“Vort mismods vinter”

Under den overskift kauserer Jannich Kofoed om Danmarks energisituation og om problerne med EL-biler

Jeg har tyvstjålet artiklen

herfra

Af Jannich kofoed.

“Et atomkraftværk! Et atomkraftværk! Min vindmøllepark for et atomkraftværk!” Nu kommer regningen for den fanatiske klima- og dommedagsreligion, som vi er blevet hjernevasket med i over en generation.  Hvornår slår det igennem i medierne? 

Er der nogen, som kunne tænke sig at købe en let brugt elektrisk Porsche? For så har en af mine svogre  sådan én til salg. Fra ny koster den vistnok i omegnen af 1,3 millioner, uden ekstra udstyr, men prisen kan forhandles drastisk ned, for han er helt elektrisk for at slippe af med den. Den har ellers bragt ham vidt omkring til fjerntliggende bysamfund og egne, han aldrig havde troet, han skulle se. 

Men det er netop problemet: Ligesom rumskibscomputeren HAL i Stanley Kubrick’s ”Rumrejsen år 2001” tog kontrollen fra astronauterne, så har det elektriske tre tons tunge monsters uslukkelige tørst efter strøm tvunget min svoger til paniske svinkeærinder og omveje for at nå frem til en elstander med den nødvendige kapacitet. Lykkeligt fremme venter så en rum tid med opladning på hovedgaden i Nørre Fjernby, som kan bruges til hektiske telefonopkald til forretningsforbindelser, afspændingsøvelser – eller til at drømme om en moderne benzinbil, der kører 30 kilometer på literen, mens prisen på strøm er steget, fra du satte stikket i, til du måtte hive det ud igen i utide, fordi andre bilister i køen begyndte at dytte ad dig.   

En privatøkonomisk fidus

Alle småsparere bør allerede nu sætte deres penge i firmaer, der producerer kabeltromler, forlængerledninger og benzingeneratorer. Selv overvejer jeg at købe en 10.000 W-benzingenerator i Harald Nyborg. Den skal stå og hoste og nede på Kapelvej fra årle morgen, hvor jeg vil afkræve Nørrebros klima-flagellanter en blodig pris for at stemme rødt og grønt, når de om morgenen skal have ladet deres patetiske plug-in-hybridbiler op til 40 kilometers snøvlende kørsel. Hvis altså de til den tid overhovedet kan komme ud af København; for snart skal fortove og kørebaner hugges op (igen), når der skal nedlægges tusindvis af kilometer kabler til el-opladere, som kraftværkerne nu forudser, at de slet ikke kan fodre med strøm. 

Men dernæst melder det spørgsmål sig, om de ulykkelige ejere overhovedet har råd til at lade bilen op? 

For nu kommer regningen. Selv ikke Danmarks Radio kan slippe for – mellem sine sædvanlige tophistorier om spisevægring, overspisning, snustobak, stress, mobning og selvskader – at udklemme den kendsgerning, at borgerne i det meste af Europa allerede nu står med en gloende varm regning i hånden og dertil, om kort tid med iskolde fødder. Ganske vist kan vejreksperterne ikke levere en pålidelig vejrudsigt for fem dage, mens de skråsikkert spår om vejret femhundrede år fra nu; men de har desværre nok ret, når de med belæg i statistikken hævder, at denne vinter bliver lang, og mørk og hård.   

Journalisternes søforklaringer

I medierne får vi serveret en hel masse hændelige uheld, som tilsammen har ført til energiprisernes lodrette himmelflugt: vinteren i 2020 var meget kold (Aha?). Dette års sommer var meget varm, (Javel!) og derfor var der ikke nok vand i de norske elve. (Nåda!) Der var også varmt i Asien, hvor de skruede op for klimaanlæggene. (Fråds!) Endelig var der overraskende mindre blæst til vindmøllerne i Nordsøen (Pokkers!). Og drejer de endelig rundt, har vi ikke teknologi til at oplagre strømmen (Hvad?) Asiaterne har desværre købt den flydende naturgas fra Qatar for næsen af os. (Ærgerligt!) Og nu er vi i lommen på Putin, som strammer hanen med naturgas (Øv, hvor lusket!).

Men det bliver alt sammen forklaret i Danmarks Radio som børnesygdomme og vokseværk: Giv tid, giv tid. Hvad vi ikke får fortalt, er, at var det ikke for EU’s blodige kvote-beskatning af kul, olie og naturgas samt nedlæggelsen af sunde kernekraftværker, så ville vi europæere have kunnet møde de energikrav, som forudsigeligt ville opstå efter Corona-krisen, og som netop skulle have hjulpet os på fode igen. 

I stedet nedlægger man gasfelter i Holland, land efter land siger nej til at udforske nye olie- og gasfelter, og de kernekraftværker i Tyskland, som skulle have bakket Danmark op i mangelsituationer, eksisterer snart ikke, hvorfor vi nu lader vores elbiler op med brunkul. 

Hvad med kernekraft?

Om det overhovedet er livsnødvendigt at forcere vind- og solenergi, og dermed påføre vores befolkninger store afsavn, tvivler jeg på, men jeg ved det heller ikke, og frygt for klodens fremtid er ikke det første, der slår mig, når jeg står op om morgenen. Men jeg kunne godt ønske mig, at de statsbetalte medier belyser problemet og samtidig gør sagligt rede for, hvad der i grunden er så forfærdeligt ved f.eks. kernekraft? Men glem det: Ingen fra Ren Energioplysning bliver nogen sinde inviteret i studiet. 

For mig er det ellers indiskutabelt, at kernekraft er den absolut reneste og mest pålidelige energiform, vi har. Tre Mile Øen blev berygtet, men det var fordi Hollywood lavede en konspirations- og skrækfilm om ulykken – og husk, der skete aldrig en nedsmeltning. Så var der Tjernobyl; ja, hvem vil ikke betakke sig for at bo i nærheden af et atomkraftværk bygget af korrupte og løgnagtige kommunister og vrangvillige og vodka-stangstive bygningsarbejdere? Okay, Fukujima, måske? Ja, det er nok dumt at bygge kernereaktorer ovenpå et jordskælvsområde, så ved vi det, men der omkom ikke én eneste japaner, og vi mangler stadig at se de første kræftdødsfald som følge af ulykken. 

Alligevel er det som om, at det spørgsmål er afgjort én gang for alle: Atomkraft er Beelzebubs værk.

Lomborg yt – Greta ind

Derfor tager en producer eller en journalist aldrig kontakt til en fortaler for kernekraft, højest for at mistænkeliggøre ham eller hende og placere dem i samme kategori som Holocaust-benægtere. Selv Bjørn Lomborg er en paria i Danmarks Radio og TV 2. Bjørn Lomborg er ellers ”soft”, han mener for det første, at mængden af Co2 er et problem, for det andet, at en del af problemet er menneskeskabt. Men da han anbefaler andre metoder at tackle problemerne på end brandbeskatning, askese, afvaskning af tomme dåser i varmt vand og affaldssortering i 10 beholdere, er også Lomborg dømt uden for det gode selskab. 

Derimod er der plads til fanatikere, som den lille galning og tungetaler Greta Thunberg. Så når en forsamling af opmærksomhedssøgende teenagere falder for det seneste modelune inden for Weltschmerz, nemlig simuleret eller oprigtig frygt for alt levendes undergang om en snes år, så bliver de forkælede pivehoveder gudhjælpemig taget alvorligt og får masser af sendetid!

I skrivende stund ser jeg, at ”Debatten” på DR2 denne aften har overskriften ”Generationssvigt”, og jeg citerer fra introduktionen: 

”De tidligere generationer har svigtet. De har overset klimaet og tilladt sig selv et luksusliv, som den næste generation skal betale regningen for. Sådan lyder det fra en række unge kritikere.”

Jeg kan se og høre det for mig; jeg tror, jeg springer over. Jeg vil i stedet gå på Youtube og se et interview med Greenpeace’s tidligere præsident og stifter, Patrick Moore; han kender sine lus på gangen. 

Taget herfra

4 Kommentarer

  1. Hvorfor køber man el-biler uden først at undersøge hvordan og hvor man får dem opladet igen? Er det ren tåbelighed eller hvad?
    Det var frau Merkelig der afskaffede de tyske atomkraftværker. Hvis det var dumt var det jo bare een af mange dumheder. (det med atomkraft er dog ikke så enkelt endda)

    Det med co2 er ganske enkelt: co2 er ikke noget klima-problem. De klima-hysteriske er uvidende, hjernevaskede og afsindige. Læs Lomborg, Svensmark og bøger om solen, og se PragerU.

    Traveller har ret: MSM lider af sindsforvirring, kønsforvirring og mange andre former for forvirring. En slags kollektiv skizofreni fremkaldt af propaganda. De er begyndt at tro på deres egne løgne.

    Fortilfælde findes i Tyskland, Rusland, Japan, Kina, Cambodia, Nordkorea, Albanien, DDR, Rumænien, Venezuela og Sverige.

  2. Alt er jo lige til en gang hovedregning: En alm stikkontakt leverer max 2kW. I en elbil kan vi regne med 1kW pr hk. Da vi skal regne med i middel at bruge 5hk eller 5kW, når vi kører, og vi kan regne med at skulle køre 20km dagligt, og det vil tage 1 time ialt (frem plus tilbage), skal vi altså dagligt bruge 5kWH(kilo watt timer), som vi vil hælde på bilen på max et kvartér, eller om man vil 20kW fra stikontakten. Kører man 100km/dag, og det gør mange, så er det altså 80kW kontakten skal levere, og det vil kræve fingertykke kobber ledninger og store stik.

    Før verden løber tør for strøm, løber den tør for kobber. Det hele er dybt åndsvagt, som det kun kan udtænkes af svagt begavede pædagoger.

    For vi, der har studeret (dvs. lært om) strøm er det indlysende, at der kun er een rigtig løsning: Strøm skal fremstilles, der hvor den skal bruges, og det vil sige med små a-kraftværker, der kører på uran eller thorium.

    Brændsel til biler og andet af den slags skal fremstilles af råolie, kul eller andet billigt, og det skal helst udlede store mængder CO2 til atmosfæren, da det vil gøre mad meget billigere.

    Hvad man ikke skal, er at fylde sit land op med nassende og borgerkrigfremkaldende fremmede. Og endelig skal alt nasseri forbydes. – Hvis folk vil overleve, må de arbejde for føden.

    Og nej: A-kraft er ikke problematisk på nogen måde. Det er bare at sætte i gang.

  3. Ifølge PragerU er det med gigant-vindmøller og at vi absolut skal køre i el-biler mest noget fjolleri udtænkt af klima-tosser. Det samlede regnskab gavner ikke klimaet. Millioner af fugle vil blive dræbt af vindmøllerne, og el-bilerne vil skabe endnu større ulighed og mangel på råstoffer.

    Klima-aktivisterne tror de er klogere end alle andre, men sandheden er at de er naive, uvidende og kommunisternes nyttige idioter.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.