Statistik. Et godt værktøj.

I gamle dage, før jeg klogeligt blev husmand, bestyrede jeg en afdeling af matematikere, der blandt andet, af de højere magter, havde fået til opgave at undervise læger i statistik. Det var et surt job, og når jeg henad fyraften stødte på semestrets arme stakkel, så havde jeg som regel forberedt et par trøstende ord. ”Nå – hvordan går det så?” Og svaret var hver gang: ”De fatter ikke en skid af det!” akkompagneret af fortvivlet hovedrysten.

Egentlig forstår jeg godt begrundelsen for at lære dem det. Grundbegreberne hændelse og udfaldsrum måtte da være centrale i lægernes gerning, ligesom fortolkningen af en sandsynlighed som en relativ hændelse måtte være det – altså det at en sandsynlighed på 0.1 betød at 10 ud af 100 fik lidelsen.

Nå, men det gik altså ikke for let at få presset dette emne ind i lægernes i forvejen meget store univers. Men pyt, tænkte jeg: De har fået mig kureret indtil nu, så det går nok. I min verden – bonderøvens (ikke ham fra tv), bruger vi statistik hver dag . ”Nå – det gamle lort vil ikke starte – hmm? Lad mig nu se? Nå, jeg prøver lige med lidt startspray.” Traktorernes svar på hjertestarteren.

Og det er på den måde vi møder verden: Hvad er sandsynligheden for det vi oplever, og det var det første spørgsmål der dukkede op, da covid startede. Hold da kæft for et svineheld for Joe og Kamela – og kineserne. Ikke kun kom den på det helt rigtige tidspunkt, men der kunne ævles i det uendelige om hvor den kom fra, hvorledes den skulle kureres og bekæmpes, samtidig med at man kunne teste mulighederne for at undertrykke alverdens folk.

I min lille verden var der ikke skyggen af tvivl om at covid var planlagt og udløst af globalsocialisterne i USA i samarbejde med de ditto i Kina. Og den fik ikke for lidt: I Kina drattede de smittede døde om på gaderne, og man svejste deres hoveddøre til, så de ikke kunne smitte os alle ihjel. I USA udråbtes presidenten til massemorder, og den senile forbryder Joe til frelseren.

Bare det faktum, at man lige fra starten, ikke skulle finde egnet medicin, men derimod udvikle vacine, fortæller jo alt. Hvis hydroxyclorokin og ivermectin duede, så var det jo herligt, for de var ældgamle gennemprøvede billige midler. Men nej! Der skulle absolut en vaccvine til, selvom sådanne normalt tager år at udvikle og afprøve. Alt det her vidste Trump, så han satte lynhurtigt gang i vaccinen, og fik ansvarlige læger til at pege på egnet medicin.

Man kunne blive ved. Jeg gider ikke. Ansvarlige og fornuftige mennesker som Tony Heller har set på tallene, og fortalt os om hvad der er gang i. Herhjemme var det en læserbrevsskribent, der i Den Korte Avis den 10 marts, fortalte om sit syn på sagen (jeg håber at han tilgiver mig).

Kun få Corona-dødsfald

Af Visti Christensen

I debatten om covid-19 har vi i et års tid manglet reelle tal for, hvor mange der er afgået ved døden som en direkte følge af Coronavirus alene. Disse tal foreligger nu.

Det er Statens Serum Institut, der har kortlagt sygdomsforløbet for 9.519 danskere. Da undersøgelsen var færdiggjort, var der registreret 524 corona-relaterede dødsfald.

Men ud af disse var det kun 24 patienter, der ikke havde konstaterede kroniske sygdomme i forvejen. Altså er sandsynligheden for at dø af en infektion med coronavirus minimal. 

“Det betyder ikke, at alle 24 nødvendigvis var helt raske, inden de blev smittet med Covid-19”, siger Reimar Thomsen, overlæge på Aarhus Universitetshospital. Og han fortsætter:

“Man kan ikke sige, at de 24 personer intet har fejlet. De kan sagtens have haft en kronisk lidelse, eller en svær overvægt, blot ikke i en grad, der har ført til hospitalskontakt eller medicinering tidligere.”

Selv ældre mennesker over 80 år, der ellers ikke fejler noget, men er raske og friske, klarer sig ganske fint, siger Reimar Thomsen.

Så er den ged vist barberet. Helt som Tony Heller har påpeget er antallet af covid+influenza i det forgangne år (20) lig antallet af influenza i årene før (19,18, osv) med den usikkerhed der nu er. Mit skøn er, at ingen er døde af covid, men det har ikke forhindret Skrigeskinken i at ødelægge et godt erhverv (som hun hader), og få os alle til at rende rundt med klude om vor mund. Om nogen så har pressen haft festdage.