Specielt blandt een gruppe – kan du gætte hvilken ?
1 ud af 6 unge forventes ikke at have gennemført en ungdomsuddannelse 8 år efter, de er gået ud af folkeskolen. For drenge og unge med udenlandsk baggrund er andelen endnu større, og udfordringen er særligt stor for kommuner uden for hovedstadsområdet.
Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at mere end 1 ud af 6 unge ikke forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse 8 år efter, de er gået ud af folkeskolen. Problemet er størst for drengene, hvor det er mere end hver femte, der ikke får gennemført en ungdomsuddannelse. Omvendt er det ”kun” 1 ud af 7 piger, der ikke forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse 8 år efter afslutning af folkeskolen.
Udfordringen eksisterer i alle kommuner, men nogle kommuner har større udfordringer end andre. I kommuner nord for København som Hørsholm, Gentofte, Allerød og Rudersdal er det mindre end 1 ud af 10 af elever, der alene forventes at stå med en afsluttet folkeskole. Anderledes ser det ud i Region Sjælland, hvor andelen er langt højere. I Faxe og Kalundborg er det 1 ud af 4, der forventes ikke at have afsluttet en ungdomsuddannelse, og i Lolland gælder det for 3 ud af 10 unge.
1 ud af 6 unge forventes ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse
Se grafik HER
Kønsforskellene eksisterer i hele landet, og overordnet er der 7 pct.-point flere af drengene, der forventes at stå uden en gennemført ungdomsuddannelse sammenlignet med pigerne. Forskellen er særligt stor i Region Syddanmark, hvor hhv. 14. pct. af pigerne og 23 pct. af drengene forventes ikke at have gennemført en ungdomsuddannelse. På Langeland er forskellen 14. pct.-point, men også i kommuner som Billund, Esbjerg og Tønder er forskellen mellem kønnene mindst 10 pct.-point.
Færre drenge forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse
Se grafik HER
Stor udfordring med børn med udenlandsk baggrund – særligt drenge
Forskellen kan også ses mellem unge med dansk og udenlandsk baggrund. Unge med dansk baggrund forventes i langt højere grad at gennemføre en ungdomsuddannelse sammenlignet med unge med udenlandsk baggrund. Næsten hver fjerde af de unge med udenlandsk baggrund forventes ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, mens det kun gælder for 15 pct. af de unge med dansk baggrund. Og her er udfordringen for drenge endnu større – 3 ud af 10 drenge med udenlandsk baggrund forventes ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse.
3 ud af 10 drenge med udenlandsk baggrund forventes ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse
Andel der ikke forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse 8 år efter at have afsluttet 9. klasse
Færre forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse end for 10 år siden – særligt uden for hovedstadsområdet
I de seneste 10 år er det ikke lykkedes at reducere andelen af unge, der ikke forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse efter at være gået ud af 9. klasse. I 2023 er andelen endda steget med 0,5 pct.-point i forhold til 2013.
Men også her er der store forskelle mellem de forskellige regioner i Danmark. I Region Hovedstaden forventes flere unge at have gennemført en ungdomsuddannelse, men i alle andre regioner er udviklingen gået den anden vej.
Færre forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse udenfor Hovedstadsområdet
Andel der forventes ikke at have gennemført en ungdomsuddannelse 8 år efter at have afsluttet 9. klasse, pct.
Sådan har vi gjort
Børne- og Undervisningsministeriets ”Profilmodel” viser statistik over andel af en ungdomsårgang, der forventes at få en uddannelse.
Profilmodellens fremskrivninger baserer sig alene på registreret uddannelsesadfærd hos personer, der har gået i 9. klasse på en dansk grundskoleinstitution.
Profilmodellens fremskrivning af ”forventningerne” til, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, bliver lavet under følgende antagelser:
Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse.
Ungdomsårgangen vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse.
Profilmodellen kan bruges til at vurdere, hvordan det samlede uddannelsessystem forventes at præstere de kommende år. Fremskrivningen kan også bruges til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid, blandt andet målt ved størrelsen af andelen, der forventes at opnå en mindst en ungdomsuddannelse.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed.
Når der er så mange der ikke får en uddannelse, hvordan kan det så være at arbejdsgiverne mener at der er behov for at importere ufaglærte ikke-vestlige medarbejdere. Samtidig får man at vide at digitaliseringen vil medføre at mange ufaglærte jobs forsvinder.
Hvordan kan man garantere at de nyimporterede fremmedarbejderes børn ikke får de samme problemer med at få en uddannelse, som de indvandrerbørn vi i forvejen har?
Der er noget der ikke hænger sammen i erhvervslivets argumentation. Hvordan kan politikerne blive ved med at danse efter erhvervsorganisationernes pipe hvad angår fremmed arbejdskraft.
Behovet for kebab og pizzasnaske, frisører og hashhandlere har vel for længst nået mætningspunktet.
Slutresultatet – får de en uddannelse – kan man måle på, men ikke delresultater, da prøverne ændrer sig særdeles markant over tid.
Her i eksamenstiden kan fra yngre familiemedlemmer høre graverende beretninger om universitetsundervisere, der ikke magter at holde deres politiske holdninger for dem selv og naturligvis vinkler pensum i en woke og økoretning. Forfald så langt øjet rækker.