og NRK’s interview med en tidligere kriminel og argumenterer for, at debatten er blevet et “ideologisk teater”, som undgår det, han kalder den “ubehagelige sandhed”.
Han mener, at rapporten undgår at svare på, hvorfor nogle samfund udvikler kriminelle subkulturer, mens andre klarer sig godt.
Martin understreger, at forskellige rapporter viser, at unge med baggrund i Mellemøsten, Nordafrika og Sydasien er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, mens andre indvandrergrupper som vietnamesere, indere, tamiler, iranere eller bosniere næsten ikke er synlige.
Han argumenterer for, at dette peger på, at værdier og moral, og ikke bare indkomst, er afgørende faktorer.
Med henvisning til forskning af professor Per-Olof Wikström ved University of Cambridge hævder Martin, at socioøkonomi kun forklarer en lille del af kriminaliteten, mens moral, selvkontrol og miljø står for en langt større del.</p
Han citerer også det svenske kriminalpræventive råd, som siger, at sammenhængen mellem socioøkonomisk baggrund og kriminalitet er svag.
Martin henviser til tal fra rapporten “They are our children”, som viser en overrepræsentation af børn med indvandrerbaggrund blandt dem, der sigtes for kriminalitet, men mener, at rapporten forsøger at bortforklare dette med udstødelse og socioøkonomiske forhold. Han argumenterer for, at kulturelle normer, opdragelse og social arv er vigtige forklaringer, og henviser til NOVA-rapporten “UngVold 2015”, som viser en højere risiko for vold i hjemmet blandt børn med ikke-vestlig baggrund.
Han nævner også politiets observationer om fraværet af fædre i visse miljøer.
Martin foreslår flere tiltag, herunder at sætte kulturelle normer og værdier i centrum for kriminalitetsforebyggelse, at holde forældre ansvarlige for ikke-voldelig opdragelse, at adressere kriminalitet med klare konsekvenser, at sænke den kriminelle lavalder og at sikre et bedre samarbejde mellem politi, børneforsorg og skoler.
Martin konkluderer, at rapporten “De er vores børn” undgår at tage fat på de underliggende sandheder om ungdomskriminalitet.
Taget herfra
Allerede i vikingetiden vidste man at det at være
faderløs gav et barn en dårlig start. Kommunisterne
har altid været ivrige efter at splitte familierne, man
har propaganderet for skilsmisser og enlige mødre, og i
de lyssky og femi-fascistiske familie-bureaukratier har
man siden 1970 haft en rabiat feministisk politik som gik
ud på at gøre mændene og børnene retsløse. Man har trådt
og trampet på deres menneskerettigheder og deres ret til
familie-liv. Brutalt, kynisk og ulovligt har man skåret
hjertebåndene mellem børn og forældre over. Til uoprettelig
skade og smerte for tusinder af danske børn. I årtier har
MSM skjult hvor sjofelt og hæsligt mændene og børnene blev
og bliver behandlet. Siden 1970 har staten været landets
største og værste børnemishandler. Men befolkningen sover.
Allerede i vikingetiden vidste man at det at være
faderløs gav et barn en dårlig start. Kommunisterne
har altid været ivrige efter at splitte familierne, man
har propaganderet for skilsmisser og enlige mødre, og i
de lyssky og femi-fascistiske familie-bureaukratier har
man siden 1970 haft en rabiat feministisk politik som gik
ud på at gøre mændene og børnene retsløse. Man har trådt
og trampet på deres menneskerettigheder og deres ret til
familie-liv. Brutalt, kynisk og ulovligt har man skåret
hjertebåndene mellem børn og forældre over. Til uoprettelig
skade og smerte for tusinder af danske børn. I årtier har
MSM skjult hvor sjofelt og hæsligt mændene og børnene blev
og bliver behandlet. Siden 1970 har staten været landets
største og værste børnemishandler. Men befolkningen sover.
Store undersøgelser har vist at børn
som vokser op uden deres far, hos en
enlig kvinde, langt oftere mistrives og
kommer ud i stofmisbrug, kriminalitet,
depression, økonomisk, social og mental
elendighed. Men i familie-bureaukratierne
behandles fædre som om de er værdiløse og
underlødige pariaer, der ikke kan gøre
noget godt for deres børn. Femi-fascisterne
forherliger mødre, og pisser på fædre og
lytter ikke til børnene. De danske familie-
og skilsmisse-bureaukratier er så pilrådne
at de er endt i ondskab, svineri og svindel.
Familierne udnyttes, tyranniseres og ødelægges.
De samme undersøgelser har i øvrigt vist at børn der vokser om med en enlig far, klarer sig langt bedre end dem der vokser op med en enlig mor.
Skels alderen ligger på 3-5 år, for hvornår moderen bør skiftes ud med faderen. Sker det senere har moderen nået at påvirke barnet negativt.
Manglende moral over for samfundet var dét, der først faldt mig ind. En moralsk forpligtelse udelukkende over for familien/klanen – og så fuck the rest.
Desuden er de gennemgående så indavlede-NO-IQ-sinker, at den eneste måde mændene kan hævde sig på, er ved vold og kriminalitet. Niels Bohr instituttet har ingen grund til at føle sig snydt🤣
Muhamedanere har vidst oven i købet (normalt) et kodeks, der forbyder dem at svindle andre muhamedanere. Men ingen gang dét afholder dem.
Og apropos vold i hjemmene; har en pige i familien giftet sig med en afghaner, og er blevet en god “lille”(læs kornfed) muslima. Manden er blevet pryglet dygtigt af sin far altid mens han boede hjemme.
Så jow jow. De har det ikke fra fremmede.
Det svineri som familiebureaukratierne og systemets
femi-nazister udsætter danske mænd og børn for, har
vist ikke noget med muslimer eller islamister at gøre,
men drejer sig kun om rødbrun, ondskabsfuld og skrup-
skør feministisk forvaltning og magtmisbrug.