“Udvikling i 1930erne – et alternativt mål”

Her er en interessant artikel af Christian Bjørnskov om udviklingen i (mange af) verdens lande

Jeg har tilladt mig at tyvstjæle artiklen herfra

Udvikling i 1930erne – et alternativt mål

Af Christian Bjørnskov, den 3. maj 2021. Skriv et svar

Mens der er en omfattende forskning i økonomisk udvikling og hvad der skaber vækst på langt sigt, der er baseret på data fra udviklingslande og ’emerging economies’ fra de sidste 50 og 60 år, kan man også lære meget af den udviklede verdens økonomiske historie. Skal man udover historiefortælling, kræver det dog konkrete data på, hvor rige folk har været tilbage i tiden, og hvornår et lands udvikling accelererede dem ud af fattigdom. Den britiske økonom og historiker Angus Maddison var en af pionererne på feltet, og var ansvarlig for arbejdet med at samle nationalindkomstdata fra en lang række lande langt tilbage i tid. Arbejdet er siden hans død videreført ved universitetet i Groningen, og kan downloades frit af alle her. Dataene er nemme at navigere og kan varmt anbefales til alle interesserede, inklusive til gymnasielærere med ambitioner om at lave en smule kvantitativt arbejde med eleverne.

Mens man kun kan være imponeret over indsatsen, er de historiske indkomstdata alligevel noget upræcise. Indkomstdataene i sig selv kan være ganske gode for mange vestlige, og måske særligt nordeuropæiske lande, men arbejdet med at købekraftskorrigere dem er en enorm udfordring. Det er derfor vigtigt at teste dem mod alternative indikatorer for historisk udvikling, hvilket netop er formålet med dagens indlæg.

Vi bruger her en særlig del af de danske statistiske årbøger i slutningen af 1930erne, der havde omhyggelige data på en række forhold i det, man betragtede dengang som den udviklede verden. Årbøgerne har blandt data på fire forhold, der er klart forbundet med moderne, økonomisk udvikling: Andelen af befolkningen, der er beskæftiget i landbruget, antallet af personbiler per tusinde indbyggere, antal telefoner per tusinde, og antallet af radioer per tusinde. For at måle landes udvikling, omdanner vi derfor de fire talserier til indeks, som vi derefter kan tage et gennemsnit af. Indekset måler således udvikling på en anden måde end de historiske BNP-data.

Af de 42 lande, der er data på, viser indekset ikke overraskende at USA var det mest udviklede land i 1935, skarpt efterfulgt af New Zealand, Australien, Canada og Storbritannien. Danmark var nummer seks, da vi havde næstflest radioer, tredjeflest telefonsamtaler, men kun var nummer otte i antal biler og midt i feltet, når det gjaldt ansatte i landbruget. Bunden udgjordes af Tyrkiet, Bulgarien og Sovjetunionen.

En af de interessante ting ved at lave sådan et indeks er, at det tillader at man vurderer lande hvor der ikke findes historiske BNP-tal. Det gælder for eksempel Danzig, den nuværende polske by Gdansk, der var fristad mellem 1920 og 1939. Regner man fristadens indeks ud (cirka 0,85), svarer det til en nationalindkomst omkring Sveriges eller Canadas, og et stykke højere end Tysklands i midten af 1930erne. På samme måde viser indekset, at Island var lidt rigere end Holland, og Letland en smule rigere end Spanien og Sydafrika.

En anden interessant detalje er, at indekset passer ganske godt med Maddisons indkomstdata. Som vi illustrerer i figuren nedenfor, er korrelationen mellem de to 0,9 når man ignorerer de fire datapunkter (markeret i gråt i figuren), hvor indekset er baseret på kun to af de fire serier, og hele 0,93 når man også ignorerer de punkter (markeret i sort), hvor indekset er baseret på tre af de fire serier. Stoler man på indekset, kan man således overveje, hvad der kan være galt med indkomstdataene fra de fem klare outliers: Grækenland og Sovjetunionen, der begge ser ud til at have overvurderede indkomstdata hos Maddison, og Østrig, Tjekkoslovakiet og Sydafrika, der umiddelbart ser undervurderede ud.

Sidst, men ikke mindst, kan man også vælge at sammenholde et udviklingsindeks fra 1935 med de nuværende indkomstniveauer. Den sammenligning illustrerer meget klart, hvilke lande der er faldet bagud. Mens Norge og Schweiz i dag er langt bedre stillede relativt til resten af verden end de var i 1935, er underperformerne kendte: Alle de latinamerikanske lande, der havde data i 1935, er faldet bagud siden da, ligesom også Sydafrika og Ægypten i dag er meget længere fra den rige verden end i var dengang. Hvad der gik galt i de lande, er et emne for en anden dag.

Men pointen idag er, at denne diskussion kan man ikke have, uden at have mål for hvor udviklede samfund er. Og i mangel af indkomstdata tilbage i tiden, virker det alternative mål idag faktisk ganske glimrende.

Taget herfra

Bemærk at DNK = Danmark i grafen og at du kan downloade datasættet som en excel fil

5 Kommentarer

  1. Hvad hjælper det med materiel rigdom, hvis den åndelige fattigdom er meget større?

    Hvad hjælper det med mange telefoner, radioer, biler, tv-apparater, boliger, landskaber, skove og friske strande, hvis politikerne forærer det hele væk til invasionstropper og besættere?

  2. Det eneste der skaber vækst er frihed – kapitalisme om man vil. Frihed for det enkelte menneske.

    Det er bevist verden over gennem århundreder. For vi der elsker musik, er beviserne overvældende. Tag nu fx de russere. der i tide slap væk fra pøblens hærgen i Sovjetunionen, og fik muligheden for at flygte til USA. Hver gang man(jeg) opdager en ny stor kunstner derovre, så er der meget ofte tale om en jøde fra dengang. Jeg havde dem oven i købet ordnet på en skala.

    George Gershwin med den friske efterårsklare luft. Irving Berlin, der blev USA’s nationale sangskriver, og Cole Porter med den mørke romantiske musik. Endelig var der Jerome Kern, der ikke var lige sådan at putte i bur. Og de hundreder af andre.

    Og kunstnerne blev lige så store som skriverne. Også de kan nævnes i hundredevis. Her Jascha Heifetz, der som de fleste andre havde en lille fimmel for mexikanernes musik.

  3. Ja, megen skøn musik er ved at gå i glemmebogen. Læg mærke til hvordan kommunisterne i DR systematisk fjerner de bedste sange, melodier og film, og erstatter dem med primitiv, plump og vrængende musik og elendige og vulgære film. De røde søger at udrydde fortiden og dens mesterværker.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.