2 x Lars Hedegaard

Her er to gode artikler af Lars Hedegaard

Taget herfra

Der sker altid noget, som aggressorer ikke havde forudset. Et berømt eksempel er Adolf Hitlers krig. Han ville have Lebensraum, men endte med at opholde sig i et kælder-raum under Berlins ruiner. Mainstream-mediernes fem år-lange krig mod Donald Trump lykkedes, og den forhadte mand blev fjernet. Den massive løgnekampagne om russiske sammensværgelser fjernede også mediernes troværdighed – med det resultat, at mange har svært ved at tro på deres forklaringer på Ukraine-krigen. Ved hjælp af snedige manøvrer lykkedes det USA’s Dybe Stat at få installeret to vrøvlehoveder som præsident og vicepræsident – til glæde for Vestens fjender og til stigende nervøsitet blandt vennerne, der må gyse, hver gang Biden eller Kamala Harris blamerer sig på verdensscenen. Den Dybe Stat må nu spørge sig selv, om den dog ikke kunne have fundet bedre folk til at varetage dens interesser. Der er nu fuld damp på en propagandakrig beregnet på at fremstille Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, som frihedens og demokratiets uforfærdede bannerfører. Samme Zelenskij, der har slået sig op som diktator. Blandt de 11 oppositionspartier, som han netop har forbudt, er Oppositions Platform – For Livet, der ved valget i 2019 fik 13 pct. af stemmerne og 43 pladser i parlamentet. Det går for at være russiskvenligt, men fordømte ikke desto mindre Putins invasion og opfordrede sine støtter til at melde sig til Ukraines hjemmeværn. Den larmende kampage vil give bagslag, når krigstågerne letter, og de vestlige medier må forklare, hvorfor de kun berettede om råddenskaben i Rusland og ikke i Ukraine. De globalistiske kræfter, der længe har opereret bag scenen med deres sirenesang om et varmt, verdensomspændende fællesskab uden nationale grænser, må nu konstatere, at nationerne har gjort comeback. I krigstider ser folk ikke hen til FN, Big Tech eller World Economic Forum, men til nationalstaten, som den eneste, der kan beskytte dem. En anden glædelig udvikling er, at folk ikke længere har tid til at beskæftige sig med politikernes og mediernes årelange bestræbelser på at nedbryde den vestlige kultur med deres snak om det fortjenstfulde i transkønnethed, det frie valg mellem 33 køn, kritisk raceteori og nødvendigheden af at frisere sproget, så man kan slippe for ord som han og hun. Ved fronten er der kun to køn og ingen tid til pjat.

Taget herfra

Og denne her 🙂

“Nu slipper vi snart for kvinder”

Taget herfra

Blandt højdepunkterne under Ketanja Brown Jacksons senatshøring forud for hendes udnævnelse til dommer i USA’s højesteret var et spørgsmål fra senator Marsha Blackburn fra Tennessee: Kan du definere ordet kvinde? Kandidaten så forvirret ud og svarede, at hun ikke var biolog. I dag skal man altså være biolog for at kunne svare på et så enkelt spørgsmål. I gamle dage lærte vi, at en kvinde defineres af at have to X-kromosomer, mens mænd har et X og et Y. Det ændrer sig ikke, uanset hvor meget dametøj mænd iklæder sig. Og skulle nogen være i tvivl, kan de bede mænd/kvinderne trække bukserne ned og se, hvad de har mellem benene. Hvad de så i øvrigt bruger genitalierne til, kan ikke ændre deres køn. Sagen aktualiseres af, at en mandlig svømmer, som kalder sig Lia Thomas og definerer sig som kvinde, slår den ene rekord efter den anden i kvindesvømning. Da han konkurrerede som mand, var han nummer 554 i freestyle. Nu er han nummer et, og hans kvindelige konkurrenter græder. Efter hans seneste præstation i poolen spurgte en kvindeforkæmper nogle kvinder på vej ud af hallen, hvad det vil sige at være kvinde, men det turde de ikke svare på. Og det er netop meningen med den nye galskab, der promoveres af woke-fortalerne, hvis mål er at eliminere de sidste rester af vestlig kultur. Folk skal tvinges eller trues til at benægte det indlysende. De skal dresseres til at acceptere noget, som de ved er løgn. For enden af den vej venter en befolkning af forskræmte, der næppe vil vove at sige deres ærlige mening om noget som helst. Og hermed har den herskende klasse fået sine ønsker opfyldt. Det opløftende ved denne udvikling er, at vi snart slipper for snakken om kvindekvoter i virksomheder og styrelser. Når man ikke kan afgøre, hvad kvinder er, kan man jo heller ikke give dem kvoter.

Taget herfra

3 Kommentarer

  1. Hvad jeg ikke fatter, er at noget hankønsvæsen kan være så skamløst, at han stiller op i kvindernes konkurrencer, som han af indlysende grunde vinder.

    Jeg brækker mig over sådant et individ.

    Og i øvrigt ser vi hvilke hjernedøde individer socialister er.

    • De fleste sportsfolk er per definition fødte egoister, de vil frem, ligegyldigt hvordan.
      Jeg ser aldrig sport, det interesserer mig ikke.

  2. The whole creaking machine is lubricated by the magic grease of grade inflation. As of the early Sixties, 15% of grades at American colleges and universities fell within the A range. By 2013, the proportion had reached 45%. To paraphrase the joke from the old Soviet Union, students pretend to work, and professors pretend to grade them.

    It is within the context of these forms of collegiate stupidity that we can understand the one that is now the most salient: wokeism. Wokeism can be thought of as the opportunistic infection of a host with an already weakened intellectual immune system. Students haven’t learned to think, so they lack the means to spot its inconsistencies, its hypocrisies, its absurdities. They haven’t learned to read, so they uncritically absorb its empty language. They know little of history, so they accept whatever tendentious version wokeism hands them.

    – William Deresiewicz

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.