Det skriver André Rossmann om her: “da jeg var ombord på en af jeres fregatter, var der ikke missiler i missilsiloerne.“
(Illustrationen ovenfor viser Trumps tidligere ambassadør i Danmark Carla Sands )
Taget herfra
Donald Trumps tidligere ambassadør i København, Carla Sands, langer nu kraftigt ud efter Danmark. ”Grønland ligger ubeskyttet hen, der er ikke foregået en reel udvikling, og manglen på infrastruktur er en hæmsko. Danmark har været som en, der ejer et aktiv, men ikke har råd til at passe på det”, siger Carla Sands til TV2’s propagandist, Lotte Mejlhede.
Mejlhede påpeger, at det er ”opsigtsvækkende”, at en diplomat er ”SÅ” kritisk over for et gammelt værtsland. ”Carla Sands lægger absolut ikke fingrene imellem, når det drejer sig om Danmarks opførsel over for Grønland og vores – som hun ser det – undladelsessynd i forbindelse med militær tilstedeværelse og evne til at forsvare den vestlige verden via Grønland”, siger Mejlhede til TV2.
Carla Sands har som bekendt gang på gang kritiseret Danmarks manglende bidrag til NATO. “Jeg elsker Danmark. Jeg elsker vores alliance. Men jeg må også sige, at da jeg var ombord på en af jeres fregatter, var der ikke missiler i missilsiloerne. Hvis Artikel 5 aktiveres, så har Danmark ingen missiler i siloerne. Jeg forstår bare ikke, hvordan Danmark kan forsvare sig selv eller komme de allierede til hjælp – som jo er pointen med NATO, sagde hun. Det siger sig selv, at kritikken ikke har gjort hende populær hos Danmark politiske elite.
Da Carla Sands i december 2020 i forbindelse med magtskiftet i Det Hvide Hus tog afsked med Danmark, sagde hun: ”Historisk set har USA og Danmark haft et helstøbt samarbejde, og i fællesskab har vi tacklet de udfordringer, som vores samtid har budt på. Det har været mit livs største ære at repræsentere USA og præsident Trump i Danmark og et stort privilegium at være en del af den varige fortælling om amerikansk-dansk venskab. Tak til det danske folk for den generøsitet og venlighed, I har vist mig de seneste tre år”.
Meget venlige ord i betragtning af, at de ubehøvlede danske politikere, medier og kommentatorer har udskammet, latterliggjort, hånet og tilsvinet både Carla Sands og hendes præsident i de fire år, hvor hun har repræsenteret USA i Danmark.
Som ambassadør har Carla Sands haft ubetinget succes, idet hun har åbnet for amerikansk indflydelse i Grønland, skabt opmærksomhed om kinesisk indflydelse i Danmark og rykket ved Danmarks syn på landets forsvarsbudget og sikkerhedspolitiske strategi, som traditionelt går ud på at løbe fra NATO-aftaler, køre på fribillet og altid være parat til at kæmpe til den sidste amerikaner.
Berlingskes propagandist Kristian Mouritzen kommenterede hånligt, at Carla Sands blot var en dum blondine, der ”ikke vidste, hvad der foregik uden for ambassadens dør”.
En anden propagandist, Jarl Cordua, var i særlig klasse grov og ubehøvlet, idet han skrev: ”Carla Sands er en sæbeopera-skuespillerinde, som kun kan iklæde sig ambassadørens gevandter, fordi hun har foræret Trump kampagne en masse penge. Som diplomat har Sands med sin klodsede bulldozer-diplomati længe været en omvandrende katastrofe. Nogen burde sige til hende, at hun vil gøre sit land en stor tjeneste ved at rejse hjem”. Man skulle ellers tro, at Berlingske, som kalder sig borgerlig, burde promovere borgerlige dyder som dannelse, takt og tone.
Hvorom alting er: Det kan godt være, at USA’s nyudnævnte ambassadør i København, Ken Howery, glæder sig til at tilbringe 4 år i København. Han vil dog som Donald Trumps repræsentant garanteret få et kulturchok i mødet med det ubehøvlede bondeland Danmark.
André Rossmann
Taget herfra
Den politiske aktivisme gennemsyrer medierne, der som automatreaktion hælder skidtspanden ud over en republikansk præsidents ambassadør, mens de skriver som henførte teenagepiger (eller måske snarere teenagedrenge i dette tilfælde) når demokraterne sender en fuser i form af Rufus Gifford, som badede sig i positiv særbehandling fra parnassets side. I øvrigt den samme Rufus, der håndterede Kamelens valgkampsøkonomi på katastrofal vis.
Man krymper sig, når man hører Danmarks Generalkommissær Mette kommunikere med USAs ledende politikere i det værste rejekællingesprpg.
Det kan godt være at de bemeldte kalder sig selv ånds og kultur elite, men de er sgu ikke elite, og har heller ingen kultur.
De er åndspygmæer med rendestens mentalitet, der gemmer sig bag en pamflet, kaldet en avis.
De burde sættes i skammekrogen.
Yderst komisk at den lille fedladne bornholmer Jarl Cordua, både på TV2 Fake News og i Berlingske optræder som en “borgerlig” politisk kommentator.
At mandslingen ligeledes er tæt slyngveninde med den rabiate kulturradikale tosse Søren Pind siger alt om hans mentale tilstand…
Ja, det siger alt om vores gennemsocialdemokratiserede land, at Jarl Cordua (og Søren Pind) anses for og ser sig selv som “borgerlige”. Et par kulturradikale kollektivister men dog med blåt slips som eneste, der adskiller dem fra resten af det røde slæng.
”Grønland ligger ubeskyttet hen, der er ikke foregået en reel udvikling, og manglen på infrastruktur er en hæmsko. Danmark har været som en, der ejer et aktiv, men ikke har råd til at passe på det”
Carla Sandsd skulle nok lige stikke piben ind. At komme og sige, at vi ikke har råd til at passe på Grønland er som jeg læser det sabelraslen. Det forholder sig rent faktisk sådan, at man passer bedst på et stykke natur, ved at lade det passe sig selv. Hverken vi eller grønlænderne har brug for yderligere infrastruktur, Og når man ser på resultaterne af den fejlagtige bestutning nogle fjolsetingspolitikere gjorde i halvtredserne, da de tillod amerikanerne at opføre en militærbase på Grønland, kan vi nok godt regne ud hvad der vil ske. Nemlig at et stykke af danmarks smukkeste natur, vil blive til en mark, der er lige så forurenet, som USAs egen.