Lars Hedegaard her
Taget herfra
Det er tungt at skulle indrømme det – især for en, der som mig er samtidshistoriker. Men sandheden er, at vi kun har tågede forestillinger om, hvad der går for sig bag overfladen, der hvor de egentlige beslutninger bliver taget, og de afgørende handler bliver indgået.
Hvem vidste f.eks., at Trump førte forhandlinger med NATO’s generalsekretær, Mark Rutte, om fremtiden i Arktis bag om ryggen på Danmark, der formelt har suveræniteten over Grønland? Pludselig træder de frem i Davos og fortæller, at de har indgået en rammeaftale, som den danske regering tydeligvis ikke har vidst meget om. Nu forhandler Trump direkte med det grønlandske hjemmestyre, og lytter man til amerikanske analyser, bliver Danmark knapt nævnt. Trump har fået det, som han ville, for at forhandle med repræsentanter for 50.000 inuitter er som at stjæle slik fra småbørn, og der er ikke meget, som Danmark eller Europa kan gøre. Trump udtaler i Davos, at han bliver glad, hvis europæerne retter sig efter ham, men hvis de ikke gør, vil det ikke blive glemt. (Ikke præcist med disse ord, men meningen er ikke til at misforstå.)
Hvem vidste, at den amerikanske regering længe inden Venezuelas diktator, Niclas Maduro, blev pågrebet og sendt til et fængsel i New York, havde forhandlet med venezuelanere, der var villige til at hoppe af og forråde deres elskede stærke mand? Men som den velorienterede amerikanske sikkerhedsanalytiker, general Jack Keane, kan berette, er det sådan, det er foregået. Det kan måske forklare en del af årsagen til, at en lille flok fra det amerikanske Delta Force med lethed kunne trænge ind i Maduros fæstning, der var forsvaret af cubanske sikkerhedsstyrker. Det viser sig også, at Venezuelas nye regering har vist sig villig til at samarbejde med Washington. Hvilket ikke kan overraske, da de ved, hvad Trump kan finde på, og det amerikanske militær kan udrette.
Trump lader forstå, at han ser frem til et regimeskifte i Cuba, inden året er omme, og ifølge Keane har der i nogen tid været kontakter mellem USA og cubanske oppositionelle og tidligere regimetilhængere, der er parate til at sætte pengene på en ny hest.
Sådan kan det meget vel gå, efter at øens kommunistiske regime ikke længere kan regne med billig olie fra Venezuela.
Den ”regelbaserede verdensorden”, som USA prøvede at indføre efter 1945, der i realiteten har tilladt diverse diktatorer at behandle deres egen befolkning og resten af verden efter forgodtbefindende, er lykkeligvis brudt sammen.
Årtiers præk om den hvide mands skyld for alverdens ulykker er afløst af den hårde realitet, at verden domineres af et fåtal stormagter, der ikke tager sig af jammer fra idealister, som tror, at de kan udrette noget med moralske belæringer.
Vi kan glæde os over, at verdens ledende stormagt fortsat er USA.
Taget herfra
Danmark har da vist ingen suverænitet
over Grønland længere, efter at fjolsetinget i 2009 gav
afkald på Grønland som en del af Danmark. Man overlod
det til Grønlænderne at styre isbjergenes land, man gav
dem endda ret til at afgøre hvem der skulle danne rege-
ring i Danmark. Fjolsetinget har selv skabt den tossede
situation hvor Eskimoernes og inuitternes land risikerer
at blive en amerikansk stat. Og det med at Trump har truet
med et militært angreb er en stråmand og kvart sandhed som
MSM har brygget videre på for at trække danskerne rundt ved
næsen, så de glemte eller ikke opdagede politikernes fejl-
tagelser og dumheder.
Netop. Det stammer fra et journalistspørgsmål tilbage i vistnok februar, da det hele var kørt op med Panama, Canada og Grønland. Ved en pressekonference blev Trump spurgt, om der i forbindelse med Panama, eller Grønland (Canada blev ikke nævnt) kunne komme på tale at bruge militær magt. Til dette svarede Trump ja (han kan jo dårligt sige andet, Mette Frederiksen ville jo heller ikke kunne svare andet) – og dette “ja” er så i danske medier, og dermed i store dele af befolkningen, blevet til en myte om, at Trump har truet med at invadere Grønland.
Trump bruger højspændt retorik, og han starter altid fra en “umulig” forhandlingsposition, hvilket i sidste ende betyder et bedre resultat (the art of deal).
Men det er godt nok tosset, at vi har medier som udelukkende er interesseret i at forstærke og overdrive Trumps udtalelser. Jeg ser ikke TV, og slet ikke DR, men så tilfældigvis noget af en TV-avis forleden, hvor man gudhjælpemig er i Grønland og interviewer grønlændere som tror de bliver invaderet midt om natten. Det er et gigantisk svigt at man italesætter og ligefrem dyrker ubegrundet paranoia, frem for at prøve at forklare, at grønlænderne altså ikke har så meget andet at frygte end deres egne lederes inkompetence.
Nej “Vi aner ikke hvad der foregår” i Iran pt. Man kan se online, at 5.000-25.000, der demonstrerede, er blevet myrdet af det islamiske mullah-diktatur. Jeg har i flere dage forsøgt at se det omtalt i Tv2News, men de bruger det meste plads på en varslet snestorm og dens udvikling i USA. De plastrer nyhederne til med det som ‘breaking news’. Der er ikke noget fra det islamiske mullah-diktaturs pågående myrderier. Hvorfor denne indlysende skæve prioritering af internationale nyheder i de statsejede danske tv-nyheder? (Holder de med det islamiske mullah styre i Iran? 🙁 )
Maldur:
Det er formentlig ud fra devisen i MSM om; min fjende’s( DJT) fjende (Iran) er min VEN.
MSM fatter hat af, hvad der foregår🙈🙈
Ja, den tanke strejfede også mig
Trump blev i starten af 2025 i sin anden præsidentperiode af en journalist spurgt, om han ville afvise at væbnet magt kom på tale i spørgsmålet om USA’s kontrol med Grønland. Han svarede ganske rigtigt, at det kunne han ikke helt afvise.
Men det havde indlysende nok intet at gøre med et militært angreb på hverken Grønland eller Danmark. Det var tvært imod en meget klar besked til Rusland og måske især Kina, at de ikke så meget som skulle nærme sig Grønland.
Alle, både socialistiske medier og ditto politikere, forstod udmærket, hvad der blev sagt, men de var ikke interesserede i sandheden. Alle blev de enige om at spinne historien om til det modsatte. Helt som med “stormen på Kongressen”.
Kan man håbe på, at Trump også arresterer den storkriminelle Mink i nattens mulm og mørke, og smider det vorte befængte fruentimmer i spjældet?
Her hjælper hendes hemmelige adresse næppe.😂